Ordspråkene 31:13

Original Norsk Bibel 1866

Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Tim 5:10 : 10 og have Vidnesbyrd for gode Gjerninger, at hun haver opfødt Børn, at hun haver gjerne laant Huus, at hun haver toet de Helliges Fødder, at hun haver forsørget de Betrængte, at hun haver lagt sig efter al god Gjerning.
  • Tit 2:5 : 5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
  • 1 Mos 18:6-8 : 6 Og Abraham skyndte sig til Paulunet, til Sara, og sagde: Tag hastig tre Maader Hvedemeel, ælt og bag Kager. 7 Og Abraham løb til Fæet og hentede en blød og god Kalv; og han gav Drengen den, og han skyndte sig at berede den. 8 Og han tog Smør og Melk og Kalven, som han havde ladet berede, og satte for dem; og han stod hos dem under Træet, og de aade.
  • 1 Mos 24:13-14 : 13 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og Folkenes Døttre af Staden komme ud at drage Vand. 14 Og naar det skeer, at (der kommer nu) en Pige, til hvilken jeg siger: Bøi nu din Krukke ned og lad mig drikke, og hun siger: Drik, og jeg vil endog give dine Kameler at drikke; (da lad det skee,) at hun er den, som du haver udseet til din Tjener Isak, og jeg derpaa kan kjende, at du haver gjort Miskundhed mod min Herre.
  • 1 Mos 24:18-20 : 18 Og hun sagde: Drik, min Herre! og hun skyndte sig og tog sin Krukke ned i sin Haand, og gav ham at drikke. 19 Der hun havde givet ham at drikke, da sagde hun: Jeg vil og drage (Vand) til dine Kameler, til de have afdrukket. 20 Og hun skyndte sig og lod af sin Krukke i Truget, og løb fremdeles til Brønden at drage, og hun drog til alle hans Kameler.
  • 1 Mos 29:9-9 : 9 Medens han endnu talede med dem, da kom Rachel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede (dem). 10 Og det skede, der Jakob saae Rachel, sin Morbroders Labans Datter, og Labans, sin Morbroders, Faar, da gik Jakob til og væltede Stenen af Hullet paa Brønden, og vandede Labans, sin Morbroders, Faar.
  • 2 Mos 2:16 : 16 Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.
  • Rut 2:2-3 : 2 Og Ruth, den Moabitiske, sagde til Noomi: Kjære, jeg vil gaae paa Marken, og jeg vil sanke op af Axene efter den, for hvis Øine jeg finder Naade; og hun sagde til hende: Gak, min Datter. 3 Og hun gik, og kom og sankede op paa Marken efter Høstfolkene; og det hændte sig ved en Hændelse for hende, at den Deel af Marken hørte Boas til, som var af Elimelechs Slægt.
  • Rut 2:23 : 23 Saa holdt hun sig til Boas unge Piger, at opsanke, indtil Byghøsten og Hvedehøsten var endt; og hun blev hos sin Mands Moder.
  • Jes 3:16-24 : 16 Og Herren sagde: Fordi at Zions Døttre ophøie sig og gaae med oprakte Halse, og vinke med Øinene, og gaae frem og svandse, og kneppe med deres Fødder, 17 saa skal Herren gjøre Zions Døttres Hovedisse skaldet, og Herren skal blotte deres Blusel. 18 Paa den samme Dag skal Herren borttage Prydelse af Tøflerne, og de virkede Huer og Spænderne, 19 Halskjæderne og Armspannene og Hovedklæderne, 20 de deilige (Huer) og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Armringene, 21 Ringene og Ansigtets Smykke, 22 Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Pungene, 23 Speilene og (fine) Linklæder og Hviveklæderne og Sløierne. 24 Og det skal skee, at der skal være Stank for (vellugtende) Urter, og et løst Baand for et Bælte, og et skaldet (Hoved) for Haarflettelse, og en ombunden Sæk for et bredt Baand, og Forbrændelse i Deiligheds Sted.
  • Jes 32:9-9 : 9 I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale! 10 I (mange) Dage og Aar skulle I, som ere trygge, foruroliges; thi Viinhøsten er endt, Indsamlingen skal ikke komme. 11 Forfærdes, I, (som ere saa) rolige! foruroliges, hver af eder, (som ere saa) trygge! før dig af og blot dig, og bind om Lænderne!
  • Apg 9:39-40 : 39 Men Petrus stod op og gik med dem; og der han kom derhen, førte de ham op paa Salen; og alle Enkerne stode omkring ham, græd og viste ham de Kjortler og Klæder, som samme Dorkas gjorde den Stund, hun var hos dem. 40 Men Petrus viste Alle ud, faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til Legemet og sagde: Tabitha, staa op! Men hun oplod sine Øine, og der hun saae Petrus, satte hun sig op.
  • 1 Tess 4:11 : 11 og at søge Ære i at leve stille og varetage hver sin Gjerning, og arbeide med eders egne Hænder, saasom vi have budet eder;
  • 2 Tess 3:10-12 : 10 Thi og der vi vare hos eder, bøde vi eder dette, at, dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde. 11 Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig Handel for. 12 Men Saadanne byde og formane vi ved vor Herre Jesum Christum, at de arbeide i Stilhed og æde deres eget Brød.
  • 1 Tim 5:14 : 14 Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    14Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.

