2 Kongebok 3:18

Original Norsk Bibel 1866

Dertilmed er dette en ringe Ting for Herrens Øine; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 32:17 : 17 Ak Herre Herre! see, du, du gjorde Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din den udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig;
  • Jer 32:27 : 27 See, jeg, Herren, er alt Kjøds Gud; mon nogen Ting skulde være underlig for mig?
  • 2 Kong 20:10 : 10 Og Ezechias sagde: Det er let, at Skyggen bøier ti Streger nedad, men ikke, at Skyggen gaaer ti Streger tilbage.
  • Luk 1:37 : 37 Thi hos Gud skal ingen Ting være umulig.
  • Jes 49:6 : 6 og han sagde: Det er (for) ringe (en Ting), at du er min Tjener til at opreise Jakobs Stammer og omvende de Bevarede af Israel; men jeg satte dig til Hedningernes Lys, at være min Salighed indtil Jordens Ende.
  • Ef 3:20 : 20 Men ham, som formaaer over alle Ting at gjøre langt overflødigere, end hvad vi bede eller forstaae, efter den Magt, som teer sig kraftig i os,
  • Jes 7:1-9 : 1 Og det skede udi Achas, Jothams Søns, Ussias Søns, Judæ Konges, Dage, da drog Rezin, Kongen af Syrien, og Pekah, Remalias Søn, Israels Konge, op til Jerusalem for (at føre) Krig imod den, men kunde ikke (overvinde den) ved at stride imod den. 2 Da blev det kundgjort for Davids Huus, saa der sagdes: De Syrer forlade sig tryggeligen paa Ephraim; og hans Hjerte blev hart bevæget, og hans Folks Hjerte, som Træerne i Skoven bevæges (hid og did) af Veiret. 3 Men Herren sagde til Esaias: Gak nu ud imod Achas, du og Sear-Jasub, din Søn, til Vandløbets Ende ved det øverste Fiskevand, til den alfare Vei ved Blegerens Ager. 4 Og siig til ham: Forvar dig og vær stille, frygt ikke og lad ikke dit Hjerte blive blødt for disse to Stykker rygende Brande, for Rezins og de Syrers og for Remalias Søns fnysende Vrede, 5 fordi at de Syrer raadsloge Ondt imod dig (med) Ephraim og Remalias Søn, sigende: 6 Vi ville drage op til Juda og opvække den og slide den til os, og vi ville gjøre Tabeals Søn til Konge midt derudi. 7 Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være. 8 Thi Damascus (skal være) Hoved i Syria, og Rezin Hoved i Damascus, og efter fem og tredsindstyve Aar skal Ephraim sønderbrydes, at (de skulle) ikke (mere være) et Folk. 9 Og Samaria (skal være) Hoved i Ephraim, og Remalias Søn Hoved i Samaria; om I ikke ville troe, (da er det vist,) at I ikke blive forsikkrede.
  • Jes 7:13 : 13 Da sagde han: Hører dog, I af Davids Huus! er det eder Lidet, at I bemøie Folket, at I ville ogsaa bemøie min Gud?
  • Esek 8:17 : 17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.
  • Mark 10:27 : 27 Men Jesus saae paa dem og sagde: For Menneskene er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige hos Gud.
  • 1 Kong 3:13 : 13 Og jeg haver endog givet dig det, som du ikke haver begjæret, (nemlig) baade Rigdom og Ære, saa at der haver ikke været Nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage.
  • 1 Kong 16:31 : 31 Og det skede, at han agtede ringe, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, og han tog en Hustru Jesabel, Ethbaals, de Zidoniers Konges, Datter; og han gik hen og tjente Baal og tilbad ham.
  • 1 Kong 20:13 : 13 Og see, en Prophet gik frem til Achab, Israels Konge, og sagde: Saa sagde Herren: Har du seet al denne store Hob? see, jeg vil give den idag i din Haand, at du skal fornemme, at jeg er Herren.
  • 1 Kong 20:28 : 28 Og der kom en Guds Mand frem og talede til Israels Konge og sagde: Saa sagde Herren: Fordi de Syrer have sagt: Herren er Bjergenes Gud og er ikke Dalenes Gud, derfor har jeg givet al denne store Hob i din Haand, at I skulle fornemme, at jeg er Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    19 Og I skulle nedslaae alle faste Stæder og alle udvalgte Stæder, og fælde alle gode Træer og tilstoppe alle Vandkilder, og I skulle fordærve alle gode Stykker (Land) med Stene.

    20 Og det skede om Morgenen, da (man pleiede) at offre Madofferet, see, da kom der Vand fra den Vei fra Edom, og Landet fyldtes med Vandet.

    21 Og der alle Moabiterne hørte, at Kongerne vare dragne op til at stride imod dem, da bleve de kaldte tilhobe, baade Alle, som ombandt Bæltet, og derover, og de stode ved Landemærket.

  • 79%

    16 Og han sagde: Saa siger Herren: Gjører Grøfter ved Grøfter i denne Dal.

    17 Thi saa siger Herren: I skulle ikke see Veir, ikke heller see Regn, alligevel skal denne Dal blive fuld af Vand, at I skulle drikke, baade I og eders Fæ og eders Bæster.

  • 28 Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren haver givet eders Fjender, Moabiterne, i eders Haand; og de droge ned efter ham, og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og lode ingen Mand gaae over.

  • 76%

    10 Thi Herrens Haand skal hvile paa dette Bjerg; men Moab skal tærskes under ham, som man tærsker Halm i Møg.

    11 Og han skal udbrede sine Hænder midt derudi, saasom En, der svømmer, udbreder (dem) til at svømme; og han skal nedtrykte hans Hovmod med hans Hænders List.

