Ordspråkene 30:20

Original Norsk Bibel 1866

Saa er en Horkones Vei: Hun aad og afviskede sin Mund, og sagde: Jeg haver ikke gjort Uret.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 5:11-30 : 11 Og Herren talede til Mose og sagde: 12 Tal til Israels Børn, og siig til dem: Om nogen Mands Hustru modvilligen undviger og forgriber sig saare imod ham, 13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi), 14 og der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, at han er nidkjær for sin Hustru, fordi hun er bleven ureen, eller der kommer en Nidkjærheds Aand over ham, og han er nidkjær for sin Hustru, enddog hun ikke er bleven ureen, 15 da skal Manden føre sin Hustru til Præsten, og fremføre hendes Offer for hende, (nemlig) en Tiendepart af en Epha Bygmeel; han skal ikke øse Olie derpaa, ei heller lægge Virak derpaa, thi det er et Nidkjærheds Madoffer, et Ihukommelses Madoffer, som gjør, at Misgjerning ihukommes. 16 Og Præsten skal føre hende nær til og stille hende for Herrens Ansigt. 17 Og Præsten skal tage helligt Vand i et Leerkar, og af Støvet, som er paa Tabernaklets Gulv, skal Præsten tage og kaste i Vandet. 18 Og Præsten skal stille Qvinden for Herrens Ansigt, og blotte Qvindens Hoved, og lægge det Ihukommelses Madoffer paa hendes Hænder, det er et Nidkjærheds Madoffer; og Præsten skal have det beske Vand, som gjør Forbandelse, i sin Haand. 19 Og Præsten skal besværge hende og sige til Qvinden: Dersom ingen Mand haver ligget hos dig, og dersom du ikke er modvilligen undveget fra at være under din Mand, til Ureenhed, da vær fri for dette beske Vand, som gjør Forbandelse 20 Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand, 21 da skal Præsten besværge Qvinden ved Forbandelsens Ed, og Præsten skal sige til Qvinden: Herren skal sætte dig til en Forbandelse og til en Ed midt iblandt dit Folk, at Herren lader dine Lænder svinde og din Bug opsvulme. 22 Saa komme nu dette Vand, som gjør Forbandelse, i dine Indvolde, og gjøre, at din Bug opsvulmer, og dine Lænder svinde; og Qvinden skal sige: Amen! Amen! 23 Og Præsten skal skrive disse Forbandelser i en Bog og udslette (dem) med det beske Vand. 24 Og han skal give Qvinden af det beske Vand, som gjør Forbandelse, at drikke; og det Vand, som gjør Forbandelse, skal komme i hende (og blive hende) til Beeskheder. 25 Og Præsten skal tage det Nidkjærheds Madoffer af Qvindens Haand, og han skal bevæge Madofferet for Herrens Ansigt og føre det frem til Alteret. 26 Og Præsten skal tage en Næve fuld af Madofferet af hendes Ihukommelsesoffer, og gjøre et Røgoffer (deraf) paa Alteret; og derefter skal han give Qvinden Vandet at drikke. 27 Naar han har givet hende Vandet at drikke, da skal det skee, om hun er bleven ureen og haver forgrebet sig saare imod sin Mand, da skal det Vand, som gjør Forbandelse, komme i hende (og blive hende) til Beeskheder, at hendes Bug skal opsvulme, og hendes Lænder svinde; og den Qvinde skal være til en Forbandelse midt iblandt sit Folk. 28 Og dersom den Qvinde ikke er bleven ureen, men hun er reen, da skal hun være fri og visseligen undfange Sæd. 29 Denne er Nidkjærhedens Lov: Naar som en Qvinde modvilligen undviger fra at være under sin Mand, og hun bliver ureen, 30 eller om en Nidkjærheds Aand kommer over en Mand, at han er nidkjær for sin Hustru, da skal han stille Qvinden for Herrens Ansigt, og Præsten skal gjøre ved hende efter al denne Lov.
  • Ordsp 5:6 : 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
  • Ordsp 7:13-23 : 13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham: 14 (Jeg haver) Takoffers Offere hos mig; idag haver jeg betalt mine Løfter; 15 derfor gik jeg ud at møde dig, at søge aarle dit Ansigt, og jeg haver fundet dig. 16 Jeg haver prydet mit Leie med Tapeter, med udhugget (Arbeide), med (kosteligt) Linklæde fra Ægypten; 17 jeg haver overstænket min Seng med Myrrha, Aloe og Caneel. 18 Kom, lad os (overflødigen) vederqvæges i (indbyrdes) Venlighed indtil Morgen, lad os fryde os i (megen) Kjærlighed; 19 thi Manden er ikke i sit Huus, han er faren lang Vei bort; 20 han tog Pengeknuden med sig, han skal komme hjem til den bestemte Dag. 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber. 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    30 Hvor vansmægtet er dit Hjerte, siger den Herre Herre, idet du gjør alle disse Ting, som er en mægtig Horkones Gjerning,

