Da talede Samuel til alt Israels Huus, sigende: Dersom I omvende eder til Herren i eders ganske Hjerte, saa borttager de Fremmedes Guder midt ud fra eder, og Astharoth, og bereder eders Hjerte til Herren og tjener ham alene; og han skal frie eder af Philisternes Haand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Saa borttoge Israels Børn Baalim og Astharoth, og de tjente Herren alene.
5 Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.
6 Og de samledes til Mizpa, og de droge Vand og udøste det for Herrens Ansigt, og fastede paa den samme Dag, og sagde der: Vi have syndet for Herren; og Samuel dømte Israels Børn i Mizpa.
7 Der de Philister hørte, at Israels Børn havde samlet sig i Mizpa, da droge Philisternes Fyrster op mod Israel; der Israels Børn det hørte, da frygtede de for Philisternes Ansigt.
8 Og Israels Børn sagde til Samuel: Ti ikke fra at raabe for os til Herren vor Gud, at han frelser os fra Philisternes Haand.
9 Saa tog Samuel et diende Lam og offrede det til et Brændoffer heelt for Herren; og Samuel raabte til Herren for Israel, og Herren svarede ham.
10 Og Samuel offrede Brændofferet, og Philisterne kom frem til Krigen imod Israel; men Herren lod tordne med en svar Torden paa den samme Dag over Philisterne og forfærdede dem, og de bleve slagne for Israels Ansigt.
11 Og Israels Mænd droge ud af Mizpa og forfulgte de Philister; og de sloge dem indtil nedenfor Beth-Car.
12 Da tog Samuel en Steen og satte den imellem Mizpa og imellem Sen, og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har Herren hjulpet os.
13 Saa bleve Philisterne ydmygede og kom ikke ydermere i Israels Landemærke; og Herrens Haand var imod Philisterne, saalænge Samuel levede.
14 Og de Stæder, som Philisterne havde taget fra Israel, kom til Israel igjen, fra Ekron og indtil Gath, tilmed friede Israel deres Landemærke af Philisternes Haand; men der var Fred imellem Israel og imellem Amoriterne.
15 Og Samuel dømte Israel alle sit Livs Dage.
23 Saa borttager nu de fremmede Guder, som ere midt iblandt eder, og bøier eders Hjerter til Herren, Israels Gud.
20 Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke; I gjorde vel alt dette Onde; dog viger ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte.
10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren, og tjente de Baalim og Astharoth; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.
11 Da sendte Herren Jerubbaal og Bedan og Jephthah og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.
6 Og Israels Børn bleve ved at gjøre Ondt for Herrens Øine, og tjente Baalim og Astharoth, og de Guder i Syria, og de Guder i Zidon, og Moabs Guder, og Ammons Børns Guder, og Philisternes Guder; og de forlode Herren og tjente ham ikke.
16 Og de bortkastede de Fremmedes Guder midt ud fra sig og tjente Herren; og hans Sjæl blev bekymret over Israels Møie.
13 Ja, de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
3 Og der Folket kom (igjen) i Leiren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os idag for Philisternes Ansigt? lader os tage til os fra Silo Herrens Pagtes Ark, og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.
1 Israel! dersom du vil omvende dig, siger Herren, da skal du omvende dig til mig, og om du vil borttage dine Vederstyggeligheder fra mit Ansigt, da skal du ikke fordrives.
19 Men dersom I vende eder tilbage og forlade mine Skikke og mine Bud, som jeg haver givet for eders Ansigt, og I gaae hen og tjene andre Guder og tilbede dem,
3 Men Samuel var død, og al Israel havde sørget for ham og begravet ham i Rama, i hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet.
17 Og Samuel lod kalde Folket tilhobe til Herren i Mizpa.
1 Og Samuels Ord skede til al Israel, og Israel drog ud imod Philisterne til Krig, og de leirede sig ved Eben-Ezer, men Philisterne havde leiret sig i Aphek.
