Ordspråkene 31:12

Original Norsk Bibel 1866

Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 25:18-22 : 18 Da skyndte Abigail sig og tog to hundrede Brød og to Flasker Viin og fem tillavede Faar og fem Maader stegte Ax og hundrede Klaser Rosiner og to hundrede Klumper Figen, og hun lagde det paa Asener. 19 Og hun sagde til sine Drenge: Gaaer frem for mit Ansigt, see, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal, sin Mand, det tilkjende. 20 Og det skede, der hun red paa Asenet og drog ned i Skjul af Bjerget, see, da drog David og hans Mænd ned imod hende; og hun mødte dem. 21 Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt. 22 Gud gjøre Davids Fjender saa og lægge saa dertil, om jeg skal lade overblive indtil Morgen, naar det bliver lyst, af alt det, han haver, den, som pisser paa Væggen!
  • 1 Sam 25:26-27 : 26 Og nu, min Herre, (saa vist som) Herren lever, og (saa vist som) din Sjæl lever, har Herren forhindret dig, at du skulde ikke komme til (at udøse) Blod, og din Haand skulde frelse dig; og nu skulle dine Fjender og de, som søge min Herres Ulykke, være som Nabal. 27 Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    10 Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.

    11 Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.

  • 79%

    13 Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.

    14 Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.

    15 Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).

    16 Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.

    17 Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.

    18 Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.

    19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.

    20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.

    21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).

    22 Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.

    23 Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.

    24 Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.

    25 Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.

    26 Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.

    27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

    28 Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):

    29 Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.

    30 Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.

    31 Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.

  • 73%

    15 Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.

    16 I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.

    17 Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.

    18 Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.

  • 4 En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.

  • 71%

    8 Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.

    9 Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.

    10 Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.

  • 27 Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.

  • 6 Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.

  • 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.

  • 69%

    2 Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.

    3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.

  • 9 See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.

  • 2 Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.

  • 14 Hvert Løfte og hver Forpligtelses Ed til at ydmyge Sjælen med, det maa hendes Mand stadfæste, og det maa hendes Mand rygge.

  • 11 Men dersom hun lovede det i sin Mands Huus, eller forpligtede sig med en Forpligtelse paa sin Sjæl ved en Ed,

  • 7 Men dersom hun er en Mands (Hustru), og hendes Løfter ere paa hende, eller et ubetænksomt Ord (udfalder) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl,

  • 13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.

  • 68%

    10 Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.

    11 Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge.

  • 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,

  • 10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;

  • 12 Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.

  • 23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

  • 20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.

  • 5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.

  • 1 (Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.