Dommernes bok 3:17
Og han førte Skjenken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.
Og han førte Skjenken frem til Eglon, Moabiternes Konge; men Eglon var en saare fed Mand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Og det skede, der han havde fuldendt at fremføre Skjenken, da lod han Folket fare, som havde baaret Skjenken.
19Men han vendte tilbage fra de udskaarne Billeder, som vare ved Gilgal, og han lod sige: Jeg har et hemmeligt Ord til dig, o Konge! da sagde han: Stille! og de gik alle ud fra ham, som stode hos ham.
20Og Ehud kom ind til ham, og han sad i Sommersalen, som han havde, alene, og Ehud sagde: Jeg har Guds Ord til dig; da stod han op af Thronen.
21Og Ehud udrakte sin venstre Haand og tog Sværdet fra sin høire Hofte, og han stødte det i hans Bug.
22Og Heftet gik ogsaa ind efter Bladet, og Fedmen lukkede til efter Bladet; thi han drog ikke Sværdet ud af hans Bug, og Skarnet gik ud.
23Da gik Ehud ud igjennem Forgemakket, og han tillukkede Salsdørene bag sig og lukkede (dem i Laas).
24Og der han var udgangen, da kom hans Tjenere ind, og de saae, og see, Salsdørene var lukkede i Laas; og de sagde: Han skjuler visseligen sine Fødder i Kammeret ved Sommersalen.
25Og de ventede, indtil de skammede sig, og see, han oplukkede ikke Salsdørene; da toge de Nøglen og lukkede op, og see, da var deres Herre falden til Jorden (og) var død.
26Men Ehud undkom, medens de tøvede; og han gik forbi de udskaarne Billeder og undkom til Seira.
27Og det skede, der han kom (derhen), da blæste han i Trompeten paa Ephraims Bjerg; og Israels Børn droge ned med ham af Bjerget, og han gik frem for dem.
12Men Israels Børn bleve ved at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine; og Herren styrkede Eglon, de Moabiters Konge, imod Israel, fordi de gjorde det, som var ondt for Herrens Øine.
13Og han samlede til sig Ammons Børn og Amalek; og han gik hen og slog Israel, og de indtoge Palmestaden.
14Og Israels Børn tjente Eglon, Moabiternes Konge, atten Aar.
15Da raabte Israels Børn til Herren, og Herren opreiste dem en Frelser, Ehud, Geræ Søn, en Benjaminit, en Mand, som var keithaandet; og Israels Børn sendte Eglon, de Moabiters Konge, Skjenk ved hans Haand.
16Og Ehud gjorde sig et Sværd, og det var tveegget, en Alen langt; og han ombandt det under sine Klæder paa sin høire Hofte.
26Han løber med (en oprakt) Hals imod ham, med sine tykke (og) høie Skjolde;
27thi han haver skjult sit Ansigt med Fedme og gjort Folder paa (sin) Lænd.
37Og de indtoge den og sloge den med skarpe Sværd, og dens Konge og alle dens Stæder og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers, i alle (Maader), som han gjorde mod Eglon; og han ødelagde den og alle Personer, som vare i den.
26Og Moabs Konge saae, at Krigen var ham for stærk; da tog han syv hundrede Mænd til sig, som uddroge Sværd, for at bryde igjennem til Kongen af Edom, men de kunde ikke.
12Kongen af Eglon een; Kongen af Geser een;
3Og han skal offre af samme Takoffer et Ildoffer for Herren, nemlig det Fede, der skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden,
7(Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
14Og han skal offre sit Offer deraf, (som er) et Ildoffer for Herren, nemlig det Fede, som skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden,
15og de to Nyrer, og det Fede, som er paa dem, som er over Lænderne; og han skal aftage Hinden over Leveren tilligemed Nyrerne.
1Og vi vendte os og droge op ad Veien til Basan; saa drog Og, Kongen af Basan, ud imod os, han og alt hans Folk, til Strid hos Edrei.