6 Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øverstes Haand igjennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling, og sagde: I Israels Børn, vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de Undkomne, som ere eder overblevne af Assyriens Kongers Haand.
2 da kaldte Philisterne ad Præsterne og ad Spaamændene, og sagde: Hvad skulle vi gjøre ved Herrens Ark? Lader os vide, hvormed vi skulle sende den til sit Sted.
3 Og de sagde: Dersom I sende Israels Guds Ark bort, da sender den ikke tom bort, men I skulle aldeles give ham et Skyldoffer med tilbage; da skulle I blive lægte, og det skal blive eder vitterligt, hvorfor hans Haand vilde ikke vige fra eder.
19 Og Herren skal endog give Israel med dig i Philisternes Haand, og du og dine Sønner skulle være med mig imorgen; Herren skal endog give Israels Leir i Philisternes Haand.
7 Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, og forglemte Herren deres Gud, og tjente Baalim og Lundene.
13 Staa op, hellige Folket og siig: Helliger eder til imorgen; thi saa siger Herren, Israels Gud: Der er Band iblandt dig, Israel, du kan ikke staae for dine Fjenders Ansigt, indtil I borttage den Band midt ud af eder.
2 Og det skede fra den Dag, at Arken blev i Kirjath-Jearim, da forløb mange Aar, at det blev tyve Aar; og alt Israels Huus beklagede sig ynkeligen efter Herren.
14 Saa frygter nu Herren, og tjener ham i Fuldkommenhed og i Sandhed, og borttager de Guder, som eders Fædre tjente paa hiin Side Floden og i Ægypten, og tjener Herren.
31 Saa vendte Samuel tilbage efter Saul, og Saul tilbad for Herren.
8 Og du skal gaae ned for mit Ansigt til Gilgal, og see, jeg vil komme ned til dig til at offre Brændoffere og at slagte Takoffers Slagtoffere; syv Dage skal du bie, indtil jeg kommer til dig, saa vil jeg lade dig vide, hvad du skal gjøre.
9 Og det skede, der han vendte sin Skulder at gaae fra Samuel, da omvendte Gud hans (Hjerte) til et andet Hjerte; og alle disse Tegn kom paa den samme Dag.
7 Og nu, stiller eder frem, og jeg vil gaae irette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens Retfærdigheder, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre:
8 Efter alle de Gjerninger, som de have gjort fra den Dag, jeg opførte dem af Ægypten, og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder, saaledes gjøre de ogsaa ved dig.
3 Og lader os føre vor Guds Ark omkring til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.
18 Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.
6 Vender om til den, som Israels Børn ere dybt afvegne fra!
5 Derefter skulle Israels Børn omvende sig og søge Herren, deres Gud, og David, deres Konge, og de skulle frygte (og komme) til Herren og til hans Gode i de sidste Dage.
24 Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed i eders ganske Hjerte; thi seer, hvor store Ting han gjør imod eder.
7 Og han tog et Par Øxne og hug dem i Stykker, og udsendte til alt Israels Landemærke formedelst Budene, og lod sige: Hvo, som ikke uddrager efter Saul og efter Samuel, med hans Øxne skal saaledes gjøres; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.
1 Da sagde Samuel til al Israel: See, jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har ladet en Konge regjere over eder.
27 Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage.
3 Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.
19 Men I, I have idag forkastet eders Gud, ham, som frelste eder af alt eders Onde og eders Trængsler, og I sagde til ham: Du skal sætte en Konge over os; og nu, stiller eder frem for Herrens Ansigt efter eders Stammer og efter eders Tusinder.
6 (Men) dersom I vende tilbage, I og eders Børn fra mig, og ikke holde mine Bud, mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og gaae og tjene andre Guder og tilbede for dem,
7 Og det skede, fordi Israels Børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægypti Land fra at være under Pharaos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de havde frygtet andre Guder.