1 Samuelsbok 1:17

Original Norsk Bibel 1866

Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 5:19 : 19 Og han sagde til ham: Drag bort med Fred; og han foer fra ham et Stykke (Vei) paa Marken.
  • Dom 18:6 : 6 Og Præsten sagde til dem: Gaaer med Fred! eders Vei, som I vandre paa, er for Herren.
  • Mark 5:34 : 34 Men han sagde til hende: Datter! din Tro haver frelst dig; gak bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!
  • Sal 20:3-5 : 3 Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, og understøtte dig fra Zion! 4 Han ihukomme alle dine Madoffere, og gjøre dit Brændoffer til Aske! Sela. 5 Han give dig efter dit Hjerte, og opfylde alt dit Anslag!
  • 1 Sam 25:35 : 35 Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Huus, see, jeg adlød din Røst og ansaae din Person.
  • Luk 7:50 : 50 Men han sagde til Qvinden: Din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
  • Luk 8:48 : 48 Men han sagde til hende: Vær frimodig, Datter! din Tro haver frelst dig, gak bort med Fred!
  • 1 Sam 29:7 : 7 Saa vend nu tilbage og gak i Fred, at du ikke skal gjøre det, som er ondt for Philisternes Fyrsters Øine.
  • 1 Krøn 4:10 : 10 Og Jabez kaldte paa Israels Gud og sagde: Dersom du velsigner mig og forøger mit Landemærke, og din Haand bliver med mig, og du gjør (det saa), at det Onde ikke smerter mig, (da vil jeg prise dig); og Gud lod komme (det, han) begjærede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 18Og hun sagde: Lad din Tjenesteqvinde finde Naade for dine Øine. Da gik Qvinden sin Vei og aad, og hendes Ansigt var ikke ydermere (bedrøvet).

  • 20Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru, og sagde: Herren sætte dig Sæd af denne Qvinde istedetfor den Begjæring, som man begjærede af Herren! og de gik til hans Sted.

  • 77%

    26Og hun sagde: Hør mig, min Herre! (saa vist som) din Sjæl lever, min Herre! jeg er den Qvinde, som stod her hos dig, for at bede ydmygelig til Herren,

    27Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham.

  • 74%

    8Da sagde Elkana, hendes Mand, til hende: Hanna, hvorfor vil du græde, og hvorfor vil du ikke æde, og hvorfor haver dit Hjerte saa ondt? er jeg dig ikke bedre end ti Sønner?

    9Da stod Hanna op, efterat de havde ædet, og efterat de havde drukket i Silo; og Eli, Præsten, sad paa en Stol ved Herrens Tempels Dørstolpe.

    10Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare.

    11Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.

    12Og det skede, der hun længe havde bedet for Herrens Ansigt, da tog Eli vare paa hendes Mund.

    13Thi Hanna, hun talede i sit Hjerte, kun hendes Læber rørte sig, men hendes Røst hørtes ikke; derfor holdt Eli hende for (at være) drukken.

    14Og Eli sagde til hende: Hvorlænge vil du være drukken? bortskaf din Viin fra dig.

    15Og Hanna svarede og sagde: (Det er) ikke (saa), min Herre; jeg er en Qvinde, som er hart (bedrøvet) i Aanden, og jeg har ikke drukket Viin eller stærk Drik, men jeg haver udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt.

    16Agt ikke din Tjenesteqvinde som en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harms Mangfoldighed.

  • 74%

    5Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.

    6Og Præsten sagde til dem: Gaaer med Fred! eders Vei, som I vandre paa, er for Herren.

  • 73%

    15Saa er jeg nu kommen til at tale dette Ord til min Herre Kongen, fordi Folket gjør mig frygtagtig; derfor sagde din Tjenerinde: Kjære, jeg vil tale til Kongen, maaskee Kongen gjør efter sin Tjenerindes Ord.

    16Thi Kongen skal høre det, for at redde sin Tjenerinde af den Mands Haand, som vil udslette mig og min Søn tillige fra Guds Arv.

    17Og din Tjenerinde sagde: Min Herre Kongens Ord skal dog være mig til Trøst; thi som en Guds Engel er, saa er min Herre Kongen til at høre det Gode og det Onde, og Herren din Gud skal være med dig.

