Mika 6:8
Han haver kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er; og hvad kræver Herren af dig, uden at gjøre Ret, og at elske Miskundhed, og at ydmyge dig, at vandre med din Gud?
Han haver kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er; og hvad kræver Herren af dig, uden at gjøre Ret, og at elske Miskundhed, og at ydmyge dig, at vandre med din Gud?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Herrens Røst raaber til Staden, og den rette Forstand skal see dit Navn; hører Riset, og hvo der haver bestilt det.
16 Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,
17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
12 Og nu, Israel, hvad begjærer Herren din Gud af dig? uden at du skal frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veie, og at elske ham, og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl,
13 at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag; at det skal gaae dig vel.
5 Men dersom I alvorlig bedre eders Veie og eders Idrætter, og I gjøre Ret imellem Mand og hans Næste,
6 (og) I gjøre den Fremmede, Faderløse og Enken ingen Vold, og udøse ikke uskyldigt Blod paa dette Sted, og vandre ikke efter andre Guder, eder til Ulykke,
6 Thi jeg haver Lyst til Miskundhed og ikke til Offer, og til Guds Kundskab mere end til Brændoffer.
17 I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
18 Og du skal gjøre det, som er ret og godt for Herrens Øine, paa det at det skal gaae dig vel, og du skal indkomme og eie det gode Land, hvilket Herren haver svoret dine Fædre;
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.
12 Naar I komme at sees for mit Ansigt, hvo haver krævet dette af eders Haand, at træde paa mine Forgaarde?
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød.
17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
26 Hos en From beviser du dig from, hos en Vældig, som er fuldkommen, beviser du dig fuldkommen.
16 Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.
25 Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Reenhed for hans Øine.
3 At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end Offer.
9 Saa sagde den Herre Zebaoth, sigende: Dømmer Sandheds Dom, og gjører Miskundhed og Barmhjertighed hver med sin Broder.
3 Mit Folk! hvad haver jeg gjort dig, og hvormed haver jeg gjort dig Møie? svar imod mig!
6 Saa hold Herrens din Guds Bud, at vandre i hans Veie og at frygte ham.
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
4 Hvad skal jeg gjøre ved dig, Ephraim? hvad skal jeg gjøre ved dig, Juda? thi eders Miskundhed er som en Sky om Morgenen, og som Duggen, der kommer aarle, som (snart gaaer) bort.
5 (I af) Jakobs Huus! kommer og lader os vandre i Herrens Lys.
4 Herre! gjør vel imod de Gode og imod dem, som ere oprigtige i deres Hjerter.
18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed.
8 Herren er god og oprigtig; derfor underviser han Syndere paa Veien.
6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!
14 Søger Godt og ikke Ondt, paa det I maae leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saasom I sagde.
18 Thi du haver hørt Herrens din Guds Røst, at du skal holde alle hans Bud, som jeg befaler dig idag, at du skal gjøre det, som ret er for Herrens din Guds Øine.
8 Og naar I fremføre et Blindt til at offre, er det ikke Ondt? og naar I fremføre et Halt eller Sygt, er det ikke Ondt? før det dog frem til din Fyrste, mon han skal have Behagelighed til dig, eller mon han skal ansee din Person? siger den Herre Zebaoth.
9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth.
6 Hvormed skal jeg forekomme Herren og bøie mig ned for den høie Gud? mon jeg skal forekomme ham med Brændoffere, med aarsgamle Kalve?
7 Mon Herren skal have Behagelighed, til tusinde Vædere, til ti tusinde Oliebække? mon jeg skal give min Førstefødte for min Overtrædelse, min Livsfrugt for min Sjæls Synd?
6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
13 Og sønderriver eders Hjerte og ikke eders Klæder, og vender om til Herren eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.
5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
13 Saa bedrer nu eders Veie og eders Idrætter, og hører Herrens, eders Guds, Røst, saa skal Herren angre det Onde, som han haver talet imod eder.
14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
7 Du, som er kaldet Jakobs Huus, mon Herrens Aand være forkortet? mon disse være hans Idrætter? mon mine Ord ikke skulle gjøre vel imod den, som vandrer oprigtig?
1 Saa sagde Herren: Holder Ret og gjører Retfærdighed; thi min Salighed er nær til at komme, og min Retfærdighed til at aabenbares.
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
15 Hvi sønderstøde I mit Folk og sønderknuse de elendige Personer? siger Herren, den Herre Zebaoth.
6 Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
2 Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.
10 Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?