Ordspråkene 31:12
Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
Hun gjør ham Godt og intet Ondt i alle sit Livs Dage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Hvo kan finde en duelig Qvinde? hun er langt mere værd end Perler.
11Hendes Mands Hjerte (tør) forlade sig paa hende, og ham skal ikke fattes Føde.
13Hun søger efter Uld og Hør, og arbeider gjerne med sine Hænder.
14Hun er ligesom en Kjøbmands Skibe, hun lader sit Brød komme langt fra.
15Og hun staaer op, naar det endnu er Nat, og giver sit Huus Spise, og sine unge Piger (deres) beskikkede (Deel).
16Hun tænker paa en Ager og faaer den, hun planter en Viingaard af sine Hænders Frugt.
17Hun ombinder sine Lænder med Styrke, og bestyrker sine Arme.
18Hun fornemmer, at hendes Kjøbmandskab er godt, hendes Lygte udslukkes ikke om Natten.
19Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.
20Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.
21Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
22Hun gjør sig Tapeter; hvidt Linned og Purpur ere hendes Klæder.
23Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder hos de Ældste i Landet.
24Hun gjør kosteligt Linklæde og sælger det, og overantvorder Kjøbmanden Bælter.
25Styrke og Herlighed er hendes Klædebon, og hun leer til den kommende Tid.
26Hun oplader sin Mund med Viisdom, og Miskundheds Lov er paa hendes Tunge.
27Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.
28Hendes Sønner staae op og prise hende salig, hendes Huusbonde roser hende ogsaa, (sigende):
29Mange Døttre forhverve Formue, men du, du kom op over dem allesammen.
30Yndelighed er Bedragelighed, og Deilighed er Forfængelighed, (men) en Qvinde, (i hvilken der er) Herrens Frygt, hun skal roses.
31Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gjerninger skulle prise hende i Portene.
15Den er dyrebarere end Perler, og alt det, du haver Lyst til, kan ikke lignes ved den.
16I dens høire Haand er et langt Liv, i dens venstre Haand er Rigdom og Ære.
17Dens Veie ere liflige Veie, og alle dens Stier ere Fred.
18Den er Livsens Træ for dem, som tage fat paa den, og (hver af) dem, som holde den, skal prises salig.
4En duelig Qvinde er sin Mands Krone, men (naar) hun beskjæmmer (ham, er hun) som Raaddenhed i hans Been.
8Ophøi den, saa skal den ophøie dig; naar du tager den i Favn, skal den ære dig.
9Den skal sætte Naades Smykke paa dit Hoved, den skal give dig en deilig Krone.
10Hør, min Søn! og antag mine Taler, saa skulle dit Livs Aar blive mange.
27Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
6Forlad den ikke, saa skal den bevare dig; elsk den, saa skal den bevogte dig.
22Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
2Thi du skal æde Frugten af dine Hænders Arbeide; salig er du, og (det gaaer) dig Vel.
3Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.
9See til, du lever med en Hustru, som du elsker, alle din Forfængeligheds Livsdage, som (Gud) haver givet dig under Solen alle din Forfængeligheds Dage; thi det er din Deel i Livet og i dit Arbeide, som du arbeider under Solen.
2Thi et langt Liv og (mange) Aar at leve (udi) og Fred skulle de formere dig.
14Hvert Løfte og hver Forpligtelses Ed til at ydmyge Sjælen med, det maa hendes Mand stadfæste, og det maa hendes Mand rygge.
11Men dersom hun lovede det i sin Mands Huus, eller forpligtede sig med en Forpligtelse paa sin Sjæl ved en Ed,
7Men dersom hun er en Mands (Hustru), og hendes Løfter ere paa hende, eller et ubetænksomt Ord (udfalder) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl,
13Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
10Dersom han tager sig en anden, da skal han ikke formindske hendes Livs Ophold, hendes Klæder og hendes Ægteskabs-Pligt.
11Men dersom han ikke gjør mod hende disse tre, da skal hun udgaae for Intet, foruden Penge.
56Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,
10Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
12Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
23Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
20paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
5Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
1(Hver af) de vise Qvinder bygger sit Huus, men en daarlig bryder det ned med sine Hænder.