Jesaja 15:1

Original Norsk Bibel 1866

Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet,

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

מַשָּׂ֖א מוֹאָ֑ב כִּ֠י בְּלֵ֞יל שֻׁדַּ֨ד עָ֤ר מוֹאָב֙ נִדְמָ֔ה כִּ֗י בְּלֵ֛יל שֻׁדַּ֥ד קִיר־מוֹאָ֖ב נִדְמָֽה׃

Translitterasjon

Maśśāʾ Môʾāḇ kî in layil šuddad ʿār Môʾāḇ nidmâ kî in layil šuddad qîr-Môʾāḇ nidmâ

Grammatikkdetaljer

• *Maśśāʾ*: construct state, masculine, singular - burden/oracle concerning
• *Môʾāḇ*: proper noun, absolute state - Moab
• *kî*: conjunction - for/because/that
• *layil*: noun, masculine, singular - night
• *šuddad*: pual perfect, 3rd masculine singular - was devastated/laid waste
• *ʿār*: proper noun - Ar (city in Moab)
• *nidmâ*: niphal perfect, 3rd feminine singular - was cut off/destroyed/silenced/brought to ruin
• *qîr*: noun, construct state - wall/city/fortress

Ordbetydninger

• *Maśśāʾ*: burden/oracle/pronouncement/utterance
• *nidmâ*: was cut off/destroyed/silenced/brought to ruin/ceased to be
• *qîr*: wall/city/fortress of Moab (likely a city name)

