1 Samuelsbok 30:26

Original Norsk Bibel 1866

Og der David kom til Ziklag, da sendte han til de Ældste i Juda, til sine Venner, af Rovet og lod sige: See, der have I en Velsignelse af Herrens Fjenders Rov;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 25:27 : 27 Og (her er) nu denne Velsignelse, som din Tjenesteqvinde førte til min Herre; og lad den gives de unge Karle, som vandre efter min Herre.
  • 2 Kong 5:15 : 15 Og han vendte om til den Guds Mand igjen, han og hans ganske Hær, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Kjære, see, jeg veed, at der er ikke en Gud paa al Jorden uden i Israel; og nu Kjære, tag en Velsignelse af din Tjener.
  • 1 Krøn 12:1-9 : 1 Og disse ere de, som kom til David i Ziklag, der han endnu var indelukket for Sauls, Kis Søns, Ansigt; og de vare iblandt de Vældige, som hjalp til Krigen, 2 rustede med Bue til høire og venstre Side, med Stenene og med Pilene paa Buen; (de vare) af Sauls Brødre af Benjamin. 3 Ahieser var den Ypperste, og Joas, Semaas, den Gibeathiters, Sønner, og Jesiel og Pelet, Asmaveths Sønner, og Beracha og Jehu, den Anathothiter. 4 Og Jismaja, den Gibeoniter, var vældig iblandt Tredive og (sat) over Tredive, og Jeremia og Jahasiel og Johanan og Josabad, den Gederathiter, 5 Elusai og Jerimoth og Bealja og Semarja og Sephatja, den Haruphiter, 6 Elkana og Jissija og Asareel og Joeser og Jasobeam, de Korhiter, 7 og Joela, og Sebadja, Jerohams Sønner, af Gedor. 8 Og af Gaditerne skiltes (Nogle) af til David i Befæstningen i Ørken, vældige til Strid, Stridsmænd til Krigen, rustede med Skjold og Spyd, og deres Ansigter (vare som) Løvers Ansigter, og de vare snare (til at løbe) som Raadyr paa Bjergene. 9 Eser var den første, Obadja den anden, Eliab den tredie, 10 Mismanna den fjerde, Jeremia den femte, 11 Athai den sjette, Eliel den syvende, 12 Johanan den ottende, Elsabad den niende, 13 Jeremias den tiende, Machbannai den ellevte. 14 Disse vare af Gads Børn, Øverster for Hæren; hver den Mindste (af dem var) over Hundrede, og den Største over Tusinde. 15 Disse ere de, som gik over Jordanen i den første Maaned, da den var opfyldt over alle sine Bredder, og de dreve paa Flugt alle Dalenes (Indbyggere) mod Østen og mod Vesten.
  • Sal 35:27 : 27 Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storligen loves, som haver Lyst til sin Tjeners Velstand.
  • Sal 68:18 : 18 Guds Vogne ere to Gange ti tusinde (og) tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem, (som paa) Sinai i Helligdommen.
  • Ordsp 18:16-24 : 16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer. 17 Den, som er den Første i sin Trætte, (synes at være) retfærdig, (men) hans Næste kommer og randsager ham. 18 Lodden skal gjøre, at Trætter ophøre, og adskille imellem de Mægtige. 19 En Broder, som man har overtraadt imod, (er haardere at overvinde) end en fast Stad, og Trætter ere som en Stang for et Palads. 20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme. 21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt. 22 Hvo, der finder en Hustru, finder en god Ting, og bekommer en Velbehagelighed af Herren. 23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord). 24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
  • Jes 32:8 : 8 Men en Rund raadslaaer om (idel) Rundhed, og han skal bestaae formedelst (sin megen) Rundhed.
  • 2 Kor 9:5 : 5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
  • 1 Mos 33:11 : 11 Kjære, tag min Velsignelse, som er bragt til dig; thi Gud skjenkede mig den, og jeg haver aldeles nok; saa nødte han ham, og han tog det.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 27(nemlig) til dem i Bethel, og til dem i Ramoth mod Sønden, og til dem i Jatthir,

  • 75%

    19Og der var Ingen borte af dem, hverken Liden eller Stor, hverken Sønner eller Døttre, eller af Rovet eller af alt det, som de havde taget med sig; David førte det altsammen tilbage.

    20Og David tog alt smaat Qvæg og stort Qvæg; de førte det frem for dette Fæ, og de sagde: Dette er Davids Rov.

    21Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.

    22Da svarede hver ond og Belials Mand af de Mænd, som vare gangne med David, og sagde: Efterdi de gik ikke med mig, da skulle vi ikke give dem af Rovet, som vi have reddet, uden Enhver sin Hustru og sine Børn; (dem) kunne de føre bort og gaae hen.

    23Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.

  • 1Og det skede, der David og hans Mænd kom paa den tredie Dag til Ziklag, da vare Amalekiterne indfaldne mod Sønden og mod Ziklag, og havde slaget Ziklag og opbrændt den med Ild.