  • 75%

    12 Og det skeer, naar det skal sees, at Moab er træt af (at offre) paa det Høie, da skal han ville komme til sin Helligdom at bede, og skal ikke kunne.

    13 Dette er det Ord, som Herren haver talet imod Moab fra den Tid af.

    14 Men nu haver Herren talet og sagt: Om tre Aar, som en Daglønners Aar, da skal Moabs Herlighed blive ringeagtet i al den store Mængde, og der skal blive Lidet tilovers, (ja) faa (og) afmægtige (Folk).

  • 75%

    23 Og de sagde: Det er Blod, Kongerne ere aldeles ødelagte (af hverandre), og den Ene haver slaget den Anden; og nu, Moab, efter Bytte!

    24 Og der de kom til Israels Leir, da stod Israel op og slog Moab, og de flyede for deres Ansigt, og de kom ind (i Landet) og sloge Moab.

    25 Og de nedbrøde Stæderne, og hver kastede sin Steen paa alle gode Stykker (Land) og fyldte dem, og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil (ikkun) Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og de, som sloge med Slynger, omgave den og sloge den.

    26 Og Moabs Konge saae, at Krigen var ham for stærk; da tog han syv hundrede Mænd til sig, som uddroge Sværd, for at bryde igjennem til Kongen af Edom, men de kunde ikke.

  • 73%

    40 Thi saa sagde Herren: See, han skal flyve som Ørnen, og udbrede sine Vinger over Moab.

    41 Kirjoth er vunden, og (hver af) Befæstningerne er indtagen; og de Vældiges Hjerte i Moab skal være paa den samme Dag som en beængstet Qvindes Hjerte.

    42 Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren.

    43 Frygt og Hule og Snare (skal komme) over dig, du, som boer i Moab! siger Herren.

  • 73%

    9 derfor, see, jeg vil aabne Moabs Side fra Stæderne af, (ja) fra hans Stæder, fra hans Ende af, (nemlig) det deilige Land, Beth-Jesimoth, Baal-Meon og Kirjathama,

    10 for Folket af Østen (tillige) med Ammons Børn, og jeg giver det (dem) til Eiendom, paa det man ikke skal ihukomme Ammons Børn iblandt Hedningerne.

    11 Og jeg vil udføre (mine) Domme imod Moab, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 30 Saa bleve Moabiterne ydmygede paa den samme Dag under Israels Haand, og Landet hvilede fiirsindstyve Aar.

  • 73%

    46 Vee dig, Moab! Camos's Folk er fortabt; thi dine Sønner ere tagne til Fængslet, og dine Døttre til Fængslet.

    47 Men jeg vil omvende Moabs Fængsel i de sidste Dage, siger Herren. Hertil gaaer Moabs Dom.

  • 73%

    24 og over Kirjoth, og over Bozra, og over alle Stæder i Moabs Land, de, der ere langt borte, og de, der ere nær hos.

    25 Moabs Horn er afhugget, og hans Arm er sønderbrudt, siger Herren.

  • 72%

    17 da talede Herren til mig og sagde:

    18 Du drager idag igjennem Moabiternes Landemærke ved Ar.

  • 9 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.

  • 9 Giver Moab Vinger, thi den skal flyve hastigen bort, og dens Stæder skulle være til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe i dem.

  • 72%

    1 Saa sagde Herren: For tre Moabs Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han opbrændte Edoms Konges Been til Kalk.

    2 Derfor vil jeg sende en Ild i Moab, den skal fortære Kirjoths Paladser, og Moab skal døe i Bulder, ved Skrig, ved Trompetens Lyd.

  • 72%

    14 Hvorledes sige I: Vi ere Vældige og duelige Krigsmænd?

    15 Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.

    16 Moabs Fordærvelse er nær at komme, og dens Ulykke skynder sig saare.

  • 15 og (imod) Bækkenes Vandløb, som strækker sig til Ars Bolig, og det støder ind paa Moabs Landemærke.

  • Sef 2:8-9
    2 vers
    72%

    8 Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.

    9 Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.

  • 71%

    2 Og Herren sagde til mig: Frygt ikke for ham, thi jeg haver givet ham og alt hans Folk og hans Land i din Haand; og du skal gjøre ved ham, ligesom du gjorde ved Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon.

    3 Saa gav Herren vor Gud ogsaa Kong Og af Basan og alt hans Folk i vor Haand; og vi sloge ham, indtil at Ingen blev ham tilovers.

  • 1 Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet,

  • 3 Og Moabiterne gruede saare for Folkets Ansigt, fordi det var meget; og Moabiterne væmmedes ved Israels Børn.

  • 10 Da sagde Israels Konge: Ak, at Herren haver kaldet disse tre Konger for at give dem i Moabs Haand!

  • 1 Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket.

  • 20 Moab er beskjæmmet, fordi den er knust, hyler og skriger; kundgjører det i Arnon, at Moab er ødelagt.

  • 32 Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.

  • 11 Moab haver været tryg fra sin Ungdom, og ligget stille paa sin Bærme, og er ikke tømt af et Kar i det andet, og ikke dragen bort iblandt de Bortførte; derfor bliver hans Smag hos ham, og hans Lugt er ikke forandret.

  • 5 Og naar Herren giver dem for eders Ansigt, da skulle I gjøre ved dem efter alt det Bud, som jeg haver budet eder.

  • 2 Ellers skal det skee, at ligesom en Fugl vanker hid og did, som bliver udladt af Reden, (saa) skulle Moabs Døttre være ved Arnons Færgesteder.