Ordspråkene 24:26

Original Norsk Bibel 1866

Man skal kysse Læberne paa den, som svarer rette Ord.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 25:11-12 : 11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid. 12 (Som) et Smykke af Guld og en Prydelse af (kosteligt) Guld er en Viis, som straffer, for et Øre, som adlyder.
  • Dan 2:46-48 : 46 Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt. 47 Kongen svarede Daniel og sagde: Sandt er det, at eders Gud, han er en Gud over Guder, og en Herre over Konger, og som aabenbarer hemmelige Ting, efterdi du kunde aabenbare dette Hemmelige. 48 Da gjorde Kongen Daniel stor, og gav ham mange store Foræringer, og gjorde ham til en mægtig (Mand) over alt Babels Landskab, og den øverste Forstander over alle Vise i Babel.
  • Mark 12:17-18 : 17 Og Jesus svarede og sagde til dem: Giver Keiseren, hvad Keiserens er, og Gud, hvad Guds er; og de forundrede sig over ham. 18 Og Sadducæerne, som sige, at der ikke er Opstandelse, kom til ham, og spurgte ham ad og sagde:
  • Mark 12:32-34 : 32 Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du haver talet vel (og) med Sandhed; thi der er een Gud, og der er ikke en anden foruden ham. 33 Og at elske ham af ganske Hjerte, og af ganske Forstand, og af ganske Sjæl, og af ganske Styrke, og at elske sin Næste ligesom sig selv, er mere end alle Brændoffere og Slagtoffere. 34 Og der Jesus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds Rige. Og der turde Ingen spørge ham ydermere.
  • 1 Mos 41:38-57 : 38 Og Pharao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunde finde Nogen, som denne (Mand), en Mand, i hvilken Guds Aand er? 39 Og Pharao sagde til Joseph: Efterdi Gud haver ladet dig vide alt dette, da er Ingen saa forstandig og viis som du. 40 Du, du skal være over mit Huus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydige; alene paa Thronen vil jeg være større end du. 41 Og Pharao sagde til Joseph: See, jeg haver sat dig over alt Ægypti Land. 42 Og Pharao tog sin Ring af sin Haand, og satte den paa Josephs Haand, og lod ham føre i hvide Silkeklæder, og hængte en Guldkjæde om hans Hals, 43 og lod ham kjøre i sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek! og han satte ham over ganske Ægypti Land. 44 Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land. 45 Og Pharao kaldte Josephs Navn Hemmeligheds Aabenbarer, og gav ham Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, til Hustru; saa foer Joseph ud over Ægypti Land. 46 Og Joseph var tredive Aar gammel, der han stod for Pharao, Kongen i Ægypten; og Joseph gik ud fra Pharao og reiste igjennem ganske Ægypti Land. 47 Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar. 48 Og han samlede al Spise i de syv Aar, som var i Ægypti Land, og lagde Spise i Stæderne; (hvad der voxede) paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi. 49 Saa samlede Joseph Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle, thi der var ikke Tal paa. 50 Og Joseph bleve fødte to Sønner, førend Hungerens Aar kom, hvilke Asnat, Datter af Potiphera, Præst i On, fødte ham. 51 Og Joseph kaldte den Førstefødtes Navn Manasse; thi Gud (sagde han) haver ladet mig glemme al min Møie og alt min Faders Huus. 52 Og den Andens Navn kaldte han Ephraim; thi Gud (sagde han) haver gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land. 53 Og de syv Overflødigheds Aar endtes, som vare i Ægypti Land. 54 Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, saasom Joseph havde sagt; og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det ganske Ægypti Land. 55 Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre. 56 Der Hungeren var i alt Landet, da oplod Joseph alle (Steder), som Noget var udi, og solgte Ægypterne (Korn); thi Hungeren tog Overhaand i Ægypti Land. 57 Og alle Lande kom til Ægypten, at kjøbe, til Joseph; thi den Hunger var meget svar i alle Lande.
  • Job 6:25 : 25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
  • Ordsp 15:23 : 23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
  • Ordsp 16:1 : 1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.

  • 25 Men dem, som straffe (ham), skal det være lifligt, og der skal komme en god Velsignelse over dem.

  • 21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.

  • 16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.

  • 23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!

  • 14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.

  • 71%

    23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

    24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.

  • 71%

    2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.

    3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie.

  • 18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.

  • 71%

    27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.

    28 Bliv ikke uden Aarsag Vidne imod din Næste; thi skulde du besvige med dine Læber?

  • 15 Der er Guld og mange Perler til, men forstandige Læber ere et dyrebart Tøi.

  • 24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.

  • 12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

  • 21 En Retfærdigs Læber skulle føde Mange, men Daarer skulle døe, fordi dem fattes Forstand.

  • 70%

    31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

    32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.

  • 6 Daarens Læber komme i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 23 Hvo, der straffer et Menneske, skal derefter finde Gunst, mere end den, som smigrer med Tungen.

  • 6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.

  • 1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

  • 7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.

  • 20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.

  • 11 Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.

  • 3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.

  • 13 Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.

  • 68%

    1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.

    2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.

  • 27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand,

  • 32 Haver du handlet daarligen, der du ophøiede dig, og haver du tænkt (Ondt, da læg) Haand paa Mund.

  • 23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.

  • 3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.

  • 30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.

  • 4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.

  • 24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig.

  • 6 Saar af en Elsker ere trofaste, men Haderens Kys maa frabedes.

  • 23 I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.

  • 2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.

  • 19 Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.

  • 13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?

  • 19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.

  • 2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).

  • 16 (Hver), som søger at skjule hende, vil skjule Veir, og i sin høire Haand (gjemme) Olie, (som dog) raaber.

  • 26 Hilser alle Brødre med et helligt Kys.

  • 22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.

  • 19 Den, som aabenbarer hemmeligt Raad, han er som en Bagvasker, og bland dig ikke med den, som besviger med sine Læber.