Ordspråkene 2:18
thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
20paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
25Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange.
27Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
4Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd.
5Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede.
6Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
15hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;
16at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
17som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt;
8Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
17Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.
12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.
8som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
6Derfor, see, jeg vil sætte Gjærde om din Vei med Torne, og gjærde hendes Gjærde, og hun skal ikke finde sine Stier.
7Og hun skal jage efter sine Bolere og ikke gribe dem, og lede efter dem og ikke finde; da skal hun sige: Jeg vil gaae og vende tilbage til min første Mand; thi jeg havde det da bedre end nu.
18Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
16Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
26Thi for en Horqvindes Skyld (nødes En til at tigge) om et Stykke Brød, og en (anden) Mands Hustru jager den dyrebare Sjæl.
12Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
21Hun bøiede ham med sin megen Lærdom, hun tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
13(fra dem,) som forlade Rettens Stier, for at gaae paa Mørkheds Veie,
27Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd.
14De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
24Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,
15at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:)
16Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til:
14Kom ikke paa de Ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de Ondes Vei.
15Lad den fare, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi.
2Den slagtede sit Slagtefæ, blandede sin Viin og tilberedte sit Bord.
1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.
6men den vellystige er levende død.
2Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.
4Hvo er vanvittig, den vende sig hid; den sagde til den, som fattes Forstand:
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
18Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.
25Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
15min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
16Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.
28Paa Retfærdigheds Sti er Livet, og (dens) Sties Vei er ikke Døden.
20at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
24at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed.
33Hvorfor vil du holde din Vei god, da du søger Kjærlighed? ja du haver endogsaa lært de onde Qvinder dine Veie.