Ordspråkene 8:3

Original Norsk Bibel 1866

Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 29:7 : 7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;
  • Matt 22:9 : 9 Gaaer derfor ud paa Veiskjellene og byder til Bryllup saa Mange, som I finde.
  • Luk 14:21-23 : 21 Og Tjeneren kom og forkyndte sin Herre det; da blev Huusbonden vred og sagde til sin Tjener: Gak hasteligen ud paa Stadens Stræder og Gader, og før hid ind Fattige og Krøblinger og Halte og Blinde. 22 Og Tjeneren sagde: Herre! det er gjort, som du befoel, og der er endnu Rum. 23 Og Herren sagde til Tjeneren: Gak ud paa Veiene og ved Gjærderne, og nød dem at gaae ind, paa det mit Huus kan vorde fuldt.
  • Joh 18:20 : 20 Jesus svarede ham: Jeg haver talet frit for Verden, jeg haver altid lært i Synagogen og i Templet, der hvor Jøderne komme tilsammen fra alle Steder, og i Løndom haver jeg Intet talet.
  • Apg 5:20 : 20 Gaaer hen, og træder frem og taler i Templet for Folket alle dette Livets Ord.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    20 Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.

    21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:

  • 85%

    1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?

    2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.

  • 82%

    2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.

    3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:

    4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 80%

    13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

    14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

    15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)

    16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

  • 78%

    8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,

    9 i Tusmørket, om Aftenen paa Dagen, der Natten var sort, og det var mørkt.

    10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.

    11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

    12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

    13 Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun forhærdede sit Ansigt og sagde til ham:

  • 34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper.

  • 4 Til Eder, I Mænd! vil jeg raabe, og min Røst skal komme til Menneskens Børn.

  • 26 Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.

  • 31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.

  • 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,

  • 7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;

  • 70%

    19 Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.

    20 Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!

  • 6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.

  • 23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.

  • 69%

    17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

    18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

  • 2 Staa i Herrens Huses Port, og du skal raabe der dette Ord og sige: Hører Herrens Ord, alle I af Juda! I, som indgaae ad disse Porte til at tilbede for Herren.

  • 69%

    25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;

    26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.

    27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.

  • 69%

    2 (Jeg sagde:) Jeg vil nu staae op og gaae omkring i Staden, paa Stræderne og paa Gaderne, jeg vil lede efter den, som min Sjæl elsker; jeg ledte efter ham, og fandt ham ikke.

    3 Vægterne, de, som gik omkring i Staden, fandt mig; (til dem sagde jeg:) Have I seet den, som min Sjæl elsker?

  • 69%

    19 Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.

    20 Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.

  • 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;

  • 7 Som en Brønd udvælder sit Vand, saa lod hun udvælde sin Ondskab; Vold og Ødelæggelse blev hørt i den, Sygdom og Slag er stedse for mit Ansigt.

  • 16 Da raabte en viis Qvinde af Staden: Hører, hører, Kjære, siger til Joab: Kom nær til herhid, og jeg vil tale til dig.

  • 26 Da kom Qvinden, der Morgenen frembrød, og hun faldt ned for den Mands Huses Dør, hvor hendes Herre var inde, indtil det blev lyst.

  • 4 og begge Døre til Gaden lukkes, naar Røsten i Møllen bliver lav, og man opstaaer, naar Fuglen synger, og alle Sangens Døttre bøie sig,

  • 21 Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.

  • 2 Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender.

  • 67%

    10 Herre! opslug (dem), adskil deres Tunge; thi jeg haver seet Vold og Trætte i Staden.

    11 De gaae Dag og Nat omkring den paa dens Mure, og der er Uret og Møie inden i den.

  • 7 Vægterne, de, som gaae omkring i Staden, fandt mig, de sloge mig, de saarede mig; Vægterne paa Murene toge mit Slør fra mig.

  • 8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

  • 10 Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?

  • 9 Dersom hun er en Muur, (da ville) vi bygge et Palads af Sølv paa hende, og dersom hun er en Dør, (da ville) vi indfatte den med Cederfjæle.