Dommernes bok 3:18

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede, der han havde fuldendt at fremføre Skjenken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skjenken.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    14Og Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar.

    15Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste dem en Frelser, Ehud, Geræ Søn, en Benjaminit, en Mand, som var keithaandet; og Israels Børn sendte Eglon, de Moabiters Konge, Skjenk ved hans Haand.

    16Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveegget, en Alen langt; og han ombandt det under sine Klæder paa sin høire Hofte.

    17Og han førte Skjenken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.

  • 79%

    19Men han vendte tilbage fra de udskaarne Billeder, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! da sagde han: Stille! og de gik alle ud fra ham, som stode hos ham.

    20Og Ehud kom ind til ham, og han sad i Sommersalen, som han havde, alene, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord til dig; da stod han op af Thronen.

    21Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin høire Hofte, og han stødte det i hans Bug.

    22Og Heftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.

    23Da gik Ehud ud igjennem Forgemakket, og han tillukkede Salsdørene bag sig og lukkede (dem i Laas).

    24Og der han var udgangen, da kom hans Tjenere ind, og de saae, og see, Salsdørene var lukkede i Laas; og de sagde: Han skjuler visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen.

    25Og de ventede, indtil de skammede sig, og see, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og see, da var deres Herre falden til Jorden (og) var død.

    26Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi de udskaarne Billeder og undkom til Seira.

    27Og det skede, der han kom (derhen), da blæste han i Trompeten paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik frem for dem.

  • 69%

    18Kjære, vig ikke bort herfra, indtil jeg kommer til dig og udfører min Skjenk, og lader den blive for dit Ansigt; og han sagde: Jeg, jeg vil blive, indtil du kommer tilbage.

    19Og Gideon kom og tilberedte et Bukkekid og en Epha Meel til usyrede (Kager); han lagde Kjødet i en Kurv og lod Suppen i en Potte, og han førte det ud til ham under Egen, og førte det frem.

  • 24Og han kom til en Høi, da tog han det af deres Haand og nedlagde det i et Huus; og han lod Mændene gaae, og de gik bort.

  • 29Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.

  • 25Og jeg veiede dem det Sølv og Guld og de Kar til, (nemlig) Opløftelsen til vor Guds Huus, som Kongen og hans Raadsherrer og hans Fyrster og al Israel, som fandtes, havde givet.

  • 2Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

  • 18Der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferne, da velsignede han Folket i Herrens Zebaoths Navn.

  • 19Og han befoel Budet og sagde: Naar du haver udtalet til Kongen om alle Krigens Sager,

  • 27Da tog han sin Søn, den Førstefødte, som skulde bleven Konge i hans Sted, og offrede ham til Brændoffer paa Muren; da blev der en stor Vrede mod Israel, og de droge fra ham og kom tilbage til (deres) Land.

  • 16Og han førte Brændofferet nær til, og gjorde derved, som ret var.

  • 17Men de nødte ham, indtil at han bluedes (derved) og sagde: Lader dem gaae; og de udsendte halvtredsindstyve Mænd, og de ledte i tre Dage, men de fandt ham ikke.

  • 40Og Balak offrede stort Qvæg og smaat Qvæg, og sendte (Bud) efter Bileam og efter de Fyrster, som vare hos ham.

  • 65%

    22Og see, Davids Tjenere og Joab kom fra Hæren, og de førte med sig meget Rov; men Abner var ikke hos David i Hebron, thi han havde ladet ham fare, og han var bortgaaen med Fred.

    23Der Joab og den ganske Hær, som var med ham, vare komne, da gave de Joab tilkjende, sigende: Abner, Ners Søn, kom til Kongen, og han lod ham fare, og han er bortgaaen med Fred.

    24Da kom Joab til Kongen og sagde: Hvad har du gjort? see, Abner er kommen til dig, hvorfor lod du ham fare, at han er frit bortgaaen?

  • 7Og de Ældste af Moabiterne gik hen med de Ældste af Midianiterne, og Spaamænds Løn var i deres Haand, og de kom til Bileam, og de sagde Balaks Ord til ham.

  • 23Og det skede, efterat han havde ædet Brød, og efterat han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Propheten, den han havde ført tilbage.

  • 5Og han sendte unge Karle did af Israels Børn, og de offrede Brændoffere og de slagtede Takoffers Oftere for Herren af Stude.

  • 53Og Kong Salomo sendte hen, og de hentede ham ned fra Alteret, og han kom og bøiede sig ned for Kong Salomo; og Salomo sagde til ham: Gak til dit Huus.

  • 19Og han sagde til ham: Drag bort med Fred; og han foer fra ham et Stykke (Vei) paa Marken.

  • 26Og der David kom til Ziklag, da sendte han til de Ældste i Juda, til sine Venner, af Rovet og lod sige: See, der have I en Velsignelse af Herrens Fjenders Rov;

  • 3Og han skal offre af samme Takoffer et Ildoffer for Herren, nemlig det Fede, der skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden,

  • 39Og alt Folket var draget over Jordanen, og Kongen var dragen over, og Kongen kyssede Barsillai og velsignede ham, og han vendte tilbage til sit Sted.

  • 14Da forlode de Bevæbnede Fangerne og Rovet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt.

  • 43Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer;

  • 2Og der (nogle) Aar vare tilende, drog han ned til Achab i Samaria, og Achab lod slagte smaat Qvæg og stort Qvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndte ham til at drage op til Ramoth i Gilead.

  • 10Og det skede, der han havde fuldendt at offre Brændofferet, see, da kom Samuel; og Saul gik ud imod ham at velsigne ham.

  • 9Og Kongen sagde til ham: Gak med Fred; og han gjorde sig rede og gik til Hebron.

  • 14Og han skal offre sit Offer deraf, (som er) et Ildoffer for Herren, nemlig det Fede, som skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden,

  • 19Og nu, Kjære, høre min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom Herren har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men om Menneskens Børn (gjøre det), være de forbandede for Herrens Ansigt; thi de have udstødt mig idag, at jeg ikke skal holde mig til Herrens Arv, som de vilde sige: Gak bort, tjen andre Guder!

  • 8Og I skulle tage Herrens Ark og lægge den paa Vognen, og det Tøi af Guld, som I give ham med tilbage til Skyldoffer, skulle I lægge i et Skrin, ved dens Side; og I skulle sende den hen og lade den fare.

  • 55Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer;

  • 15Saa kom Kongen tilbage, og han kom indtil Jordanen, og Juda var kommen til Gilgal for at drage mod Kongen, at de vilde føre Kongen over Jordanen.

  • 5Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse.

  • 18Og alle hans Tjenere gik over ved hans Side, dertilmed alle de Crethi og alle de Plethi; og alle de Githiter, sex hundrede Mænd, som vare komne at følge ham af Gath, gik over for Kongens Ansigt.