Matteus 13:39
Men Fjenden, som saaede den, er Djævelen; men Høsten er Verdens Ende; men Høstfolkene ere Englene.
Men Fjenden, som saaede den, er Djævelen; men Høsten er Verdens Ende; men Høstfolkene ere Englene.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
40Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.
41Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.
42Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
43Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Hvo, som haver Øren at høre med, han høre.
44Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneske fandt og skjulte, og gik af Glæde derover hen og solgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.
35at det skulde fuldkommes, som er sagt ved Propheten, som siger: Jeg vil oplade min Mund i Lignelser, jeg vil udsige det, som haver været skjult fra Verdens Grundvold blev lagt.
36Da lod Jesus Folket fare og kom til Huset, og hans Disciple gik til ham og sagde: Forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren.
37Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.
38Men Ageren er Verden; men den gode Sæd er Rigets Børn; men Klinten er den Ondes Børn.
24Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
25Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
26Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.
27Men Huusbondens Tjenere kom frem og sagde til ham: Herre! saaede du ikke god Sæd i din Ager? hvorfra haver den da Klinten?
28Men han sagde til dem: Det haver et fjendsk Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaae bort og luge den af?
29Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.
30Lader dem begge voxe tilsammen indtil Høsten, og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Klinten tilsammen og binder den i Knipper, for at opbrænde den; men samler Hveden i min Lade.
31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
47Atter ligner Himmeriges Rige en Vod, som kastes i Havet, og som samler af alle Slags.
48Naar den er fuld, drage de den op paa Strandbredden, og sidde og sanke de gode (Fiske) tilsammen i Kar, men de raadne kaste de ud.
49Saaledes skal det gaae til ved Verdens Ende: Englene skulle udgaae og skille de Onde ud fra de Retfærdige,
50og kaste dem i Ildovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
18Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden:
19Naar Nogen hører Rigets Ord og forstaaer det ikke, da kommer den Onde og river bort det, som er saaet i hans Hjerte; denne er den (Sæd), som er saaet ved Veien.
3Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.
4Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.
18Og fra Alteret udgik en anden Engel, som havde Magt over Ilden, og han raabte med stærkt Skrig til den, som havde den skarpe Segel, sigende: Udstræk din skarpe Segel og høst Druerne af Jordens Viintræ; thi dets Druer ere modne.
19Og Engelen lod sin Segel gaae over Jorden og høstede Frugten af Jordens Viintræ, og kastede den i Guds Vredes store Persekar.
15Og en anden Engel udgik af Templet, som raabte med høi Røst til den, som sad paa Skyen: Udstræk din Segel og høst! thi Timen at høste er kommen, efterdi Jordens Høst er moden.
16Og den, som sad paa Skyen, lod sin Segel gaae over Jorden; og Jorden blev høstet.
27Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
36Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.
37Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster.
14Den, som saaer, saaer Ordet.
15Men de ved Veien ere de, hvor Ordet bliver saaet, og naar de have hørt det, kommer strax Satan og tager Ordet bort, som var saaet i deres Hjerter.
29Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.
11Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.
13Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
7Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det.
6De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.
5Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
22Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
13De saaede Hvede og høstede Torne, de vare syge (af Arbeide, men) det gavnede dem ikke; og I skulle beskjæmmes af eders Indkomme for Herrens grumme Vredes Skyld.
13Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døttre i Judæ Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et Folk, som er langt borte; thi Herren haver talet det.
37Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa.
38Beder derfor Høstens Herre, at han uddriver Arbeidere i sin Høst.
31Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
17Hans Kastestovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke Hveden i sin Lade, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.
14Thi de ere Djævelens Aander, som gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hiin store Dag.
12Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gjennemrense sin Lo og sanke sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.