Jesaja 58:9
Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,
Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder.
13 Og I skulle søge mig og finde, naar I søge mig i eders ganske Hjerte.
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
10 og (dersom) du fremdrager dit Hjerte for den Hungrige og mætter en fortrykt Sjæl, da skal dit Lys oprinde i Mørket, og din Mørkhed (skal være) som Middagen.
5 Skulde (Saadant) som dette være en Faste, som jeg haver udvalgt, at et Menneske plager sit Liv en Dag, eller at han hælder sit Hoved ned som et Siv, eller ligger i Sæk og Aske? vil du kalde dette en Faste og en behagelig Dag for Herren?
6 Er denne ikke den Faste, som jeg haver udvalgt: at oplade Ugudeligheds Baand, at løse Aagets Knipper og udlade de Fortrykte frie, og at I skulle sønderbryde alt Aag?
7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød.
8 Da skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal snart grønnes, og din Retfærdighed skal fremgaae for dit Ansigt, Herrens Herlighed skal slutte til efter dig.
15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
19 Thi Folket i Zion skal boe i Jerusalem; du skal jo ikke græde saare, han skal vist benaade dig, naar (han hører) dit Raabs Røst; han skal svare dig, naar han hører det.
3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.
13 Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom),
14 da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.
1 Israel! dersom du vil omvende dig, siger Herren, da skal du omvende dig til mig, og om du vil borttage dine Vederstyggeligheder fra mit Ansigt, da skal du ikke fordrives.
5 See, du skal kalde et Folk, som du skal ikke kjende, og et Folk, de, som ikke kjende dig, skulle løbe til dig, for Herrens din Guds Skyld, og den Helliges i Israel, thi han haver prydet dig.
6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær.
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
19 Derfor sagde Herren saaledes: Dersom du omvender dig, vil jeg vende (mig) om til dig, du skal staae (fremdeles) for mit Ansigt, og dersom du uddrager det Dyrebare fra det Ringe, skal du være som min Mund; de, de skulle vende om til dig, og du, du skal ikke vende om til dem.
4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1 Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?
28 Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle aarle søge mig, men ikke finde mig.
29 Og I skulle derfra søge Herren din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.
30 Naar du faaer Angest, og alle disse Ting ramme dig, i de sidste Dage, da skal du omvende dig til Herren din Gud og høre paa hans Røst.
3 Hvi fastede vi, og du saae det ikke? (hvi) plagede vi vor Sjæl, og du vil ikke vide det? see, paa den Dag, I faste, finde I (eders) Lyst og kræve alle eders (besværlige) Arbeider.
13 Og nu, fordi I gjøre alle disse Gjerninger, siger Herren, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og jeg kaldte ad eder, og I svarede ikke,
1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,
15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.
15 Og naar I udbrede eders Hænder, da vil jeg skjule mine Øine for eder, ja, om I end meget bede, hører jeg (dog) ikke; (thi) eders Hænder ere fulde af Blod.
16 Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,
7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.
13 Dersom du, du bereder dit Hjerte og udbreder dine Hænder til ham,
27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
2 Men eders Misgjerninger gjøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud, og eders Synder gjøre, at han skjuler Ansigtet fra eder, at han hører (eder) ikke.
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
21 Jeg talede til dig i din (store) Rolighed, (men) du sagde: Jeg vil ikke høre (det); denne haver været din Vei fra din Ungdom af, at du ikke haver hørt min Røst.
1 Davids Psalme. Herre! jeg raaber til dig, skynd dig til mig; vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
24 Og det skeer, førend de raabe, da vil jeg, jeg svare; naar de, de endnu tale, da vil jeg, jeg høre.
56 Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
9 Herrens Røst raaber til Staden, og den rette Forstand skal see dit Navn; hører Riset, og hvo der haver bestilt det.
4 Skulde du ikke fra nu af kalde mig: Min Fader! du er min Ungdoms Leder.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
21 Og dine Øren skulle høre et Ord bag dig, sigende: Denne er Veien, gaaer paa den, naar I ville afvige til den høire eller til den venstre (Side).
2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.
9 Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:
16 Om jeg end raabte, og han svarede mig, da kunde jeg (dog) ikke troe, at han vender (sine) Øren til min Røst.
5 (Men) om du aarle søger hen til Gud og beder om Naade til den Almægtige,