Ordspråkene 30:20
Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning,
31 idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.
24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.
4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:
21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
11 og gjør ikke alle disse (gode Ting), men æder endogsaa paa Bjergene og besmitter sin Næstes Hustru,
15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.
27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,
32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.
33 Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes.
13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
23 ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.
14 og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,
10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
20 Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
43 Og jeg sagde om hende, som var gammel i Horerier: Nu skal man tilgavns bedrive Horeri med hende, medens hun (er til).
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
34 Og det skede af dig i dit Horeri tværtimod (det, som skeer) af (andre) Qvinder, og (man løb) ikke efter dig til at bedrive Horeri; og idet du gav Horeløn, og dig blev ikke given Horeløn, saa var du tværtimod (de andre).
35 Derfor, du Hore! hør Herrens Ord:
33 Hvorfor vil du holde din Vei god, da du søger Kjærlighed? ja du haver endogsaa lært de onde Qvinder dine Veie.
2 Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
9 Og det skede for hendes Horeries Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bedrev Horeri med Steen og med Træ.
15 han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru,
29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.
5 Thi deres Moder bedriver Horeri, hun gjør sig selv tilskamme, som undfangede dem; thi hun sagde: Jeg vil løbe efter mine Bolere, som give (mig) mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og min Drikke.
20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.
12 Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,
30 (saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
23 Hvorledes (tør) du sige: Jeg er ikke ureen, jeg vandrede ikke efter Baalim? see din Vei i Dalen, kjend, hvad du haver gjort, du lette Veiløber, der løber hid og did paa dine (egne) Veie!
21 Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære: