Dommernes bok 6:17

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde han til ham: Kjære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, da gjør mig et Tegn, at du er den, der taler med mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 33:13 : 13 Og nu, Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da viis mig, Kjære, dine Veie, at jeg kan kjende dig, paa det jeg maa (visseligen) finde Naade for dine Øine; og see (dog), at dette Folk er dit Folk.
  • Sal 86:17 : 17 Gjør et Tegn imod mig til det Gode, at de, som hade mig, maae see det og beskjæmmes, at du, Herre, du haver hjulpet mig og trøstet mig.
  • Jes 7:11 : 11 Begjær dig et Tegn af Herren din Gud; begjær (det) i det Dybe, eller (begjær det) ovenfra i det Høie.
  • Jes 38:7-8 : 7 Og du skal have dette Tegn af Herren, at Herren skal gjøre denne Gjerning, som han haver sagt: 8 See, jeg vil vende Skyggen paa Timestregerne, som er gaaen ned paa Achas Timestreger, paa Solviseren, ti Streger tilbage; og Solen gik ti Streger, over hvilke den var nedgangen, tilbage paa Stregerne.
  • 1 Mos 15:8-9 : 8 Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kjende, at jeg skal eie det? 9 Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Qvie og en tre Aar gammel Gjed og en tre Aar gammel Væder, og en Turteldue og en Dueunge. 10 Og han tog ham alt dette, og deelte det midt i to, og lagde en Deel deraf tvert over for den anden; men Fuglene deelte han ikke. 11 Og der faldt Rovfugle paa Aadslerne; men Abram jog dem derfra. 12 Og det skede, der Solen vilde gaae ned, da faldt en dyb Søvn paa Abram, og see, der faldt Forfærdelse og stor Mørkhed over ham. 13 Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar. 14 Men jeg vil ogsaa dømme det Folk, som de skulle tjene; og derefter skulle de udgaae med meget Gods. 15 Men du skal fare til dine Fædre med Fred, du skal blive begraven i en god Alderdom. 16 Og i den fjerde Slægt skulle de komme hid igjen; thi Amoriternes Ondskab er endnu ikke fuldkommen. 17 Og det skede, der Solen var nedgangen og der var stor Mørkhed, see, da var der en Ovn, som røg, og Ildblus, som foer hen imellem disse Stykker.
  • 2 Mos 4:1-9 : 1 Og Mose svarede og sagde: Men see, de skulle ikke troe mig og ikke lyde min Røst, men de skulle sige: Herren haver ikke aabenbaret sig for dig. 2 Og Herren sagde til ham: Hvad er dette, du haver i din Haand? og han sagde: En Kjep. 3 Og han sagde: Kast den paa Jorden, og han kastede den paa Jorden, saa blev den til en Slange; og Mose flyede for den 4 Da sagde Herren til Mose: Udræk din Haand og tag fat paa dens Hale; saa rakte han sin Haand ud og holdt fast paa den, og den blev til en Kjep i hans Haand; 5 at de skulle troe, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, er aabenbaret for dig. 6 Og Herren sagde ydermere til ham: Stik nu din Haand i din Barm; og han stak sin Haand i sin Barm, og uddrog den, og see, hans Haand var spedalsk som Snee. 7 Og han sagde: Stik igjen din Haand i din Barm; og han stak igjen sin Haand i sin Barm, og drog den ud af sin Barm, og see, da var den bleven igjen som hans andet Kjød. 8 Og det skal skee, dersom de ikke ville troe dig eller adlyde (din) Røst ved det første Tegn, da skulle de troe (din) Røst ved det andet Tegn. 9 Og det skal skee, dersom de end ikke skulde troe disse tvende Tegn og ei lyde din Røst, da skal du tage af Flodens Vand og øse paa det Tørre; da skal det Vand, som du tog af Floden, vorde, ja da skal det vorde til Blod paa det Tørre.
  • 2 Mos 33:16 : 16 Og hvorpaa skulde det kjendes her, at jeg haver fundet Naade for dine Øine, jeg og dit Folk? mon ikke, naar du gaaer med os? og saaledes skulle vi, jeg og dit Folk, adskilles fra hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.
  • Dom 6:36-40 : 36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt, 37 see, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene, og tørt paa al Jorden, da vil jeg kjende, at du vil frelse Israel ved min Haand, saasom du haver sagt. 38 Og det skede saa, og der han stod anden Dagen aarle op, da udtrykkede han Uldskindet og udkrystede Dug af Uldskindet, en Skaal fuld af Vand. 39 Og Gideon sagde til Gud: Din Vrede optændes ikke mod mig, at jeg taler aleneste denne Gang; Kjære, jeg vil ikkun forsøge det (endnu) denne Gang med Uldskindet, Kjære, lad være tørt paa Uldskindet alene, og lad Dug være paa al Jorden. 40 Og Gud gjorde saaledes i den samme Nat, og der var tørt paa Uldskindet alene, og der var Dug paa al Jorden.
  • 2 Kong 20:8-9 : 8 Og Ezechias sagde til Esaias: Hvilket er det Tegn, at Herren vil læge mig, og at jeg skal gaae op paa den tredie Dag i Herrens Huus? 9 Og Esaias sagde: Du skal have dette Tegn af Herren, at Herren skal gjøre denne Gjerning, som han haver sagt: Skal Skyggen gaae ti Streger frem, eller gaae ti Streger tilbage? 10 Og Ezechias sagde: Det er let, at Skyggen bøier ti Streger nedad, men ikke, at Skyggen gaaer ti Streger tilbage. 11 Og Esaias, Propheten, raabte til Herren; og han lod Skyggen paa Timestregerne gaae ti Streger igjen tilbage, som den var gaaen ned paa Stregerne af Achas (Solviser).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    12 Og Mose sagde til Herren: See, du siger til mig: Før dette Folk op, og du, du haver ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig, enddog du haver sagt: Jeg kjender dig ved Navn, og du haver ogsaa fundet Naade for mine Øine.