Henviste vers

• 4 Mos 21:28 : 28 Thi der er udgangen en Ild af Hesbon, en Lue af Sihons Stad; den haver fortæret Moabs Ar, (ja) de Herrer af Arnons Høie.
• Jes 11:14 : 14 Men de skulle flyve paa Philisternes Skuldre imod Vesten, de skulle røve tilhobe dem, som boe imod Østen; imod Edom og Moab skulle de sende deres Magt, og Ammons Børn (skulle bevise) dem Lydighed.
• Esek 25:8-9 : 8 Saa sagde den Herre Herre: Fordi Moab og Seir sige: See, Judæ Huus er ligesom alle Hedningerne, 9 derfor, see, jeg vil aabne Moabs Side fra Stæderne af, (ja) fra hans Stæder, fra hans Ende af, (nemlig) det deilige Land, Beth-Jesimoth, Baal-Meon og Kirjathama, 10 for Folket af Østen (tillige) med Ammons Børn, og jeg giver det (dem) til Eiendom, paa det man ikke skal ihukomme Ammons Børn iblandt Hedningerne. 11 Og jeg vil udføre (mine) Domme imod Moab, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
• Amos 2:1-3 : 1 Saa sagde Herren: For tre Moabs Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han opbrændte Edoms Konges Been til Kalk. 2 Derfor vil jeg sende en Ild i Moab, den skal fortære Kirjoths Paladser, og Moab skal døe i Bulder, ved Skrig, ved Trompetens Lyd. 3 Og jeg vil udrydde Dommeren midt af den, og ihjelslaae alle dens Fyrster med ham, sagde Herren.
• Sef 2:8-9 : 8 Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke. 9 Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem. 10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk. 11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
• Jer 48:1-9 : 1 Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket. 2 Moabs Priis er ikke ydermere; (hvad) Hesbon (angaaer, saa) tænke de Ondt imod den: Kommer og lader os udrydde den, at (den skal) ikke (være) et Folk; ogsaa du, Madmen! skal udryddes, et Sværd skal fare efter dig. 3 Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse. 4 Moab er forstyrret; de Smaae deraf lade høre deres Raab. 5 Thi man gaaer op til Luchiths Opgang med megen Graad, og der, hvor man gaaer ned til Horonaim, høre Modstanderne et Forstyrrelsesskrig. 6 Flyer, redder eders Liv, og I skulle være som et eenligt Træ i Ørken. 7 Thi fordi du forlod dig paa dine Gjerninger og paa dine Liggendefæ, skal du, du ogsaa indtages, og Camos skal gaae ud at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige. 8 Og der skal komme en Ødelægger til hver Stad, (og) ingen Stad skal undkomme, og Dalen skal fordærves, og det slette (Land) ødelægges, som Herren haver sagt. 9 Giver Moab Vinger, thi den skal flyve hastigen bort, og dens Stæder skulle være til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe i dem. 10 Forbandet være den, som gjør Herrens Gjerning med Svig, og forbandet være den, som forhindrer sit Sværd fra Blod! 11 Moab haver været tryg fra sin Ungdom, og ligget stille paa sin Bærme, og er ikke tømt af et Kar i det andet, og ikke dragen bort iblandt de Bortførte; derfor bliver hans Smag hos ham, og hans Lugt er ikke forandret. 12 Derfor, see, de Dage skulle komme, siger Herren, at jeg vil sende ham fremmede (Gjæster), som skulle føre ham til fremmede (Stæder), og de skulle tømme hans Kar og sønderbryde hans Flasker. 13 Og Moab skal beskjæmmes over Camos, ligesom Israels Huus blev beskjæmmet over Bethel, (hvorpaa) de forlode sig. 14 Hvorledes sige I: Vi ere Vældige og duelige Krigsmænd? 15 Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth. 16 Moabs Fordærvelse er nær at komme, og dens Ulykke skynder sig saare. 17 Haver Medynk med den, alle I, (som boe) trindt omkring den, og alle, som kjende dens Navn; siger: Hvorledes er en stærk Kjep, en deilig Stav sønderbrudt? 18 Stig ned fra Herlighed og sid i Tørhed, du Indbyggerske, Dibons Datter! thi Moabs ødelægger er opkommen til dig, han haver fordærvet dine Befæstninger. 19 Staa ved Veien og see dig om, du Aroers Indbyggerske! spørg dem ad, som flye, og hende, som undkommer; siig: Hvad er der skeet? 20 Moab er beskjæmmet, fordi den er knust, hyler og skriger; kundgjører det i Arnon, at Moab er ødelagt. 21 Og Dommen er kommen over det slette Land, til Holon og til Jahza, og over Mephaat, 22 og over Dibon, og over Nebo, og over Beth-Diblathaim, 23 og over Kirjathaim, og over Beth-Gamul, og over Beth-Meon, 24 og over Kirjoth, og over Bozra, og over alle Stæder i Moabs Land, de, der ere langt borte, og de, der ere nær hos. 25 Moabs Horn er afhugget, og hans Arm er sønderbrudt, siger Herren. 26 Gjører ham drukken, fordi han ophøiede sig storligen imod Herren; saa skal Moab slaae med Hænderne (og velte sig) i sit Spy, og skal ogsaa være til Latter. 27 Thi mon Israel ikke var dig en Latter? mon han var funden iblandt Tyve, siden du, saa tidt du talede imod ham, rystede med Hovedet? 