  • 19Og han sagde til ham: Drag bort med Fred; og han foer fra ham et Stykke (Vei) paa Marken.

  • 12Da sagde Qvinden: Kjære, lad din Tjenerinde tale til min Herre Kongen et Ord; og han sagde: Tal.

  • 23Og han sagde: Hvorfor vil du gaae til ham idag, da det ikke er Nymaane, ei heller Sabbat? og hun sagde: Fred (være med dig)!

  • 35Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Huus, see, jeg adlød din Røst og ansaae din Person.

  • 9Herren give eder, at I maae finde Rolighed, hver i sin Mands Huus! og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.

  • 71%

    27Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre.

    28Kjære, forlad din Tjenesteqvindes Overtrædelse; thi Herren skal vist gjøre min Herre et bestandigt Huus, thi min Herre Haver ført Herrens Krige; derfor lad intet Ondt findes hos dig i dine Dage.

  • 32Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig paa denne Dag imod mig!

  • 16Og Manden sagde til Eli: Jeg er den, som kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen idag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skede der?

  • 20Og den gamle Mand sagde: Fred være med dig! (lad) ikkun al din Mangel (være lagt) paa mig; aleneste bliv ikke Natten over paa Gaden.

  • 16Og nu begjærer jeg een Begjæring, af dig, du ville ikke forskyde mit Ansigt! men hun sagde til ham: Tal!

  • 13Og hun sagde: Lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre, fordi du har trøstet mig, og fordi du har talet kjærligen til din Tjenesteqvinde; og jeg, jeg er ikke som en af dine Tjenestepiger.

  • 20Og det skede, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg (sagde hun) har begjæret ham af Herren.

  • 70%

    16Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.

    17Og han sagde: Hvad er det for et Ord, som han sagde til dig? Kjære, dølg Intet for mig; Gud gjøre dig saa og lægge saa dertil, dersom du dølger for mig et Ord af alle de Ord, som han talede til dig.

  • 29at du ikke skal gjøre Ondt imod os, ligesom vi have ikke rørt dig, og ligesom vi have ikke gjort dig andet end Godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens Velsignede.

  • 6Og siger saaledes: Lev (vel)! Fred være med dig, og Fred være med dit Huus, og Fred med alt det, du haver!

  • 26Kjære, løb nu for at møde hende, og siig til hende: (Gaaer det) dig vel? (gaaer det) din Mand vel? (gaaer det) Barnet vel? og hun sagde: Vel.

  • 9Og Eli sagde til Samuel: Gak, læg dig, og det skal skee, dersom han kalder ad dig, da skal du sige: Tal, Herre! thi din Tjener hører; og Samuel gik hen og lagde sig paa sit Sted.

  • 12Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.

  • 7Dersom han siger saaledes: (Det er) godt, (saa staaer det) vel med den Tjener; men dersom hans (Vrede) saare optændes, da viid, at det Onde er fuldkommeligen besluttet hos ham.

  • 36Og hun sagde til ham: Min Fader! har du opladt din Mund til Herren, da gjør med mig, saasom det er udgaaet af din Mund, efterat Herren har skaffet dig fuldkommen Hevn over dine Fjender, over Ammons Børn.

  • 17Da sagde han til ham: Kjære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, da gjør mig et Tegn, at du er den, der taler med mig.

  • 9Og Kongen sagde til ham: Gak med Fred; og han gjorde sig rede og gik til Hebron.

  • 22Saa adlyd nu ogsaa, Kjære, din Tjenerindes Røst, saa vil jeg sætte en Mundfuld Brød for dig, og æd, at der kan være Kraft i dig, naar du gaaer paa Veien.

  • 3Og han sagde: Min Herre! Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da gak ikke din Tjener forbi.

  • 3Og den Ene sagde: Kjære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Jeg, jeg vil gaae med.

  • 9Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:

  • 14Og der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det tilkjende.

  • 7Saa vend nu tilbage og gak i Fred, at du ikke skal gjøre det, som er ondt for Philisternes Fyrsters Øine.