    13 Og nu, Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da viis mig, Kjære, dine Veie, at jeg kan kjende dig, paa det jeg maa (visseligen) finde Naade for dine Øine; og see (dog), at dette Folk er dit Folk.

    14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaae (med), og jeg vil skaffe dig Hvile

    15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaaer (med os), da lad os ikke fare op herfra.

    16 Og hvorpaa skulde det kjendes her, at jeg haver fundet Naade for dine Øine, jeg og dit Folk? mon ikke, naar du gaaer med os? og saaledes skulle vi, jeg og dit Folk, adskilles fra hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.

    17 Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gjøre dette Ord, som du haver sagt; thi du haver fundet Naade for mine Øine, og jeg kjender dig ved Navn.

    18 Men han sagde: Kjære, lad mig see din Herlighed.

    19 Og han sagde: Jeg vil lade al min Godhed fare frem for dit Ansigt, og jeg vil kalde paa Herrens Navn for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, som jeg vorder naadig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.

  • 80%

    2 Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.

    3 Og han sagde: Min Herre! Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da gak ikke din Tjener forbi.

    4 Kjære, lad hentes lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under det Træ.

  • 18 Kjære, vig ikke bort herfra, indtil jeg kommer til dig og udfører min Skjenk, og lader den blive for dit Ansigt; og han sagde: Jeg, jeg vil blive, indtil du kommer tilbage.

  • 79%

    12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!

    13 Men Gideon sagde til ham: (Hør) mig, min Herre! om Herren er med os, hvi haver da alt dette rammet os? og hvor ere alle hans underlige Ting, som vore Fædre fortalte os og sagde: Førte Herren os ikke op af Ægypten? men nu haver Herren forladt os og givet os i Midianiternes Haand.

    14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig?

    15 Og han sagde til ham: (Hør) mig, Herre! hvormed skal jeg frelse Israel? see, min Slægt er den ringeste i Manasse, og jeg er den Yngste i min Faders Huus.

    16 Og Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig, og du skal slaae Midianiterne som een Mand.

  • 78%

    10 Og Jakob sagde: Nei Kjære, dersom jeg nu haver fundet Naade for dig, da annam min Skjenk af min Haand; thi derfor saae jeg dit Ansigt, som naar man kunde see Guds Ansigt, og jeg behagede dig.

