Jeremia 48:33
Og Glæde og Fryd skal borttages af den frugtbare Mark og af Moabs Land, og jeg vil lade ophøre Viin af Perserne, Ingen skal træde med Frydeskrig, Frydeskriget skal ikke være det (sædvanlige) Frydeskrig.
Og Glæde og Fryd skal borttages af den frugtbare Mark og af Moabs Land, og jeg vil lade ophøre Viin af Perserne, Ingen skal træde med Frydeskrig, Frydeskriget skal ikke være det (sædvanlige) Frydeskrig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Derfor skal en Moabit hyle over den anden, de skulle allesammen hyle; over Kir-Hareseths Grundvolde skulle I sukke; sandeligen de ere sønderbrudte.
8 Thi Hesbons Marker ere udpersede, ja Viintræet i Sibma; Hedningers Herrer have rystet dets (ædle) Viinqviste, de naaede til Jaeser, de vankede hid og did i Ørken, dens Qviste vare udspredte, de vare komne over Havet.
9 Derfor vil jeg græde med Jaesers Graad for det Viintræ i Sibma, jeg vil (overflødigen) vande dig med min Graad, Hesbon og Eleale! thi Frydeskriget over din Sommerfrugt og over din Høst er henfaldet.
10 Og Glæde og Fryd skal borttages fra den frugtbare Mark, og man skal ikke synge (med Fryd) i Viingaardene, ei heller raabe (med Glæde); Persetræderen skal ikke træde Druer i Perserne, Frydeskriget haver jeg ladet høre op.
11 Derfor lyde mine Indvolde over Moab som en Harpe, og mit Inderste over Kir-Hares.
34 For det Skrigs Skyld i Hesbon ind til Eleale udgave de deres Røst indtil Jahaz, fra Zoar indtil Horonaim, den treaars Qvie; thi ogsaa Nimrims Vande skulle blive (aldeles) øde.
11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra.
31 Derfor maa jeg hyle over Moab og skrige over al Moab; man skal sukke over Kir-Heres Folk.
32 Jeg maa græde over dig, du Viintræ i Sibma! mere end Jaesers Graad var; dine Qviste ere farne over Havet, de naaede til Jaesers Hav; en Ødelægger er falden over din Sommerfrugt og over din Viinhøst.
38 Der er idel Hylen paa alle Tage i Moab og paa dens Gader; thi jeg haver sønderbrudt Moab som et Kar, hvortil man ikke haver Lyst, siger Herren.
39 Hvor er han dog knust! hyler! hvor vender Moab Nakken til! han er beskjæmmet, Moab er bleven til Latter og til Forskrækkelse for Alle trindt omkring ham.
6 Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt.
7 Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.
8 Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim.
7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.
8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt.
1 Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket.
2 Moabs Priis er ikke ydermere; (hvad) Hesbon (angaaer, saa) tænke de Ondt imod den: Kommer og lader os udrydde den, at (den skal) ikke (være) et Folk; ogsaa du, Madmen! skal udryddes, et Sværd skal fare efter dig.
3 Der er et Skrigs Lyd fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Forstyrrelse.
4 Moab er forstyrret; de Smaae deraf lade høre deres Raab.
5 Thi man gaaer op til Luchiths Opgang med megen Graad, og der, hvor man gaaer ned til Horonaim, høre Modstanderne et Forstyrrelsesskrig.
10 Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.
11 Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet.
12 Viintræet er tørret, og Figentræet er vansmægtet; (dertil) Granattræet, ja Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørrede, ja, Fryd er fortørret fra Menneskens Børn.
36 Derfor lyder mit Hjerte over Moab som Piberne, og mit Hjerte lyder over Folket i Kir-Heres som Piberne, fordi den Overflødighed, som det havde forhvervet, er fordærvet.
20 Moab er beskjæmmet, fordi den er knust, hyler og skriger; kundgjører det i Arnon, at Moab er ødelagt.
21 Og Dommen er kommen over det slette Land, til Holon og til Jahza, og over Mephaat,
24 og over Kirjoth, og over Bozra, og over alle Stæder i Moabs Land, de, der ere langt borte, og de, der ere nær hos.
25 Moabs Horn er afhugget, og hans Arm er sønderbrudt, siger Herren.
26 Gjører ham drukken, fordi han ophøiede sig storligen imod Herren; saa skal Moab slaae med Hænderne (og velte sig) i sit Spy, og skal ogsaa være til Latter.
27 Thi mon Israel ikke var dig en Latter? mon han var funden iblandt Tyve, siden du, saa tidt du talede imod ham, rystede med Hovedet?
11 Moab haver været tryg fra sin Ungdom, og ligget stille paa sin Bærme, og er ikke tømt af et Kar i det andet, og ikke dragen bort iblandt de Bortførte; derfor bliver hans Smag hos ham, og hans Lugt er ikke forandret.
12 Og de skulle komme og synge med Fryd paa Zions Høie, og fare til Herrens Gode, til Korn og til Most og til Olie, og til unge Faar og Øxne, og deres Sjæl skal være som en vandrig Have, og de skulle ikke herefter bedrøves ydermere.
13 Da skal en Jomfru glædes i Dands, og unge Karle og Gamle tillige; og jeg vil vende deres Sorg til Glæde, og trøste dem og glæde dem efter deres Bedrøvelse.
34 Og jeg vil lade ophøre fra Judæ Stæder og fra Gaderne i Jerusalem Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst; thi Landet skal være øde.
17 Og (der skal være) Hylen i alle Viingaarde; thi jeg vil fare midt igjennem dig, siger Herren.
10 Og jeg vil lade være borte fra dem Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, Møllers Røst og Lys i Lygte.
42 Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren.
5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.
2 Loen og Persen skulle ikke føde dem, og Most skal slaae hende feil.
15 Vort Hjertes Glæde holdt op, vor Dands er vendt til Sorrig.
15 Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
16 Moabs Fordærvelse er nær at komme, og dens Ulykke skynder sig saare.
46 Vee dig, Moab! Camos's Folk er fortabt; thi dine Sønner ere tagne til Fængslet, og dine Døttre til Fængslet.
18 Stig ned fra Herlighed og sid i Tørhed, du Indbyggerske, Dibons Datter! thi Moabs ødelægger er opkommen til dig, han haver fordærvet dine Befæstninger.
17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.
9 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader ophøre af dette Sted for eders Øine og i eders Dage Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst.
3 Du formerede Folket, gjorde du ikke stor Glæde? de glædede sig for dit Ansigt, ligesom Glæden er om Høsten, saasom man fryder sig, naar man uddeler Bytte.
3 Paa Gaderne derudi ombinde de Sække, paa Tagene og paa Gaderne derudi hyle de allesammen og gaae ned med Graad.
1 Moabs Byrde: Efterdi Ar i Moab er forstyrret om Natten (og) udryddet, efterdi Kir i Moab er forstyrret om Natten (og) Udryddet,