    15Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).

    16Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.

    17Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.

    18Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.

    19Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.

    20Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.

    21Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).

    22Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.

    23Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.

    24Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.

    25Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.

    26Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.

    27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

    28Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):

    29Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.

    30Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.

    31Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.

  • 79%

    10Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.

    11Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.

    12Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.

  • 73%

    25Og hver Qvinde, som var viis i Hjertet, spandt med sine Hænder; og de fremførte det, de havde spundet: blaat Uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned.

    26Og alle Qvinderne, hvis Hjerte bevægede dem dertil med Viisdom, spandt Gjedehaarene.

  • 72%

    15Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.

    16I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

    17Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

    18Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

  • 1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.

  • 8bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,

  • 2Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.

  • 69%

    11Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

    12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

  • 69%

    19dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,

    20dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld,

  • 69%

    4til at optænke Kunster, til at arbeide i Guld og i Sølv og i Kobber,

    5og til at udhugge i Steen, til at indfatte, og at udhugge i Træ, til at gjøre allehaande Gjerning.

  • 68%

    8Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

    9Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

  • 10og have Vidnesbyrd for gode Gjerninger, at hun haver opfødt Børn, at hun haver gjerne laant Huus, at hun haver toet de Helliges Fødder, at hun haver forsørget de Betrængte, at hun haver lagt sig efter al god Gjerning.

  • 68%

    13En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.

    14Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

  • 23ved en forhadt Qvinde, naar hun bliver gift, og en Tjenestepige, naar hun bliver sin Frues Arving.

  • 35Han haver opfyldt dem med Viisdom i Hjertet til at gjøre allehaande Gjerning, til at udskjære, virke og stikke med blaat Uldent og med Purpur, med Skarlagen og med hvidt Linned, og væve, til at gjøre allehaande Gjerning og optænke Kunster

  • 4dersom du søger efter den som efter Sølvet, og randsager efter den som efter skjulte Liggendefæ,

  • 26Og jeg fandt (en Ting) beskere end Døden, en Qvinde, hvis Hjerte var (som) Jægergarn og (som) Fiskergarn, (og) hvis Hænder vare (som) Baand; den, som er god for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.

  • 4Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

  • 11Naar Mænd trættes tilsammen, en med en anden, og den enes Hustru kommer nær til, at udfrie sin Mand af hans Haand, som slaaer ham, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i hans Blusel,

  • 10da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.

  • 22Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

  • 16En yndig Qvinde holder fast ved sin Ære, og Tyranner holde fast ved Rigdom.