Mika 6:9

Original Norsk Bibel 1866

Herrens Røst raaber til Staden, og den rette Forstand skal see dit Navn; hører Riset, og hvo der haver bestilt det.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

ק֤וֹל יְהוָה֙ לָעִ֣יר יִקְרָ֔א וְתוּשִׁיָּ֖ה יִרְאֶ֣ה שְׁמֶ֑ךָ שִׁמְע֥וּ מַטֶּ֖ה וּמִ֥י יְעָדָֽהּ׃

Translitterasjon

qôl YHWH lā-ʿîr yiqrāʾ wə-tûšiyyâ yirʾeh šəmekā šimʿû maṭṭeh û-mî yəʿādāh

Grammatikkdetaljer

• *qôl*: noun, masculine singular construct - voice of
• *YHWH*: proper noun - divine name
• *lā-ʿîr*: preposition + definite article + noun, feminine singular - to the city
• *yiqrāʾ*: qal imperfect, 3rd person masculine singular - he calls
• *wə-tûšiyyâ*: conjunction + noun, feminine singular - and wisdom/success
• *yirʾeh*: qal imperfect, 3rd person masculine singular - he sees/fears
• *šəmekā*: noun, masculine singular + 2nd person masculine singular suffix - your name
• *šimʿû*: imperative, masculine plural - hear/listen
• *maṭṭeh*: noun, masculine singular - rod/staff/tribe
• *û-mî*: conjunction + interrogative pronoun - and who
• *yəʿādāh*: qal perfect, 3rd person masculine singular + 3rd person feminine singular suffix - has appointed it

Ordbetydninger

• *qôl*: voice/sound
• *yiqrāʾ*: calls/proclaims/reads
• *tûšiyyâ*: wisdom/sound judgment/success/deliverance
• *yirʾeh*: sees/fears/reveres
• *maṭṭeh*: rod/staff/tribe/punishment
• *yəʿādāh*: appointed/designated/assigned