    31 idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;

    32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.

  • 19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.

  • 76%

    24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.

    25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.

    26 Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.

  • 75%

    3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.

    4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.

  • 74%

    10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.

    11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

    12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

    13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:

  • 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.

  • 11 og gjør ikke alle disse (gode Ting), men æder endogsaa paa Bjergene og besmitter sin Næstes Hustru,

  • 15 Hvad haver min Elskelige (at gjøre) i mit Huus? efterdi hun bedriver skjændelige Ting med Mange, og (de, som offre) det hellige Kjød, ere henfarne fra dig; thi (naar) du gjør Ondt, da fryder du dig.

  • 72%

    27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.

    28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,

  • 72%

    32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.

    33 Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes.

  • 13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

  • 23 ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.

  • 14 og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,

  • 10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.

  • 20 Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,

  • 71%

    16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.

    17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;

  • 20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?

  • 14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).

  • 43 Og jeg sagde om hende, som var gammel i Horerier: Nu skal man tilgavns bedrive Horeri med hende, medens hun (er til).

  • 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

  • 33 dine Øine maatte see efter fremmede (Qvinder), og dit Hjerte tale forvendte Ting,

  • 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.

  • 27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

  • 70%

    34 Og det skede af dig i dit Horeri tværtimod (det, som skeer) af (andre) Qvinder, og (man løb) ikke efter dig til at bedrive Horeri; og idet du gav Horeløn, og dig blev ikke given Horeløn, saa var du tværtimod (de andre).

    35 Derfor, du Hore! hør Herrens Ord:

  • 33 Hvorfor vil du holde din Vei god, da du søger Kjærlighed? ja du haver endogsaa lært de onde Qvinder dine Veie.

  • 2 Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.

  • 9 Og det skede for hendes Horeries Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bedrev Horeri med Steen og med Træ.

  • 15 han æder ikke paa Bjergene, og opløfter ikke sine Øine til Israels Huses (stygge) Afguder, besmitter ikke sin Næstes Hustru,

  • 29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.

  • 22 (Som) et Smykke af Guld er i en Soes Næse, (saa er) en deilig Qvinde, som viger fra Fornuftighed.

  • 5 Thi deres Moder bedriver Horeri, hun gjør sig selv tilskamme, som undfangede dem; thi hun sagde: Jeg vil løbe efter mine Bolere, som give (mig) mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og min Drikke.

  • 20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.

  • 12 Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,

  • 30 (saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.

  • 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

  • 3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.

  • 23 Hvorledes (tør) du sige: Jeg er ikke ureen, jeg vandrede ikke efter Baalim? see din Vei i Dalen, kjend, hvad du haver gjort, du lette Veiløber, der løber hid og did paa dine (egne) Veie!

  • 21 Et Land bevæges ved tre (Ting), og fire kan det ikke bære: