Dommernes bok 18:23

Original Norsk Bibel 1866

Og de raabte til Dans Børn, og disse vendte deres Ansigter omkring og sagde til Micha: Hvad (fattes) dig, at du (og de Andre) ere sammenkaldte?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 21:17 : 17 Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen, og sagde til hende: Hvad (skader) dig, Hagar? frygt Intet; thi Gud hørte Drengens Røst, der hvor han (er).
  • 1 Sam 11:5 : 5 Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
  • 2 Sam 14:5 : 5 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Sandeligen, jeg er en Enkeqvinde, og min Mand er død.
  • 2 Kong 6:28 : 28 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Denne Qvinde sagde til mig: Giv din Søn hid, saa ville vi æde ham idag, og imorgen ville vi æde min Søn.
  • Sal 114:5 : 5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?
  • Jes 22:1 : 1 En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    24Og han sagde: I have taget mine Guder, som jeg havde gjort, og Præsten, og ere gaaede bort; og hvad har jeg ydermere? hvad er det da, I sige til mig: Hvad (fattes) dig?

    25Da sagde Dans Børn til ham: Lad din Røst ikke høres hos os, at Mænd, som ere bittre i Sindet, ikke skulle falde an paa eder, og du skulde forspilde dit Liv og dit Folks Liv.

    26Saa gik Dans Børn deres Vei; og Micha saae, at de vare stærkere end han, og han vendte sig og kom tilbage til sit Huus.

    27Men de, de toge det, som Micha havde gjort, og Præsten, som han havde havt, og kom over Lais, over et roligt og trygt Folk, og sloge dem med skarpe Sværd; og de opbrændte Staden med Ild.

    28Og der var Ingen, som friede (dem); thi den var langt fra Zidon, og de havde ingen Handel med (noget) Menneske, og den var i Dalen, som er ved Beth-Rechob; saa byggede de Staden (igjen) og boede derudi.

    29Og de kaldte Stadens Navn Dan, efter Dans, deres Faders, Navn, som var født Israel; men Stadens Navn var fra Begyndelsen Lais.

    30Og Dans Børn opreiste sig det udskaarne Billede; og Jonathan, Søn af Gerson, Manasse Søn, han og hans Børn vare Præster for de Dainters Stamme indtil den Dag, de flyttede af Landet.

    31Saa satte de iblandt sig Michæ udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, der Guds Huus var i Silo.

  • 82%

    21Og de vendte sig og gik bort; og de satte de smaae Børn og Fæet, og hvad de havde at føre, foran.

    22Der de vare langt fra Michæ Huus, da bleve de Mænd, som vare i Husene ved Michæ Huus, sammenkaldte, og indhentede Dans Børn.

  • 82%

    1I de samme Dage var ingen Konge i Israel, og i de samme Dage søgte Daniternes Stamme sig en Arv, hvor de kunde boe; thi dem var ikke end til den Dag faldet (nok) til Arv midt iblandt Israels Stammer.

    2Og Dans Børn udsendte af deres Slægt fem Mænd, ja fra deres yderste (Grændser), stridbare Mænd, af Zora og af Esthaol, for at bespeide Landet og at udforske det, og de sagde til dem: Gaaer hen, udforsker Landet; og de kom paa Ephraims Bjerg, indtil Michæ Huus, og bleve der om Natten.

    3Disse vare ved Michæ Huus, og de kjendte den unge Karls, Levitens, Røst; og de vege der (til en Side) og sagde til ham: Hvo har ført dig herhid, og hvad gjør du paa dette Sted, og hvad har du her?

    4Og han sagde til dem: Paa den og den (Maade) har Micha gjort imod mig, og han har leiet mig, og jeg er bleven hans Præst.

    5Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.

  • 78%

    11Da reiste derfra af de Daniters Slægt, af Zora og Esthaol, sex hundrede Mænd, omgjordede med Krigsvaaben.

    12Og de droge op og leirede sig i Kirjath-Jearim i Juda; deraf kaldte de det samme Sted Dans Leir indtil paa denne Dag, see, det er bag Kirjath-Jearim.

    13Og de gik derfra over paa Ephraims Bjerg, og de kom til Michæ Huus.

    14Da svarede de fem Mænd, som vare gangne til at speide det Land Lais, og de sagde til deres Brødre: Vide I, at i disse Huse er en Livkjortel og Billeder og et udskaaret og støbt Billede? derfor vider nu, hvad I skulle gjøre.

    15Og de vege (af Veien) derhen og kom til den unge Karls, den Levits, Huus, i Michæ Huus; og de hilsede ham.

    16Men de sex hundrede Mænd, som vare omgjordede med deres Krigsvaaben, som vare af Dans Børn, stode for Portens Dør.

    17Og de fem Mænd, som vare gangne til at speide Landet, gik op, (ja) de kom derhen (og) toge det udskaarne Billede og Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede; og Præsten stod for Portens Dør, og de sex hundrede Mænd, som vare omgjordede med Krigsvaaben.

    18Og der disse vare komne i Michæ Huus og havde taget det udskaarne Billede, Livkjortelen og Billederne og det støbte Billede, da sagde Præsten til dem: Hvad gjøre I?

    19Og de svarede ham: Ti, læg din Haand paa din Mund og gak med os, og vær vor Fader og Præst; er det bedre, at du er Præst for een Mands Huus, eller at du er Præst for en Stamme og for en Slægt i Israel?

  • 8Og de kom til deres Brødre i Zora og Esthaol, og deres Brødre sagde til dem: Hvad (sige) I?

  • 15Og der de kom til Rubens Børn og til Gads Børn og til den halve Manasse Stamme, til Gileads Land, da talede de med dem og sagde:

  • 67%

    10Og Judæ Mænd sagde: Hvi ere I dragne op imod os? og de sagde: Vi ere komne op for at binde Samson, for at gjøre ved ham, saasom han haver gjort ved os.

    11Da neddroge tre tusinde Mænd af Juda til Hulen i den Klippe Etham, og de sagde til Samson: Veed du ikke, at Philisterne herske over os, og hvorfor har du gjort dette imod os? og han sagde til dem: Ligesom de gjorde ved mig, saa har jeg gjort ved dem.

  • 3Og Benjamins Børn hørte, at Israels Børn vare dragne op til Mizpa; og Israels Børn sagde: Siger, hvorledes er dette Onde skeet?

  • 12Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?

  • 8Da sagde de til ham: Kundgjør os dog, for hvis Skyld dette Onde er over os? hvad er din Gjerning, og hvorfra kommer du? hvad er dit Land, og af hvad Folk er du?

  • 23Og han sagde til dem: Hvorfor gjøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk.

  • 6Og de kom til Gilead og til det nedre Land, (som var) nyligen (indtaget); og de kom til Dan-Jaan og trindt omkring til Zidon.

  • 14Og der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det tilkjende.

  • 47Og Dans Børns Landemærke udkom mindre, end for dem (behov gjordes); derfor droge Dans Børn op og strede mod Lesem, og indtoge den og sloge den med skarpe Sværd, og eiede den og boede i den, og de kaldte Lesem Dan efter Dans, deres Faders, Navn.

  • 1Og de Mænd af Ephraim sagde til ham: Hvad er det for en Ting, du har gjort os, at du ikke kaldte os, der du gik at stride imod Midianiterne? og de kivede stærkt med ham.

  • 15Thi fra Dan (kommer) hans Røst, som forkynder (Noget), og fra Ephraims Bjerg den, som lader høre (om) Mishandling.

  • 2Og Jephthah sagde til dem: Jeg og mit Folk havde en saare (stor) Trætte med Ammons Børn; og jeg kaldte ad eder, men I frelste mig ikke af deres Haand.

  • 5Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.

  • 16Og Manden sagde til Eli: Jeg er den, som kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen idag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skede der?

  • 38Anlangende Dans Børn, i deres Herkomster, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, i Navnenes Tal, fra tyve Aar gamle og derover, hver, som kunde uddrage i Strid,

  • 34Og Amoriterne tvang Dans Børn, paa Bjerget; thi de tilstedede dem ikke at komme ned i Dalen.

  • 29Da sagde David: Hvad har jeg nu gjort? er det ikke (min) Forretning?

  • 9Da sagde Micha til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er en Levit af Bethlehem i Juda, og jeg gaaer hen for at være fremmed, hvor jeg finder (Leilighed).

  • 10Og det skal skee, naar du har forkyndt dette Folk alle disse Ord, og de sige til dig: Hvorfor taler Herren al denne store Ulykke over os? og hvilken er vor Misgjerning, og hvad er vor Synd, som vi have syndet med for Herren vor Gud?

  • 9Og Gud kom til Bileam, og han sagde: Hvo ere de Mænd, som ere hos dig?