Henviste vers

• Jes 30:27 : 27 See, Herrens Navn kommer langt fra, hans Vrede brænder, og Byrden er svar; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.
• Jes 10:5-6 : 5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand. 6 Jeg vil hensende ham til et hykkelsk Folk, og give ham Befaling over det Folk, som jeg er vred paa, til at gjøre Bytte og røve Rov, og til at lade det træde (under Fødderne) som Leer paa Gader.
• Sef 3:2 : 2 Den vil ikke høre paa (Propheternes) Røst, den annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud.
• Hag 1:5-7 : 5 Og nu, saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie. 6 I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude. 7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie.
• Åp 3:19 : 19 Hvilkesomhelst jeg elsker, dem straffer og tugter jeg; vær derfor nidkjær og omvend dig.
• Jes 24:10-12 : 10 Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind. 11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra. 12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
• Jes 26:11 : 11 Herre! din Haand er høi, at de ikke kunne skue den; (dog) skulle de skue (din) Nidkjærhed over (dit) Folk og beskjæmmes, ja, Ilden skal fortære dem, (som ere) dine Fjender.
• Jes 27:10 : 10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
• 2 Mos 34:5-7 : 5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham; og han kaldte paa det Navn, Herre. 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed, 7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
• 2 Sam 21:1 : 1 Og der var Hunger i Davids Dage tre Aar, Aar efter Aar, og David søgte Herrens Ansigt, og Herren sagde: (Det er) for Sauls Skyld og for Blodhusets Skyld, fordi han ihjelslog de Gibeoniter.
• 2 Kong 22:11-20 : 11 Og det skede, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder. 12 Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Saphans Søn, og Achbor, Michajas Søn, og Saphan, Cantsleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde: 13 Gaaer hen, adspørger Herren for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi det er en stor Herrens Hastighed, den, som er optændt imod os, fordi at vore Fædre have ikke hørt paa denne Bogs Ord, til at gjøre efter alt det, som er skrevet for os. 14 Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Achbor og Saphan og Asaja til Hulda, den Prophetinde, Hustru til Sallum, Thikvas Søn, Harhas Søn, som forvarede Klæderne; og hun boede i Jerusalem i den anden (Deel); og de talede til hende. 15 Og hun sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Siger den Mand, som sendte eder til mig: 16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste; 17 fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes. 18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt: 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren. 20 Derfor, see, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øine skulle ikke see paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted; og de førte Kongen Svar tilbage.
• Job 5:6-8 : 6 Thi Uretfærdighed kommer ikke udaf Støvet, og Møie voxer ikke op af Jorden. 7 Men et Menneske bliver født til Møie, ligesom Gnister flyve høit op. 8 Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,
• Job 5:17 : 17 See, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor skal du ikke foragte den Almægtiges Tugtelse.
• Job 10:2 : 2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.
• Sal 9:16 : 16 Hedningerne ere sunkne i Graven, (som) de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.
• Sal 48:10 : 10 O Gud! vi tænke paa din Miskundhed inden i dit Tempel.
• Sal 83:18 : 18 Lad dem blues og forfærdes stedse og altid, og blive tilskamme og omkomme.
• Sal 107:43 : 43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.
• Ordsp 22:3 : 3 En Klog seer Ulykken og skjuler sig, men Vanvittige gaae frem og straffes.
• Jes 9:13 : 13 Og Folket er ikke omvendt til den, som slaaer det, og de søge ikke den Herre Zebaoth.
• Jes 32:13-14 : 13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad. 14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
• Jes 40:6-8 : 6 (Der er hans) Røst, som siger: Raab! og han sagde: Hvad skal jeg raabe? Alt Kjød er Hø, og al dets Fromhed er som et Blomster paa Marken. 7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø. 8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.
• Jes 66:6 : 6 Der er et Bulders Røst fra Staden, en Røst fra Templet, Herrens Røst, som betaler sine Fjender efter Fortjeneste.
• Jer 14:18-22 : 18 Om jeg gaaer ud paa Marken, see, (da ere der) Ihjelslagne med Sværd, og om jeg kommer i Staden, see, (da ere der) Sygdomme af Hunger; thi baade Prophet og Præst løb omkring i Landet, og kjendte det ikke. 19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse. 20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig. 21 (Men) foragt (os) ikke for dit Navns Skyld, agt ikke ringe din Herligheds Throne, kom ihu, at du ikke gjør din Pagt til Intet med os! 22 Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
• Jer 19:11-13 : 11 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: Saaledes vil jeg sønderbryde dette Folk og denne Stad, som man sønderbryder en Pottemagers Kar, som ikke kan heles ydermere; og de skulle begrave i Thophet, fordi der skal (ellers) ikke være Rum at begrave. 12 Saaledes vil jeg handle med dette Sted, siger Herren, og med dets Indbyggere, og (det) for at gjøre denne Stad som Thophet. 13 Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder.
• Jer 26:6 : 6 saa vil jeg gjøre ved dette Huus ligesom ved Silo, og gjøre denne Stad til en Forbandelse for alle Hedninger paa Jorden.
