Dommernes bok 18:14

Original Norsk Bibel 1866

Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 17:5 : 5 Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.
  • Dom 18:3-4 : 3 Disse vare ved Michæ Huus, og de kjendte den unge Karls, Levitens, Røst; og de vege der (til en Side) og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid, og hvad gjør du paa dette Sted, og hvad har du her? 4 Og han sagde til dem: Paa den og den (Maade) har Micha gjort imod mig, og han har leiet mig, og jeg er bleven hans Præst.
  • 1 Sam 14:28 : 28 Da svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvoer Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad idag; og Folket var træt.
  • Ordsp 19:27 : 27 Lad af, min Søn! at høre Tugt til at forvildes fra forstandig Tale.
  • Jes 8:19-20 : 19 Og naar de ville sige til eder: Søger til Spaaqvinderne og til Tegnsudlæggerne, dem, som qviddre, og dem, som mumle, (da siger:) Skal ikke et Folk søge til sin Gud? (skal man) søge til de Døde for de Levende? 20 (Ja) efter Lov og efter Vidnesbyrd; dersom de ikke sige efter dette Ord, (da siger,) at Ingen (af dem) seer Morgenrøden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    15Og de vege (af Veien) derhen og kom til den unge Karls, den Levits, Huus, i Michæ Huus; og de hilsede ham.

    16Men de sex hundrede Mænd, som vare omgjordede med deres Krigsvaaben, som vare af Dans Børn, stode for Portens Dør.

    17Og de fem Mænd, som vare gangne til at speide Landet, gik op, (ja) de kom derhen (og) toge det udskaarne Billede og Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede; og Præsten stod for Portens Dør, og de sex hundrede Mænd, som vare omgjordede med Krigsvaaben.

    18Og der disse vare komne i Michæ Huus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gjøre I?

    19Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?

    20Og Præstens Hjerte blev vel (tilmode), og han tog Livkjortelen og Billederne og det udskaarne Billede, og han kom midt iblandt Folket.

    21Og de vendte sig og gik bort; og de satte de smaae Børn og Fæet, og hvad de havde at føre, foran.

    22Der de vare langt fra Michæ Huus, da bleve de Mænd, som vare i Husene ved Michæ Huus, sammenkaldte, og indhentede Dans Børn.

    23Og de raabte til Dans Børn, og disse vendte deres Ansigter omkring og sagde til Micha: Hvad (fattes) dig, at du (og de Andre) ere sammenkaldte?

    24Og han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde gjort, og Præsten, og ere gaaede bort; og hvad har jeg ydermere? hvad er det da, I sige til mig: Hvad (fattes) dig?

    25Da sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at Mænd, som ere bittre i Sindet, ikke skulle falde an paa eder, og du skulde forspilde dit Liv og dit Folks Liv.

    26Saa gik Dans Børn deres Vei; og Micha saae, at de vare stærkere end han, og han vendte sig og kom tilbage til sit Huus.

    27Men de, de toge det, som Micha havde gjort, og Præsten, som han havde havt, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.

    28Og der var Ingen, som friede (dem); thi den var langt fra Zidon, og de havde ingen Handel med (noget) Menneske, og den var i Dalen, som er ved Beth-Rechob; saa byggede de Staden (igjen) og boede derudi.

  • 13Og de gik derfra over paa Ephraims Bjerg, og de kom til Michæ Huus.

  • 80%

    2Og Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd, ja fra deres yderste (Grændser), stridbare Mænd, af Zora og af Esthaol, for at bespeide Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaaer hen, udforsker Landet; og de kom paa Ephraims Bjerg, indtil Michæ Huus, og bleve der om Natten.

    3Disse vare ved Michæ Huus, og de kjendte den unge Karls, Levitens, Røst; og de vege der (til en Side) og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid, og hvad gjør du paa dette Sted, og hvad har du her?

    4Og han sagde til dem: Paa den og den (Maade) har Micha gjort imod mig, og han har leiet mig, og jeg er bleven hans Præst.

    5Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.

    6Og Præsten sagde til dem: Gaaer med Fred! eders Vei, som I vandre paa, er for Herren.

    7Da gik de fem Mænd og kom til Lais; og de saae, at det Folk, som der var midt udi, boede tryggeligen, de vare rolige og trygge efter de Zidoniers Viis, og der var Ingen, som lastede nogen Ting i Landet, som havde Magt til at styre dem; og de vare langt fra de Zidonier og havde ingen Handel med (noget) Menneske.

    8Og de kom til deres Brødre i Zora og Esthaol, og deres Brødre sagde til dem: Hvad (sige) I?

  • 78%

    3Saa gav han sin Moder de tusinde og hundrede (Sekel) Sølv tilbage; og hans Moder sagde: Jeg haver aldeles helliget Herren det Sølv fra min Haand for min Søn, til at gjøre et udskaaret og støbt Billede, derfor giver jeg dig det nu tilbage.

    4Men han gav sin Moder Sølvet tilbage; da tog hans Moder to hundrede (Sekel) Sølv og gav Guldsmeden det, og han gjorde det til et udskaaret og støbt Billede, og det var i Michæ Huus.

    5Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.

    6I de samme Dage var ingen Konge i Israel; hver gjorde, hvad ret var for hans Øine.

    7Og der var en ung Karl af Bethlehem i Juda, (som hører) til Judæ Slægt, men han var en Levit, og han var fremmed der.

    8Og den Mand drog fra Staden Bethlehem i Juda, for at være fremmed, hvor han fandt (Leilighed); og han kom paa Ephraims Bjerg indtil Michæ Huus, for at fuldføre sin Vei.

    9Da sagde Micha til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er en Levit af Bethlehem i Juda, og jeg gaaer hen for at være fremmed, hvor jeg finder (Leilighed).

    10Da sagde Micha til ham: Bliv hos mig, og bliv min Fader og Præst, saa vil jeg give dig hvert Aar ti (Sekel) Sølv og behørige Klæder og din Føde; og Leviten gik ind.

  • 31Saa satte de iblandt sig Michæ udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, der Guds Huus var i Silo.

  • 17og I saae deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder, Træ og Steen, Sølv og Guld, som vare hos dem;

  • 14da skal du randsage og udforske og spørge flitteligen; og see, er det Sandhed, er det Ord vist, at denne Vederstyggelighed er skeet midt iblandt eder,

  • 27Og Gideon gjorde det til en Livkjortel, og satte den i sin Stad, i Ophra, og al Israel bedrev Hor der efter den; og det blev Gideon og hans Huus til en Snare.

  • 69%

    12Og Micha fyldte Levitens Haand, og den unge Karl blev hans Præst; og han var udi Michæ Huus.

    13Og Micha sagde: Nu veed jeg, at Herren skal gjøre vel imod mig, efterdi jeg haver en Levit til Præst.

  • 4og det bliver givet dig tilkjende, og du hører det, da skal du vel randsage det, og see, er det Sandhed, er det Ord vist, at denne Vederstyggelighed er skeet i Israel,

  • 22Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham.

  • 32(Men) hos hvilken du finder dine Guder, den skal ikke leve; undersøg for vore Brødre det, dig tilhører hos mig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rachel havde stjaalet dem.

  • 17Og (nogle) Mænd af de Ældste i Landet stode op, og de sagde til al Folkets Forsamling, sigende:

  • 34Men Rachel havde taget de Afguders Billeder og lagde dem i en Kameels Strøelse og sad paa dem; og Laban randsagede hele Paulunet og fandt dem ikke.

  • 30Og det skede, hver den, som det saae, han sagde: Saadant er ikke skeet eller seet fra den Dag, Israels Børn droge op af Ægypti Land, indtil denne Dag; tager dette til Hjerte, giver Raad og siger frem.

  • 14Og Leviterne skulle svare og sige til hver Mand af Israel med høi Røst:

  • 17Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel.

  • 3Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette Onde skeet?

  • 10Naar I komme, da skulle I komme til et trygt Folk, og Landet er vidt og bredt; thi Gud har givet det i eders Haand, et Sted, hvor ingen Mangel er paa al den Ting, som paa Jorden er.