Dommerne 6:18
Kjære, vig ikke bort herfra, indtil jeg kommer til dig og udfører min Skjenk, og lader den blive for dit Ansigt; og han sagde: Jeg, jeg vil blive, indtil du kommer tilbage.
Kjære, vig ikke bort herfra, indtil jeg kommer til dig og udfører min Skjenk, og lader den blive for dit Ansigt; og han sagde: Jeg, jeg vil blive, indtil du kommer tilbage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og Herren sagde til ham: Sandelig, jeg vil være med dig, og du skal slaae Midianiterne som een Mand.
17 Da sagde han til ham: Kjære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, da gjør mig et Tegn, at du er den, der taler med mig.
19 Og Gideon kom og tilberedte et Bukkekid og en Epha Meel til usyrede (Kager); han lagde Kjødet i en Kurv og lod Suppen i en Potte, og han førte det ud til ham under Egen, og førte det frem.
20 Da sagde den Guds Engel til ham: Tag Kjødet og de usyrede (Kager), og læg det paa denne Klippe, og udøs Suppen; og han gjorde saaledes.
3 Og han sagde: Min Herre! Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da gak ikke din Tjener forbi.
4 Kjære, lad hentes lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under det Træ.
5 Og jeg vil hente en Mundfuld Brød, og vederqvæger eders Hjerte, siden kunne I gaae længere; thi derfor gik I over til eders Tjener; og de sagde: Gjør saaledes, som du haver sagt.
30 Og han sagde til ham: Jeg vil ikke gaae (med eder), men jeg vil gaae til mit Land og til min Slægt.
31 Og han sagde: Kjære, forlad os ikke; thi efterdi du veed, hvorledes vi skulle leire os i Ørken, saa skal du (fremdeles) være vore Øine.
15 Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.
15 Og Manoah sagde til Herrens Engel: Kjære, lad os opholde dig, saa ville vi lave et Bukkekid for dit Ansigt.
8 Og du skal gaae ned for mit Ansigt til Gilgal, og see, jeg vil komme ned til dig til at offre Brændoffere og at slagte Takoffers Slagtoffere; syv Dage skal du bie, indtil jeg kommer til dig, saa vil jeg lade dig vide, hvad du skal gjøre.
33 Og der blev sat Mad for ham, men han sagde: Jeg vil ikke æde, før jeg haver udtalet mine Ord; og han sagde: Tal.
15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød.
16 Og han sagde: Jeg kan ikke vende tilbage med dig og komme med dig; jeg vil og ikke æde Brød, ei heller drikke Vand med dig paa dette Sted.
17 Thi (der skede) et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ei heller drikke Vand der; du skal ikke vende tilbage at gaae ad den Vei, som du gik paa.
29 Og han sagde: Kjære, lad mig fare, thi vor Slægt haver et Slagtoffer i Staden, og min Broder har selv budet mig det, og nu, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, Kjære, da lad mig slippe bort, at jeg maa see mine Brødre; derfor er han ikke kommen til Kongens Bord.
36 Og Gideon sagde til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min Haand, ligesom du haver sagt,
37 see, da lægger jeg et Uldskind i Gaarden; dersom der vorder Dug paa Uldskindet alene, og tørt paa al Jorden, da vil jeg kjende, at du vil frelse Israel ved min Haand, saasom du haver sagt.
3 Og den Ene sagde: Kjære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Jeg, jeg vil gaae med.
18 Og han sagde til ham: Vi gaae over fra Bethlehem i Juda indtil Ephraims Bjergs Sider, hvor jeg er fra, og jeg var gaaen til Bethlehem i Juda; men jeg gaaer til Herrens Huus, og der er ingen Mand, som annammer mig til Huus.
14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaae (med), og jeg vil skaffe dig Hvile
15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaaer (med os), da lad os ikke fare op herfra.
39 Og Gideon sagde til Gud: Din Vrede optændes ikke mod mig, at jeg taler aleneste denne Gang; Kjære, jeg vil ikkun forsøge det (endnu) denne Gang med Uldskindet, Kjære, lad være tørt paa Uldskindet alene, og lad Dug være paa al Jorden.
