Ordspråkene 13:17
Et ugudeligt Sendebud skal falde i Ulykke, men et trofast Bud er Lægedom.
Et ugudeligt Sendebud skal falde i Ulykke, men et trofast Bud er Lægedom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Et gjenstridigt (Menneske) søger visseligen efter Ondt, men en grum Engel skal sendes paa ham.
18Hvo, som lader Tugt fare, haver Armod og Skam, men den, som bevarer Straf, skal æres.
20Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
13Ligesom et Sneeklump paa Høstens Dag, er et trofast Bud for dem, som sende ham; thi han vederqvæger sine Herrers Sjæl.
6Han, som sender Bud formedelst en Daare, afhugger (sig selv) Fødderne og maa drikke Fortrædelighed (i sig).
23En Ugudelig tager Gave af Skjødet til at bøie Rettens Stier.
13Den, som vandrer (som) en Bagvasker, aabenbarer hemmeligt Raad, men den, som er trofast i (sin) Aand, skjuler Sagen.
4En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
15En god Forstand skal give Naade, men de Troløses Vei er haard.
16Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.
6Saar af en Elsker ere trofaste, men Haderens Kys maa frabedes.
5En Retfærdig hader Løgns Ord, men en Ugudelig gjør sig stinkende og beskjæmmer.
6Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
17Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
17Den, som er hastig til Vrede, gjør Daarlighed, og en underfundig Mand hades.
18En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
19Saaledes er Retfærdighed til Livet, ligesom den, der efterjager Ondt, (farer) til sin Død.
13Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
9Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
10Den, som blinker med Øiet, foraarsager Smerte, men den, som haver daarlige Læber, skal kuldkastes.
27Hvo, der aarle søger efter Godt, søger efter Velbehagelighed, men hvo, der leder efter Ondt, ham skal det vederfares.
28Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
26(Som) en Kilde, der er rørt (med Fødderne), og et fordærvet Kildevæld, (saa) er en Retfærdig, som snubler for en Ugudelig.
21Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.
27En Belials Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er som en brændende Ild.
28En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
10Hvo, som forvilder de Oprigtige paa en ond Vei, han skal falde i sin Grav, men de Fuldkomne skulle arve Godt.
14Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
17At bevare Tugt er Vei til Livet, men den, som forlader Straffen, forvilder sig.
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
13I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
3De Oprigtiges Fuldkommenhed skal ledsage dem, men de Troløses forvendte Væsen skal ødelægge dem.
18(Som) en Hammer og et Sværd og en skjærpet Piil er en Mand, som svarer falskt Vidnesbyrd imod sin Næste.
19(Som) en braadden Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den Troløse paa Nødens Dag.
27Hvo, som graver en Grav, skal falde i den, og hvo, som opvælter en Steen, paa ham skal den komme tilbage.
8En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
12Et Belials Menneske, en uretfærdig Mand, han gaaer med en vanartig Mund,
21Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.
15Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.
20En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.
5Den Fuldkomnes Retfærdighed skal gjøre hans Vei ret, men en Ugudelig skal falde ved sin Ugudelighed.
13Hvo, som foragter Ordet, skal fordærves ved sig (selv), men hvo, som frygter Budet, han faaer Løn derfor.
1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.
6I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.
35Kongens Velbehagelighed er til en klog Tjener, men hans Grumhed er (over) den, som beskjæmmer.
16Thi en Retfærdig kan falde syv Gange, og staae op (igjen), men de Ugudelige skulle støde sig i Ulykke.
25Et trofast Vidne redder Sjæle, men et svigefuldt (Vidne) udblæser Løgn.
14Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
27En uretfærdig Mand er de Retfærdige en Vederstyggelighed, og den, som er oprigtig paa Veien, er en Ugudelig en Vederstyggelighed.