Ordspråkene 21:3
At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end Offer.
At gjøre Retfærdighed og Ret er mere udvalgt for Herren end Offer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
22 Men Samuel sagde: Mon Herren har saaledes Behagelighed i Brændoffere og Slagtoffere, som i at man adlyder Herrens Røst? see, at adlyde er bedre end Offer, at give Agt (bedre) end Fedmen af Vædere.
27 De Ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere, (naar) de lade det fremkomme med et skjændeligt (Forsæt).
6 Thi jeg haver Lyst til Miskundhed og ikke til Offer, og til Guds Kundskab mere end til Brændoffer.
1 Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men en fuldkommen Vægt er hans Velbehagelighed.
31 Jeg vil love Guds Navn med en Sang, og jeg vil storligen ære ham med Taksigelse.
8 De Ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed, men de Oprigtiges Bøn er hans Velbehagelighed.
9 De Ugudeliges Vei er Herren en Vederstyggelighed, men den, som efterjager Retfærdighed, elsker han.
5 Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.
15 Det er den Retfærdige en Glæde at gjøre Ret, men Fordærvelse er for dem, som gjøre Uret.
17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
8 Og naar I fremføre et Blindt til at offre, er det ikke Ondt? og naar I fremføre et Halt eller Sygt, er det ikke Ondt? før det dog frem til din Fyrste, mon han skal have Behagelighed til dig, eller mon han skal ansee din Person? siger den Herre Zebaoth.
3 Hvo, som slagter en Oxe, er (som) den, der ihjelslaaer en Mand, hvo, som offrer et Lam, (som) den, der hugger Halsen af en Hund, hvo, som offrer Madoffer, (som) den, der offrer Svineblod, hvo, som gjør et Ihukommelsesoffer af Virak, (som) den, der velsigner Uretfærdighed; disse have ogsaa udvalgt deres Veie, og deres Sjæl havde Lyst i deres Vederstyggeligheder.
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Saligheds Gud! saa skal min Tunge synge (med Fryd) om din Retfærdighed.
17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgjøre din Priis.
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.
3 Salige ere de, som holde Ret, den, som gjør Retfærdighed altid.
11 Hvad skal jeg med eders mangfoldige Offere? siger Herren; jeg er mæt af Brændoffere af Vædere og af det fede (Qvægs) Fedme, og jeg haver ikke Lyst til Blod af Stude og Lam og Bukke.
12 Naar I komme at sees for mit Ansigt, hvo haver krævet dette af eders Haand, at træde paa mine Forgaarde?
1 Saa sagde Herren: Holder Ret og gjører Retfærdighed; thi min Salighed er nær til at komme, og min Retfærdighed til at aabenbares.
5 Og naar Nogen er retfærdig og gjør Ret og Retfærdighed, —
35 til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
19 Guds Offere er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, O Gud! ikke foragte.
6 Og han sagde til Dommerne: Seer til, hvad I gjøre, thi I holde ikke Dom for et Menneske, men for Herren, og han er med eder i Dommens Handel.
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
9 Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.
5 Det er ikke godt at ansee en Ugudeligs Person til at bøie en Retfærdig i Dommen.
5 Men dersom I alvorlig bedre eders Veie og eders Idrætter, og I gjøre Ret imellem Mand og hans Næste,
3 Saa sagde Herren: Gjører Ret og Retfærdighed, og redder en Røvet af en Voldsmands Haand; og en Fremmed, en Faderløs og en Enke skulle I ikke forfordele, ikke gjøre Vold og ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted.
15 Den, som siger en Ugudelig at være retfærdig, og den, som siger en Retfærdig at være ugudelig, de ere ogsaa Herren begge en Vederstyggelighed.
4 Høie Øine og et stolt Hjerte og de Ugudeliges Pløining er Synd.
8 Han haver kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er; og hvad kræver Herren af dig, uden at gjøre Ret, og at elske Miskundhed, og at ydmyge dig, at vandre med din Gud?
21 Herren haver Lyst (til ham) for sin Retfærdigheds Skyld; han vilde gjøre (ham) stor ved Loven og gjøre (ham) herlig.
5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
4 Og Judæ og Jerusalems Madoffer skal behage Herren som i gamle Dage og som i de forrige Aar.
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
11 Ret Vægt og Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtstene i Posen ere hans Gjerning.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
27 En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.
23 Forskjellig Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
15 I skulle ikke gjøre Uret i Dommen, du skal ikke ansee den Ringes Person, og ei hædre den Vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
20 Ret, Ret skal du efterjage, at du maa leve og eie det Land, som Herren din Gud giver dig.
1 Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.
6 Herren gjør Retfærdigheder og Domme for alle Fortrykte.
11 Og Herren sagde til mig: Den forvendte Israel haver retfærdiggjort sin Sjæl mere end den troløse Juda.
17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
16 Og jeg saae ydermere under Solen Dommens Sted, — der var Ugudelighed; og Retfærdigheds Sted, — der var Ugudelighed.