Ordspråkene 9:15
at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
1 Viisdommen byggede sit Huus, udhuggede sine syv Piller.
2 Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:
4 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
5 Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg haver blandet.
6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
1 Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
3 Ved Siden af Portene, foran i Staden, der, hvor man indgaaer af Dørene, raaber den (høit):
4 Til Eder, I Mænd! vil jeg raabe, og min Røst skal komme til Menneskens Børn.
20 Viisdommen raaber udenfor, den udgiver sin Røst paa Gaderne.
21 Den raaber foran iblandt dem, som buldre; i Portenes Døre, i Staden taler den sine Ord:
5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
6 Thi jeg saae ud af mit Huses Vindue, igjennem mit Sprinkelværk.
7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
10 Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
14 Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15 Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
29 Have I ikke adspurgt dem, som gaae forbi paa Veien, og kjende I ikke deres Tegn?
34 Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligen er aarvaagen ved mine Døre og varer paa mine Døres Stolper.
27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
21 Og dine Øren skulle høre et Ord bag dig, sigende: Denne er Veien, gaaer paa den, naar I ville afvige til den høire eller til den venstre (Side).
20 Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
19 Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.
32 (men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.