1 Samuelsbok 30:19

Original Norsk Bibel 1866

Og der var Ingen borte af dem, hverken Liden eller Stor, hverken Sønner eller Døttre, eller af Rovet eller af alt det, som de havde taget med sig; David førte det altsammen tilbage.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 14:14-16 : 14 Der Abram hørte, at hans Broder var fangen, da væbnede han sine tre hundrede og atten oplærte (unge Karle), som vare fødte i hans Huus, og forfulgte dem til Dan. 15 Og han deeltes over dem om Natten, han og hans Svende, og slog dem, og forfulgte dem til Hoba, som (ligger) paa den venstre Side ved Damascus. 16 Og han førte alt Godset tilbage; og tilmed Loth, sin Broder, og hans Gods førte han tilbage, og desligeste Qvinderne og Folket.
  • 1 Sam 30:8 : 8 Og David adspurgte Herren og sagde: Skal jeg forfølge denne Trop? mon jeg kan naae dem? og han sagde til ham: Forfølg, thi du skal visseligen naae, og visseligen gjøre Redning.
  • Sal 34:9-9 : 9 Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham. 10 Frygter Herren, I hans Hellige! thi de, som ham frygte, have ingen Mangel.
  • Sal 91:9-9 : 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig. 10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
  • Matt 6:33 : 33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.
  • Job 1:10 : 10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
  • 4 Mos 31:49 : 49 Og de sagde til Mose: Dine Tjenere have taget Hovedsum paa Krigsmændene, som vare under vore Hænder, og der fattedes ikke en Mand af os i Tallet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    16Og han førte ham ned, og see, de vare adspredte over den ganske Jord, de aade og drak og holdt Høitid over alt det store Rov, som de havde taget af Philisternes Land og af Judæ Land.

    17Og David slog dem fra Tusmørket og indtil Aftenen paa deres anden Dag; og Ingen undkom af dem, uden fire hundrede Mænd, unge Karle, som rede paa Kamelerne og undflyede.

    18Saa reddede David alt det, som de Amalekiter havde taget; David reddede ogsaa sine to Hustruer.

  • 81%

    20Og David tog alt smaat Qvæg og stort Qvæg; de førte det frem for dette Fæ, og de sagde: Dette er Davids Rov.

    21Der David kom til de to hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaae efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk, som var hos ham; og David gik frem til Folket og hilsede dem.

    22Da svarede hver ond og Belials Mand af de Mænd, som vare gangne med David, og sagde: Efterdi de gik ikke med mig, da skulle vi ikke give dem af Rovet, som vi have reddet, uden Enhver sin Hustru og sine Børn; (dem) kunne de føre bort og gaae hen.

    23Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os.

  • 79%

    1Og det skede, der David og hans Mænd kom paa den tredie Dag til Ziklag, da vare Amalekiterne indfaldne mod Sønden og mod Ziklag, og havde slaget Ziklag og opbrændt den med Ild.

    2Og de havde taget Qvinderne fangne, som vare derudi, baade smaae og store; de havde Ingen slaget ihjel, men de havde bortført (dem) og vare gaaede deres Vei.

    3Og David og hans Mænd kom til Staden, og see, den var opbrændt med Ild, og deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre vare fangne.

    4Da opløftede David og det Folk, som var hos ham, deres Røst og græd, indtil der var ikke Kraft i dem til at græde.

  • 9Og David slog Landet, og lod ikke leve Mand eller Qvinde, og tog smaat Qvæg og stort Qvæg og Asener og Kameler og Klæder, og vendte tilbage og kom til Achis.

  • 74%

    8Og David adspurgte Herren og sagde: Skal jeg forfølge denne Trop? mon jeg kan naae dem? og han sagde til ham: Forfølg, thi du skal visseligen naae, og visseligen gjøre Redning.

    9Saa gik David hen, han og sex hundrede Mænd, som vare hos ham, og de kom indtil den Bæk Besor; der bleve de øvrige staaende.

  • 21Men David havde sagt: Visseligen, jeg haver forgjæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, at der savnedes ikke Noget af alt det, som han havde; men han haver betalt mig Ondt for Godt.

  • 53Derefter vendte Israels Børn om fra med Fyrighed at jage efter Philisterne, og de plyndrede deres Leir.

  • 72%

    28Deres Qvæg og deres Oxen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.

    29Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Qvinder fangede de og røvede; ja og alt det, som var i Huset.

  • 11Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr.

