Ordspråkene 5:8
Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
9 at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.
14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
5 Kjøb Viisdom, kjøb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Tale.
6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
5 Troer ikke paa en Ven, forlader eder ikke paa en Fyrste; vaer din Munds Døre for hende, som ligger i dit Skjød!
9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
17 Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
17 Lad dem høre dig til, (ja) dig alene, og ikke de Fremmede med dig.
18 Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.
3 Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
3 Giv ikke Qvinderne din Formue, eller dine Veie til at nedslaae Konger.
14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
27 Bøi (dig) ikke til høire eller venstre Haand, vend din Fod fra det Onde.
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
24 Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør,
19 Og til (din) Hustru i hendes Ureenheds Fraskillelse skal du ikke komme nær, til at blotte hendes Blusel.