Hosea 3:4
Thi Israels Børn skulle blive mange Dage uden Konge og uden Fyrste, og uden Offer og uden Støtte, og uden Livkjortel og (uden) Billeder.
Thi Israels Børn skulle blive mange Dage uden Konge og uden Fyrste, og uden Offer og uden Støtte, og uden Livkjortel og (uden) Billeder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Og (der skulle være) mange Dage for Israel, da (de skulle være) uden sand Gud og uden Præst, som underviser (dem), og uden Lov.
4Men (naar) de omvende sig i deres Nød til Herren, Israels Gud, og søge ham, da lader han sig finde af dem.
5Derefter skulle Israels Børn omvende sig og søge Herren, deres Gud, og David, deres Konge, og de skulle frygte (og komme) til Herren og til hans Gode i de sidste Dage.
5Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.
6I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.
1Israel er et afplukket Viintræ, hans Frugt ligner ham selv; efter sin Frugts Mangfoldighed formerede han Alterne, eftersom det (gik) hans Land vel, (saa) smykkede de Støtterne.
2Deres Hjerte deelte sig, nu skulle de ødelægges; han, han skal sønderbryde deres Altere, forstyrre deres Støtter.
3Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, hvad skulde da Kongen (kunne) gjøre os?
1I de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Arv, hvor de kunde boe; thi dem var ikke end til den Dag faldet (nok) til Arv midt iblandt Israels Stammer.
16Og det skal skee, naar I ere blevne mange, og ere blevne frugtbare i Landet i de samme Dage, siger Herren, (da) skulle de ikke sige ydermere: Herrens Pagtes Ark, og den skal ikke (mere) opkomme i (Nogens) Hjerte; og de skulle ikke (mere) komme den ihu og ikke søge den, ja, det skal ikke skee ydermere.
3Og jeg sagde til hende: Bliv mig (til Villie) mange Dage, bedriv ikke Hor, og bliv ikke en (anden) Mands; saa vil jeg ogsaa (bie) efter dig.
1Og Drengen Samuel tjente Herren for Elis Ansigt; og Herrens Ord var dyrt i de samme Dage, der udbrød intet Syn.
3Israel bortkastede det Gode; Fjenden skal forfølge ham.
4De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.
6Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.
25I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde det, som var ret for hans Øine.
36Herren skal lade dig og din Konge, som du skal sætte over dig, gaae til et Folk, som hverken du, ei heller dine Fædre kjendte, og der skal du tjene andre Guder af Træ og Steen.
27Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage.
2Men Folket offrede paa Høiene; thi der var ikke bygget et Huus til Herrens Navn indtil de samme Dage.
3Da talede Samuel til alt Israels Huus, sigende: Dersom I omvende eder til Herren i eders ganske Hjerte, saa borttager de Fremmedes Guder midt ud fra eder, og Astharoth, og bereder eders Hjerte til Herren og tjener ham alene; og han skal frie eder af Philisternes Haand.
4Saa borttoge Israels Børn Baalim og Astharoth, og de tjente Herren alene.
1Og det skede i de samme Dage, da der var ingen Konge i Israel, at der var en levitisk Mand, som var fremmed ved Ephraims Bjergs Sider, og havde taget sig en Medhustru til Hustru af Bethlehem i Juda.
24Thi der skal ikke ydermere være noget forfængeligt Syn eller smigrende Spaadom i Israels Huus.
23indtil Herren borttog Israel fra sit Ansigt, saasom han havde sagt formedelst alle sine Tjenere, Propheterne; saa blev Israel bortført af sit Land til Assyrien indtil denne Dag.
31See, de Dage komme, at jeg vil afhugge din Arm og din Faders Huses Arm, at der skal ikke være en Gammel i dit Huus.
32Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde.
28Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.
3Og de sagde: Herre, Israels Gud! hvorfor er dette skeet i Israel, at idag een Stamme savnes af Israel?
34De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,
35med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.
13Og jeg vil bortkaste eder af dette Land til et Land, som I ikke kjende, (hverken) I eller eders Fædre, og I skulle tjene der andre Guder Dag og Nat, thi jeg vil ikke give eder Naade.
14Derfor, see, de Dage komme, siger Herren, at der skal ikke ydermere siges: (Saa vist, som) Herren lever, som opførte Israels Børn af Ægypti Land!
8Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.
9Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.
4De skulle ikke ville give deres Idrætter til at vende om til deres Gud; thi der er Horeries Aand midt i dem, og de kjende ikke Herren.
10Hvor er nu din Konge, at han kan frelse dig i alle dine Stæder? og dine Dommere, om hvilke du sagde: Giv mig en Konge og Fyrster?
47Og de, som vare tilovers af Skjørlevnere, som overbleve i Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.
17Thi saa sagde Herren: Der skal ikke fattes David en Mand, som skal sidde paa Israels Huses Throne.
18Og der skal ikke fattes Præsterne, Leviterne, en Mand for mit Ansigt, som skal offre Brændoffer, og gjøre Røgoffer af Madoffer, og lave Slagtoffer til, alle Dagene.
14Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.
9(Men) nu skulle de kaste deres Horeri og deres Kongers (døde) Kroppe (langt) bort fra mig, og jeg vil boe midt iblandt dem evindeligen.
4paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Veie, at vandre for mit Ansigt i Sandhed af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.
17Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.
20Og Præstens Hjerte blev vel (tilmode), og han tog Livkjortelen og Billederne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.
1Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren haver Trætte med dem, som boe i Landet; thi der er ei Sandhed og ei Miskundhed og ei Guds Kundskab i Landet.
5efterdi jeg haver ikke boet i et Huus fra den Dag, da jeg opførte Israel, indtil denne Dag, men jeg haver været (med dem) fra Paulun til Paulun og fra Tabernakel (til Tabernakel).
7Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, og forglemte Herren deres Gud, og tjente Baalim og Lundene.
7Paa den samme Dag skal han opløfte (sin Haand og sværge) og sige: Jeg vil ikke forbinde (eders Skade), og der er hverken Brød, ei heller Klæder i mit Huus, sætter mig ikke til Fyrste over Folket.
17Da sagde han: Jeg saae al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der have ingen Hyrde, og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Huus med Fred.