• Jer 26:18 : 18 Micha, den Moraschthiter, spaaede i Ezechias, Judæ Konges, Dage, og talede til alt Judæ Folk, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Zion skal pløies (som) en Ager, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
• Jer 37:8-9 : 8 Og Chaldæerne skulle komme igjen og stride imod denne Stad, og indtage den og opbrænde den med Ild. 9 Saa sagde Herren: Bedrager ikke eders Sjæle, idet I sige: Chaldæerne skulle vist drage fra os; thi de skulle ikke drage bort. 10 Thi om I (end) ihjelsloge al Chaldæernes Hær, som stride imod eder, og der bleve (nogle) igjennemstukne Mænd tilovers af dem, skulle de dog gjøre sig rede, hver i sit Paulun, og opbrænde denne Stad med Ild.
• Klag 3:39-42 : 39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder. 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren. 41 Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen. 42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
• Hos 14:9 : 9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
• Joel 2:11-18 : 11 Thi Herren udgiver sin Røst for sin Hær, thi hans Leir er saare stor, thi den er mægtig, som skal udrette hans Ord; thi Herrens Dag er stor og saare forfærdelig, og hvo kan taale den? 12 Nu derfor siger Herren ogsaa: Vender om til mig i eders ganske Hjerte, og med Faste og med Graad og med Hylen. 13 Og sønderriver eders Hjerte og ikke eders Klæder, og vender om til Herren eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde. 14 Hvo veed? han maatte vende om og angre det, og lade en Velsignelse blive tilovers efter sig (til) Madoffer og Drikoffer for Herren eders Gud. 15 Blæser i Trompeten udi Zion; helliger en Faste, udraaber en Forbudsdag. 16 Samler Folket, helliger en Forsamling, sanker Gamle, samler spæde Børn og den, som dier Brysterne; en Brudgom gaae ud af sit Kammer, og en Brud af sit Brudehuus. 17 Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhuset og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk, og giv ikke din Arv til Skjændsel, at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Hedningerne: Hvor er deres Gud? 18 Saa skal Herren være nidkjær for sit Land og spare sit Folk.
• Amos 2:5 : 5 Derfor vil jeg sende en Ild i Juda, og den skal fortære Paladserne i Jerusalem.
• Amos 3:8-9 : 8 En Løve brølede, hvo skulde ikke frygte? den Herre Herre haver talet, hvo skulde ikke spaae? 9 Lader det høre paa Paladserne i Asdod og paa Paladserne i Ægypti Land, og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge, og seer mange Forstyrrelser midt i den og de Undertrykte midt i den. 10 Thi de vidste ikke at gjøre Ret, siger Herren, de, som samle Vold og Ødelæggelse til Liggendefæ i deres Paladser. 11 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves. 12 Saa sagde Herren: Ligesom en Hyrde frier to Been eller en Ørelæp af Løvens Mund, saa skulle Israels Børn fries, som boe i Samaria i et Hjørne af en Seng og hos en Sengestolpe. 13 Hører og vidner udi Jakobs Huus, siger den Herre Herre, den Zebaoths Gud, 14 at paa den Tid, naar jeg vil hjemsøge Israels Overtrædelser over ham, da vil jeg hjemsøge over Bethels Altere, og Alterets Horn skulle afhugges og falde til Jorden. 15 Og jeg vil slaae Vinterhuset med Sommerhuset, og de Elfenbeenshuse skulle forgaae, og de mange Huse skulle faae Ende, siger Herren.
• Amos 4:6-9 : 6 Derfor haver jeg, jeg ogsaa givet eder rene Tænder i alle eders Stæder, og Mangel paa Brød i alle eders Steder; dog omvende I eder ikke til mig, siger Herren. 7 Og jeg, jeg haver ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der vare endnu tre Maaneder til Høsten, og jeg lod regne over en Stad, men over en anden lod jeg ikke regne; en Deel fik Regn, og en anden Deel, som det ikke regnede paa, blev tør. 8 Og to eller tre Stæder vankede omkring til een Stad for at drikke Vand, og mættedes ikke; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 9 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn, eders Havers og eders Viingaardes og eders Figentræers og eders Oliegaardes mange (Frugter) aad Kaalormen; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 10 Jeg sendte Pestilentse iblandt eder efter Ægyptens Viis, jeg ihjelslog eders unge Karle med Sværdet, samt eders Heste, som bleve fangne, og jeg lod Stank af eders Leire opstige i eders Næse; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 11 Jeg omkastede (Nogle) iblandt eder, som Gud omkastede Sodom og Gomorra, og I vare som en rygende Brand, der reddes af en Ild; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren. 12 Derfor vil jeg saaledes gjøre ved dig, Israel! efterdi at jeg saaledes vil gjøre ved dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.
• Amos 6:1 : 1 Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme.
• Jona 3:4-9 : 4 Og Jonas begyndte at gaae ind i Staden een Dags Reise, og raabte og sagde: Der ere endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omkastes. 5 Da troede Folket i Ninive paa Gud, og de lode udraabe en Faste og klædte sig med Sække, baade deres Store og deres Smaae. 6 Der den Sag kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Throne, og aflagde sin herlige Kappe af sig, og bedækkede sig med en Sæk, og sad i Asken. 7 Og han lod udraabe og sige i Ninive efter Kongens og hans store (Mænds) Befaling, sigende: Hverken Menneske eller Dyr, hverken Øxne eller Faar skulle smage Noget, de skulle ei fødes og ei drikke Vand. 8 Men de skulle bedækkes med Sække, baade Mennesker og Dyr, og raabe til Gud stærkeligen, og de skulle omvende sig, hver fra sin onde Vei, og fra Vold, som er i deres Hænder. 9 Hvo veed? Gud maatte vende om og angre det, og vende om fra sin grumme Vrede, at vi ikke forgaae. 10 Og Gud saae deres Gjerninger, at de omvendte sig fra deres onde Vei; og Gud angrede det Onde, som han havde talet til at gjøre dem, og gjorde det ikke.
• Mika 3:12 : 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.