  • 6Da gav Achis ham Ziklag paa den samme Dag; derfor er Ziklag Judæ Kongers indtil denne Dag.

  • 73%

    14Vi, vi vare indfaldne Sønden imod Creti og imod det, som hører til Juda, og Sønden imod Caleb, og vi opbrændte Ziklag med Ild.

    15Da sagde David til ham: Vil du føre mig ned til denne Trop? og han sagde: Sværg mig ved Gud, at du vil ikke slaae mig ihjel eller overantvorde mig i min Herres Haand, saa vil jeg føre dig ned til denne Trop.

    16Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.

  • 27Af Krigene og af Rovet havde de helliget (det) til at færdige Herrens Huus med.

  • 1Og det skede efter Sauls Død, der David var kommen tilbage fra at slaae de Amalekiter, da blev David i Ziklag to Dage.

  • 10da En forkyndte mig og sagde: See, Saul er død, og han var for sine Øine som den, der fører (et godt) Budskab, da greb jeg ham og ihjelslog ham i Ziklag, han, som (meente), jeg skulde givet ham Løn for (hans) Budskab.

  • 71%

    11Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og det Guld, som han helligede af alle de Hedninger, som han undertvang,

    12af Syria og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek og af Hadad-Esers, Rechobs Søns, Kongen af Zobas, Rov.

  • 11Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og Guld, som han havde taget af alle Hedninger, (nemlig) af Edom og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek.

  • 1Og disse ere de, som kom til David i Ziklag, der han endnu var indelukket for Sauls, Kis Søns, Ansigt; og de vare iblandt de Vældige, som hjalp til Krigen,

  • 4Og der han kom til Faarestierne ved Veien, da var der en Hule, og Saul gik ind for at skjule sine Fødder; men David og hans Mænd sadde ved Siderne i Hulen.

  • 5Da sendte David Bud til de Mænd af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed mod eders Herre, mod Saul, at I begrove ham!

  • 16Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David.

    17Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det.

  • 69%

    8Saa drog David op og hans Mænd, og de overfaldt de Gesuriter og Girsiter og Amalekiter; thi disse boede i Landet fra gammel Tid, der, hvor man kommer til Schur, og indtil Ægypti Land.

    9Og David slog Landet, og lod ikke leve Mand eller Qvinde, og tog smaat Qvæg og stort Qvæg og Asener og Kameler og Klæder, og vendte tilbage og kom til Achis.

  • 31og til dem i Hebron, og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.

  • 69%

    6Og David lagde Besætning i Damascus udi Syria, saa bleve de Syrer Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.

    7Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.

  • 57Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.

  • 54Men David tog den Philisters Hoved og førte det til Jerusalem, og lagde hans Vaaben i sit Paulun.

  • 21Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.

  • 69%

    6Og David lagde (Besætning) udi Syrien i Damascus, og de Syrer bleve Davids Tjenere, som førte (ham) Skjenk til; og Herren frelste David, ihvor han drog hen.

    7Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.

  • 29Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.

  • 16Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.

  • 68%

    19Da sendte Saul Bud til Isai og lod sige: Send til mig David, din Søn, som er hos Smaaqvæget.

    20Da tog Isai et Asen med Brød og en Flaske Viin og et Gjedekid, og sendte det ved Davids, sin Søns, Haand til Saul.

  • 32Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig paa denne Dag imod mig!

  • 11Men Kong David sendte til Zadok og til Abjathar, Præsterne, og lod sige: Taler med de Ældste i Juda og siger: Hvorfor ville I være de sidste til at hente Kongen tilbage til sit Huus? — thi al Israels Tale var kommen for Kongen i hans Huus. —

  • 2Og David sagde til al Israels Forsamling: Dersom det (synes) godt for eder, og det er af Herren vor Gud, saa lader os allevegne sende til vore Brødre, de Overblevne i alle Israels Lande, og med dem til Præsterne og Leviterne i Stæderne (og) deres Forstæder, at de blive forsamlede til os.

  • 3Og David og hans Mænd kom til Staden, og see, den var opbrændt med Ild, og deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre vare fangne.

  • 17Og Isai sagde til David, sin Søn: Kjære, tag til dine Brødre denne Epha stegte Ax og disse ti Brød, og løb til Leiren til dine Brødre.

  • 2Han slog og Moabiterne, og Moabiterne bleve Davids Tjenere og førte ham Skjenk til.

  • 68%

    1Og de gave David tilkjende, sigende: See, de Philister stride imod Keila, og de plyndre Laderne.

    2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

  • 10Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.

  • 2Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

  • 25Og det blev saa fra den samme Dag og derefter; thi han gjorde det til en Skik og til en Ret i Israel indtil denne Dag.

  • 5Saa gik David og hans Mænd til Keila, og han stred imod Philisterne og drev deres Fæ bort, og slog dem med et stort Slag; saa frelste David Indbyggerne i Keila.

  • 12Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.

  • 8Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgjøre dig det, og lad de unge Karle finde Naade for dine Øine, thi vi ere komne paa en god Dag; Kjære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand finder.