Ordspråkene 25:24
Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
Det er bedre at boe i Hjørnet paa et Tag end hos en trættefuld Qvinde i et Huus (fuldt) af Selskab.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.
19Det er bedre at boe i et øde Land end hos en trættefuld og fortørnet Qvinde.
20I den Vises Bolig er et ønskeligt Liggendefæ og Olie, men et daarligt Menneske opsluger det.
15Et ideligt Dryp paa den Dag, det regner saare, og en trættekjær Qvinde ligne (hverandre).
16(Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.
23Nordenveir kan føde en Regn (af sig), og en Tunge, (som taler) i Skjul, et forvendt Ansigt.
1Bedre er en tør Mundbid, naar Rolighed er derhos, end et Huus, fuldt af slagtet (Qvæg), med Trætte.
11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
13En daarlig Søn er sin Fader en (stor) Ulykke, og en Qvindes Trætter ere et ideligt Dryp.
14Huus og Gods arves efter Forældre, men en forstandig Qvinde (kommer) fra Herren.
13En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.
25Ligesom koldt Vand over en træt Sjæl, saa er et godt Rygte fra et langt fraliggende Land.
17Lad din Fod sjelden komme til din Næstes Huus, at han ei maaskee skal blive kjed af dig og hade dig.
27Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.
6En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
24Hav ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hastig Mand,
7Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig hid op, end at man skal fornedre dig for en Fyrstes Ansigt, saa dine Øine see derpaa.
8Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.
16Lidet er bedre i Herrens Frygt, end stort Liggendefæ, naar der er Forstyrrelse derhos.
17Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kjærlighed hos, end en fed Oxe, naar der er Had hos.
18En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
3Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.
22(Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.
14Hvo, som begynder Trætte, (er ligesom den), der aabner for Vand; forlad derfor Trætten, førend du blandes i den.
14De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
22En vredagtig Mand blander sig i Trætte, og en hastig Mand (gjør) megen Overtrædelse.
27Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
4En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
5at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
20Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
3Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
19Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.
19En Broder, som man har overtraadt imod, (er haardere at overvinde) end en fast Stad, og Trætter ere som en Stang for et Palads.
1Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.