19 Men bliver dog nu her, ogsaa I, inat, saa vil jeg fornemme, hvad Herren vil ydermere tale med mig.
28 Seer, jeg vil tøve paa den slette Mark i Ørken, indtil der kommer Efterretning fra eder at give mig (Sagen) tilkjende.
56 Og han sagde til dem: Holder mig ikke op, thi Herren haver givet mig Lykke paa min Reise; lader mig fare, og jeg vil vandre til min Herre.
9 Dersom de sige saaledes til os: Værer stille, indtil vi komme nær til eder, saa ville vi staae paa vort Sted og ikke gaae op til dem.
14 Da vendte Herren sig til ham og sagde: Gaa hen i denne din Kraft, og du skal frelse Israel af Midianiternes Haand; haver jeg ikke sendt dig?
22 Der Gideon saae, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre! Herre! derfor at jeg haver seet Herrens Engel Ansigt til Ansigt, (maa jeg døe).
23 Og Herren sagde til ham: Fred være med dig, frygt ikke, du skal ikke døe.
6 Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).
7 Og Manden stod op for at gaae, og hans Svoger nødte ham, og han vendte tilbage og blev der om Natten.
5 Og han sagde til de Mænd i Suchot: Kjære, giver det Folk, som er i Følge med mig, (nogle) hele Brød; thi de ere trætte, og jeg forfølger Sebah og Zalmuna, Midianiternes Konger.
11 Og Herrens Engel kom og satte sig under den Eeg, som er i Ophra, som hørte Joas, den Abi-Esriter, til; og dennes Søn Gideon tærskede Hvede i en Viinperse, at han kunde føre det hastigt bort fra de Midianiters Ansigt.
12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!
31 Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.
5 Og Svenden sagde til ham: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig til dette Land; skal jeg da endelig føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen af?
18 Og det skede, der han havde fuldendt at fremføre Skjenken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skjenken.
8 Men dersom Qvinden vil ikke følge dig, da skal du være fri for denne min Ed; aleneste min Søn skal du ikke føre derhen.
17 Og han sagde til dem: I skulle see paa mig, og saaledes skulle I gjøre; og see, (naar) jeg kommer til det Yderste af Leiren, da skal det skee, at ligesom jeg vil gjøre, saa skulle I gjøre.
20 Og I skulle ogsaa sige: See, din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skjenk, den, som gaaer for mig, og siden see hans Ansigt; kanskee han antager min Person.
18 Og hun sagde: Bliv (stille), min Datter, indtil du faaer at vide, hvorledes Sagen vil falde ud; thi den Mand hviler ikke, før han idag gjør Ende paa denne Sag.
5 Da sagde Abraham til sine Drenge: Bliver I her med Asenet, og jeg og Drengen, vi ville gaae derhen, og vi ville tilbede og komme til eder igjen
9 Og Manden stod op for at gaae, han og hans Medhustru og hans Dreng; men hans Svoger, den unge Qvindes Fader, sagde til ham: See, Kjære, Dagen tager af, og det bliver Aften, Kjære, bliver Natten over; see, Dagen er ad Ende, bliv her inat og lad dit Hjerte være vel (tilmode), saa kunne I imorgen staae aarle op for (at gaae) eders Vei, og du kan gaae til dit Paulun.
17 Og han sagde: Jeg vil sende et Gjedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil at du sender mig det.
13 Og han sagde til sin Dreng: Gak, at vi kunne komme nær til et af Stæderne; og vi ville blive inat udi Gibea eller i Rama.
41 Da skal du være fri for min Ed, naar du kommer til min Slægt; og om de ikke ville give dig (hende), saa er du fri for min Ed.
54 Saa aade de og drak, han og de Mænd, som vare med ham, og bleve der om Natten; og de stode op om Morgenen, og han sagde: Lader mig fare (hjem) til min Herre.