28 Forlader Stæderne og boer i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der gjør Rede ved Siderne af Hullet i en Hule. 29 Vi have hørt Moabs Hovmodighed, — han er saare hovmodig — hans Ophøielse og hans Hoffærdighed og hans Stolthed og hans Hjertes Høihed. 30 Jeg, jeg kjender, siger Herren, hans Grumhed, men (det skal) ikke saa (gaae); hans løgnagtige (Ord) skulle ikke saa gjøre (det). 31 Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over al Moab; man skal sukke over Kir-Heres Folk. 32 Jeg maa græde over dig, du Viintræ i Sibma! mere end Jaesers Graad var; dine Qviste ere farne over Havet, de naaede til Jaesers Hav; en Ødelægger er falden over din Sommerfrugt og over din Viinhøst. 33 Og Glæde og Fryd skal borttages af den frugtbare Mark og af Moabs Land, og jeg vil lade ophøre Viin af Perserne, Ingen skal træde med Frydeskrig, Frydeskriget skal ikke være det (sædvanlige) Frydeskrig. 34 For det Skrigs Skyld i Hesbon ind til Eleale udgave de deres Røst indtil Jahaz, fra Zoar indtil Horonaim, den treaars Qvie; thi ogsaa Nimrims Vande skulle blive (aldeles) øde. 35 Og jeg vil lade ophøre for Moab, siger Herren, den, som offrer paa det Høie og gjør Røgelse for hans Guder. 36 Derfor lyder mit Hjerte over Moab som Piberne, og mit Hjerte lyder over Folket i Kir-Heres som Piberne, fordi den Overflødighed, som det havde forhvervet, er fordærvet. 37 Thi hvert Hoved er skaldet, og alt Skjæg er formindsket; der ere Ribler paa alle Hænder, og Sæk paa Lænderne. 38 Der er idel Hylen paa alle Tage i Moab og paa dens Gader; thi jeg haver sønderbrudt Moab som et Kar, hvortil man ikke haver Lyst, siger Herren. 39 Hvor er han dog knust! hyler! hvor vender Moab Nakken til! han er beskjæmmet, Moab er bleven til Latter og til Forskrækkelse for Alle trindt omkring ham. 40 Thi saa sagde Herren: See, han skal flyve som Ørnen, og udbrede sine Vinger over Moab. 41 Kirjoth er vunden, og (hver af) Befæstningerne er indtagen; og de Vældiges Hjerte i Moab skal være paa den samme Dag som en beængstet Qvindes Hjerte. 42 Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren. 43 Frygt og Hule og Snare (skal komme) over dig, du, som boer i Moab! siger Herren. 44 Den, som flyer for Frygten, skal falde i Hulen, og den, som kommer op af Hulen, skal fanges i Snaren; thi jeg vil lade komme til den, til Moab, deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren. 45 De, som flyede for Magt, de stode i Hesbons Skygge; men der er en Ild udgaaen af Hesbon, og en Lue fra Sihon, og den skal fortære Moabs Hjørne og de Folks Hovedisse, som buldre. 46 Vee dig, Moab! Camos's Folk er fortabt; thi dine Sønner ere tagne til Fængslet, og dine Døttre til Fængslet. 47 Men jeg vil omvende Moabs Fængsel i de sidste Dage, siger Herren. Hertil gaaer Moabs Dom.
• Jes 14:28 : 28 I det Aar, der Kong Achas døde, skede denne Byrde.
• Jes 16:7 : 7 Derfor skal en Moabit hyle over den anden, de skulle allesammen hyle; over Kir-Hareseths Grundvolde skulle I sukke; sandeligen de ere sønderbrudte.
• Jes 16:11 : 11 Derfor lyde mine Indvolde over Moab som en Harpe, og mit Inderste over Kir-Hares.
• Jes 25:10 : 10 Thi Herrens Haand skal hvile paa dette Bjerg; men Moab skal tærskes under ham, som man tærsker Halm i Møg.
• Jer 9:26 : 26 Ægypten og Juda og Edom og Ammons Børn og Moab og alle de Yderste i Hjørnet, de, som boe i Ørken; thi alle Hedningerne have Forhud, men alt Israels Huus, de have Forhud paa Hjertet.
• 5 Mos 2:9 : 9 Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.
• 5 Mos 2:18 : 18 Du drager idag igjennem Moabiternes Landemærke ved Ar.
• 2 Kong 3:25 : 25 Og de nedbrøde Stæderne, og hver kastede sin Steen paa alle gode Stykker (Land) og fyldte dem, og tilstoppede alle Vandkilder og fældede alle gode Træer, indtil (ikkun) Stenene i Kir-Hareseth bleve tilovers af den; og de, som sloge med Slynger, omgave den og sloge den.
• 2 Mos 12:29-30 : 29 Og det skede om Midnatten, da slog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land, fra Pharaos Førstefødte, som sad paa hans Throne, indtil den Fangnes Førstefødte, som var i Fængslets Huus, og alle Førstefødte af Bæster 30 Da opstod Pharao samme Nat, og alle hans Tjenere og alle Ægypterne, og der blev et stort Skrig i Ægypten; thi der var ikke et Huus, at der jo var en Død udi.
• Jes 13:1 : 1 En Byrde over Babel, som Esaias, Amoz Søn, saae:
• 1 Tess 5:1-3 : 1 Men om de Tider og den Stund, Brødre! have I ikke behov at eder tilskrives; 2 thi I vide selv grant, at Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten. 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.