    11 Kjære, tag min Velsignelse, som er bragt til dig; thi Gud skjenkede mig den, og jeg haver aldeles nok; saa nødte han ham, og han tog det.

  • 9 Og han sagde: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, Herre, da gaae Herren nu midt iblandt os, endskjøndt dette er et haardnakket Folk, efterdi du haver forladt vor Misgjerning og vor Synd, og taget os til Arv.

  • 74%

    31 Og han sagde: Kjære, forlad os ikke; thi efterdi du veed, hvorledes vi skulle leire os i Ørken, saa skal du (fremdeles) være vore Øine.

    32 Og naar du gaaer med os, da skal det skee, at det samme Gode, hvorudi Herren vil gjøre vel imod os, (deri) ville vi gjøre vel imod dig.

  • 15 Og vil du saa gjøre ved mig, da slaa mig (heller) ihjel, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, og lad mig ikke see paa min Ulykke.

  • 72%

    27 Da sagde Laban til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, (da bliv hos mig;) jeg haver erfaret, at Herren haver velsignet mig for din Skyld.

    28 Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.

  • 8 Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.

  • 12 Og han sagde: Sandelig, jeg vil være med dig, og dette skal være dig et Tegn, at jeg, jeg haver sendt dig: Naar du udfører Folket af Ægypten, da skulle I tjene Gud ved dette Bjerg.

  • 15 Og Esau sagde: Kjære, jeg vil lade blive hos dig af det Folk, som er med mig; og han sagde: Hvortil er dette (behov)? lad mig (ikkun) finde Naade for min Herres Øine.

  • 72%

    36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,

    37 see, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene, og tørt paa al Jorden, da vil jeg kjende, at du vil frelse Israel ved min Haand, saasom du haver sagt.

  • 22 Der Gideon saae, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre! Herre! derfor at jeg haver seet Herrens Engel Ansigt til Ansigt, (maa jeg døe).

  • 12 Og nu, Kjære, sværger mig ved Herren, efterdi jeg gjorde Miskundhed mod eder, at I og ville gjøre Miskundhed imod min Faders Huus og give mig et sikkert Tegn,

  • 5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen.

  • 19 See nu, din Tjener haver fundet Naade for dine Øine, og du haver ladet din Miskundhed blive stor, som du haver beviist mig, at lade mig leve; og jeg, jeg kan ikke frie mig paa Bjerget, mig maatte komme noget Ondt til, at jeg døde.

  • 7 Og naar disse Tegn komme for dig, da gjør, hvad din Haand finder paa, thi Gud er med dig.

  • 17 Og nu, Kjære, lad Herrens Kraft blive stor, saasom du haver talet og sagt:

  • 49 Og nu, dersom (I ville) gjøre Miskundhed og Sandhed mod min Herre, siger mig det; men dersom I ikke ville, siger mig det, at jeg kan vende mig til den høire eller til den venstre Side.

  • 12 Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.

  • 28 Og de svarede: Vi see klarligen, at Herren er med dig, derfor sagde vi: Kjære, lad være en Ed imellem os (indbyrdes), imellem os og imellem dig, og vi ville gjøre et Forbund med dig,

  • 42 Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret?

  • 31 Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.

  • 8 Da sagde han: Herre, Herre, hvorpaa skal jeg kjende, at jeg skal eie det?

  • 4 Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.

  • 39 Og Gideon sagde til Gud: Din Vrede optændes ikke mod mig, at jeg taler aleneste denne Gang; Kjære, jeg vil ikkun forsøge det (endnu) denne Gang med Uldskindet, Kjære, lad være tørt paa Uldskindet alene, og lad Dug være paa al Jorden.

  • 19 Men bliver dog nu her, ogsaa I, inat, saa vil jeg fornemme, hvad Herren vil ydermere tale med mig.

  • 25 Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig!

  • 17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.

  • 13 Og han sagde: (Hør) mig, Herre! send nu, hvem du vil sende.