Ordspråkene 8:4

Original Norsk Bibel 1866

Til Eder, I Mænd! vil jeg raabe, og min Røst skal komme til Menneskens Børn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 22:17 : 17 Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og hvo, som hører, sige: Kom! Og hvo, som tørster, komme! Og hvo, som vil, tage Livsens Vand uforskyldt!
  • Sal 49:1-3 : 1 En Psalme til Sangmesteren, for Korahs Børn. 2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere, 3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
  • Sal 50:1 : 1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
  • Matt 11:15 : 15 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
  • Joh 3:16 : 16 Thi saa haver Gud elsket Verden, at han haver givet sin Søn, den eenbaarne, paa det at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
  • 2 Kor 5:19-20 : 19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. 20 Vi ere derfor Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud formaner formedelst os; vi bede i Christi Sted: Lader eder forlige med Gud.
  • Kol 1:23 : 23 saafremt I ellers forblive i Troen, grundfæstede og stadige, og ikke lade eder rokke fra Evangeliets Haab, hvilket I have hørt, hvilket er prædiket for al Skabningen under Himmelen, (og) hvis Tjener jeg Paulus er bleven.
  • Kol 1:28 : 28 hvilken vi forkynde, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske i al Viisdom, at vi kunde fremstille hvert Menneske fuldkomment i Christo Jesu;
  • 1 Tim 2:4-6 : 4 som vil, at alle Mennesker skulle blive salige og komme til Sandheds Erkjendelse. 5 Thi der er een Gud, og een Midler imellem Gud og Menneskene, det Menneske Christus Jesus, 6 som gav sig selv til en Gjenløsnings Betaling for Alle, et Vidnesbyrd i sine beleilige Tider;
  • Tit 2:11-12 : 11 Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker, 12 som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 75%

    1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?

    2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.

    3 Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):

  • 74%

    5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,

    6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.

  • 2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!

  • 24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.

  • 72%

    20 Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.

    21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:

  • 16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

  • 71%

    23 Vender eder til min Straf; see, jeg vil (overflødig) udgyde over eder min Aand, jeg vil kundgjøre eder mine Ord.

    24 Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og Ingen gav Agt (derpaa),

  • 71%

    3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:

    4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:

  • 34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.

  • Sal 4:1-2
    2 vers
    70%

    1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.

    2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.

  • 9 Herrens Røst raaber til Staden, og den rette Forstand skal see dit Navn; hører Riset, og hvo der haver bestilt det.

  • 70%

    31 som legede paa hans Jords Kreds, og min store Lyst var hos Menneskens Børn.

    32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.

  • 1 Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?

  • 69%

    15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)

    16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:

  • 69%

    2 at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

    3 ja, dersom du raaber efter Forstand, udgiver din Røst om Forstand,

  • 6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:

  • 1 Sønner! hører en Faders Tugt, og giver Agt for at kjende Forstand.

  • 34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper.

  • 22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.

  • 1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,

  • 1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.

  • 1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.

  • 15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.

  • 2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 1 Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke).

  • 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 18 Jeg, jeg sagde i mit Hjerte om Menneskens Børns Handel, at Gud vilde gjøre det klart for dem, og at de skulde see, at de ere for sig selv (som) Dyr.

  • 13 O du, som boer i Haverne! Medbrødre agte paa din Røst, lad mig høre (den).

  • 10 Nu dog, omvender eder alle, og kommer, Kjære! thi jeg finder ikke en Viis iblandt eder.

  • 56 Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.

  • 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge?

  • 4 Naar jeg seer din Himmel, dine Fingres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

  • 9 I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale!

  • 3 Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.

  • 4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:

  • 4 Siig til Viisdom: Du er min Søster, og Forstand skal du kalde en Kynding,

  • 4 Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!