  • 16Og han førte alt Godset tilbage; og tilmed Loth, sin Broder, og hans Gods førte han tilbage, og desligeste Qvinderne og Folket.

  • 48Og han gjorde mægtige Gjerninger og slog Amalek, og friede Israel af deres Haand, som dem røvede.

  • 69%

    29Saa samlede David alt Folket og drog til Rabba, og stred mod den og indtog den.

    30Og han tog deres Konges Krone fra at være over hans Hoved, og dens Vægt var et Centner Guld, og dyrebare Stene, og den var over Davids Hoved, og han udførte af Staden saare meget Rov.

  • 12af Syria og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek og af Hadad-Esers, Rechobs Søns, Kongen af Zobas, Rov.

  • 15Og de sloge ogsaa Fæpaulunerne, og bortførte smaat Qvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.

  • 11Og David lod ikke en Mand eller Qvinde leve, at føre (dem) til Gath, fordi han sagde: At de ikke skulle forkynde (Noget) imod os, sigende: Saaledes gjorde David; og saaledes var hans Viis alle de Dage, som han boede i Philisternes Land.

  • 8Og det blev ved, at der var Krig; og David drog ud og stred imod Philisterne, og slog dem med et stort Slag, og de flyede for hans Ansigt.

  • 7Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.

  • 5Saa gik David og hans Mænd til Keila, og han stred imod Philisterne og drev deres Fæ bort, og slog dem med et stort Slag; saa frelste David Indbyggerne i Keila.

  • 12Da vendte Davids unge Karle sig til deres Vei, ja de vendte tilbage, og kom og forkyndte ham efter alle disse Ord.

  • 26Og der David kom til Ziklag, da sendte han til de Ældste i Juda, til sine Venner, af Rovet og lod sige: See, der have I en Velsignelse af Herrens Fjenders Rov;

  • 12Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa.

  • 57Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.

  • 3Og jeg vil føre alt Folket tilbage til dig; ligesom Alting vendte sig efter den Mand, som du søger efter, saa skal alt Folket blive med Fred.

  • 9Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.

  • 7Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem.

  • 22Da stod David op, og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke Een, som jo var gaaen over Jordanen.

  • 2Og David tog deres Konges Krone fra (at være) over hans Hoved, og fandt den, (at dens) Vægt var et Centner Guld, og der vare dyrebare Stene i den, og den var over Davids Hoved; og han udførte af Staden saare meget Rov.

  • 15Da sagde Saul: De have ført dem fra de Amalekiter, idet Folket sparede det, som godt var af smaat Qvæg og af stort Qvæg, for at offre til Herren din Gud; men det Øvrige have vi ødelagt.

  • 21Og de førte deres Fæ bort, deres Kameler, halvtredsindstyve tusinde, og to hundrede og halvtredsindstyve tusinde Faar, og to tusinde Asener, og hundrede tusinde Menneskers Sjæle.

  • 4Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ei heller fortrykt os, og ei taget Noget af Nogens Haand.

  • 8Og Israels Børn førte fangne bort af deres Brødre to hundrede tusinde Qvinder, Sønner og Døttre, og røvede tilmed meget Rov fra dem; og de førte det Rov til Samaria.

  • 14Alene Qvinderne og smaae Børn og Fæet og alt det, som er i Staden, alt Byttet deraf skal du røve for dig; og du skal æde dine Fjenders Bytte, som Herren din Gud haver givet dig.

  • 15Og de Mænd have været os saare gode, og vi bleve ikke forhaanede, og vi savnede ikke Noget alle de Dage, vi vandrede hos dem, naar vi vare paa Marken.

  • 19Der Hadad-Esers Tjenere saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da gjorde de Fred med David og tjente ham; og de Syrer vilde ikke ydermere frelse Ammons Børn.

  • 11Ogsaa dem helligede Kong David for Herren tilligemed det Sølv og Guld, som han havde taget af alle Hedninger, (nemlig) af Edom og af Moab og af Ammons Børn og af Philisterne og af Amalek.

  • 30Og det skede, der de vare paa Veien, da kom Rygtet til David, og der sagdes: Absalom har slaget alle Kongens Sønner, og der blev ikke een af dem tilovers.

  • 22Men det er et Folk, som er berøvet og plyndret, de ere allesammen besnærede i Hulerne og skjulte i Fængslers Huse; de ere blevne til Bytte, og der er Ingen, som frier, til et Rov, og der er Ingen, som siger: Giv (hid) igjen.