2Og Herren sagde til mig: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham og alt hans Folk og hans Land i din Haand; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.
3Saa gav Herren vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alt hans Folk i vor Haand; og vi sloge ham, indtil at Ingen blev ham tilovers.
15Ogsaa førend de gjorde Røgoffer af det Fede, kom Præstens Dreng og sagde til den Mand, som offrede: Giv Kjød til at stege til Præsten; thi han vil ikke tage kogt Kjød af dig, men raat.
16Naar Manden sagde til ham: De skulle aldeles gjøre Røgoffer af det Fede, som (det bør sig) idag, siden tag dig, saasom dit Hjerte begjærer, da sagde han til ham: Nu skal du dog give, og hvis ikke, vil jeg tage med Magt.
4Og Mesa, de Moabiters Konge, havde (meget) Fæ, og han betalte Israels Konge hundrede tusinde Lam og hundrede tusinde Vædere med Ulden.
3Og al dets Fedme skal man offre deraf, nemlig Stjerten og det Fede, som skjuler Indvolden,
6Og disse ere Ehuds Børn: disse vare Fædrenes Øverster iblandt Indbyggerne i Geba, og de førte dem bort til Manahath.
1Og Israels Børn bleve ved at gjøre ondt for Herrens Øine, der Ehud var død.
19Og Gideon kom og tilberedte et Bukkekid og en Epha Meel til usyrede (Kager); han lagde Kjødet i en Kurv og lod Suppen i en Potte, og han førte det ud til ham under Egen, og førte det frem.
10De lukke til med deres Fedme, de tale med deres Mund af Hovmod.
17Men Kongen beskikkede den Høvedsmand, hvis Haand han hældede sig til, ved Porten, og Folket nedtraadte ham i Porten, at han døde, ligesom den Guds Mand havde sagt, som talede det, der Kongen kom ned til ham.
34Og Josva og al Israel med ham gik over fra Lachis til Eglon; og de sloge Leir imod den og strede imod den.
39Lachis og Bozkath og Eglon,
10Og jeg stod hos ham og dræbte ham, thi jeg vidste, at han kunde ikke leve efter sit Fald; og jeg tog Kronen, som var paa hans Hoved, og Armsmykket, som var paa hans Arm, og har ført dem hid til min Herre.
2Og der (nogle) Aar vare tilende, drog han ned til Achab i Samaria, og Achab lod slagte smaat Qvæg og stort Qvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndte ham til at drage op til Ramoth i Gilead.
19Men (alt) det Fede af Oxen og af Væderen, (nemlig) Stjerten og (det Fede), det, som skjuler (Indvolden), og Nyrerne, og Hinden og Leveren (toge de).
24Og han skal lade (lave) Madoffer, en Epha til (hver) Stud, og en Epha til (hver) Væder, og en Hin Olie til (hver) Epha.
18Dertilmed er dette en ringe Ting for Herrens Øine; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
24Paa den tredie Dag (offrede) Sebulons Børns Fyrste, Eliab, Helons Søn.
7Og (der) I kom til dette Sted, da uddrog Sihon, Kongen af Hesbon, og Og, Kongen af Basan, imod os til Krig, og vi sloge dem.
25Og han tog det Fede og Stjerten, og alt det Fede, som var over Indvolden, og Hinden over Leveren, og de to Nyrer, og deres Fedme, og den høire Bov.
17Og han kom til ham, og see, han stod ved sit Brændoffer, og Moabiternes Fyrster med ham; og Balak sagde til ham: Hvad sagde Herren?
43Hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive (Sekel), een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel, efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Meel, blandet med Olie, til et Madoffer;
9Og han skal offre af Takofferets Offer et Ildoffer for Herren det Fede deraf, den hele Stjert, indtil Ryggen skal han aftage den, og det Fede, som skjuler Indvolden, og alt det Fede, som er over Indvolden,