Lukas 8:11
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
6Og Noget faldt paa Klippen; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.
7Og Noget faldt midt iblandt Torne; og Tornene voxte op med og qvalte det.
8Og Noget faldt i den gode Jord; og det voxte op og bar hundrede Fold Frugt. Der han dette sagde, raabte han: Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
9Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
10Men han sagde: Eder er det givet at vide Guds Riges Hemmeligheder; men de Andre (siges det) i Lignelser, at de seende ikke skulle see, og hørende ikke forstaae.
13Og han sagde til dem: Forstaae I ikke denne Lignelse, hvorledes ville I da forstaae alle Lignelser?
14Den, som saaer, saaer Ordet.
15Men de ved Veien ere de, hvor Ordet bliver saaet, og naar de have hørt det, kommer strax Satan og tager Ordet bort, som var saaet i deres Hjerter.
12Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.
13Men de paa Klippen ere de, som annamme Ordet med Glæde, naar de det høre; og disse have ikke Rod; de troe til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14Men det, som faldt iblandt Tornene, ere de, som det høre; og idet de vandre under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, qvæles de og bære ingen fuldkommen Frugt.
15Men det i den gode Jord ere de, hvilke, naar de høre Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte, og bære Frugt i Taalmodighed.
18Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden:
19Naar Nogen hører Rigets Ord og forstaaer det ikke, da kommer den Onde og river bort det, som er saaet i hans Hjerte; denne er den (Sæd), som er saaet ved Veien.
20Men den, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet og annammer det strax med Glæde.
21Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.
22Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
23Men den, som er saaet i den gode Jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, og bærer ogsaa Frugt; og En bærer hundrede Fold, en Anden tredsindstyve Fold, og en Anden tredive Fold.
24Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes med et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager.
25Men der Menneskene sov, kom hans Fjende og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort.
26Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,
3Og han talede meget til dem ved Lignelser og sagde: See, en Sædemand gik ud at saae.
4Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.
5Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
3Hører til! See, en Sædemand gik ud at saae.
4Og det skede, idet han saaede, at Noget faldt ved Veien, og Himmelens Fugle kom og aade det op.
5Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.
7Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og qvalte det, og det bar ikke Frugt.
8Og Noget faldt i god Jord, og bar Frugt, som voxte og blev stor; og Noget bar tredive Fold, og Noget tredsindstyve Fold, og Noget hundrede Fold.
9Og han sagde til dem: Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
17og have ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.
18Og de, som ere saaede iblandt Tornene, ere de, som høre Ordet;
31Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager,
32hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det voxer op, er det større end Madurterne og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.
37Men han svarede og sagde til dem: Den, som saaer den gode Sæd, er Menneskens Søn.
38Men Ageren er Verden; men den gode Sæd er Rigets Børn; men Klinten er den Ondes Børn.
30Og han sagde: Hvormed ville vi ligne Guds Rige? eller med hvad Lignelse ville vi ligne det?
31(Det er) ligesom et Senepskorn, hvilket, naar det saaes i Jorden, er mindre end al anden Sæd paa Jorden.
32Og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle Madurter og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under Skyggen deraf.
33Og han talede Ordet til dem ved mange saadanne Lignelser, eftersom de kunde fatte det.
7Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det.
8Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold.
9Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
19Det er ligt et Senepskorn, hvilket et Menneske tog og kastede i sin Have; og det voxte og blev et stort Træ, og Himmelens Fugle gjorde Rede i dets Grene.
20Og han sagde atter: Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
11Og han sagde til dem: Det er eder givet at vide Guds Riges Hemmelighed, men for dem, som ere udenfor, bliver det altsammen ved Lignelser,
20Og de, som ere saaede i god Jord, ere de, som høre Ordet og annamme det og bære Frugt, Endeel tredive Fold, og Endeel tredsindstyve Fold, og Endeel hundrede Fold.
16Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.