1 Mosebok 34:28

Original Norsk Bibel 1866

Deres Qvæg og deres Oxen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 31:17 : 17 Og nu, slaaer alt Mandkjøn ihjel iblandt smaae Børn, og slaaer hver Qvinde ihjel, som haver kjendt Mand, at ligge hos Mandkjøn.
  • 5 Mos 8:17-18 : 17 og du maatte sige i dit Hjerte: Min Kraft og min Haands Styrke har udrettet mig disse mægtige (Gjerninger). 18 Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
  • Job 1:15-16 : 15 Da faldt de af Scheba ind og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende. 16 Der denne endnu talede, da kom den (Anden) og sagde: Guds Ild faldt af Himmelen og blev optændt paa Faarene og paa Drengene, og fortærede dem; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.
  • Job 20:5 : 5 at de Ugudeliges Frydeskrig er nær (ved at forgaae), og Øienskalkes Glæde varer et Øieblik?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 29 Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Qvinder fangede de og røvede; ja og alt det, som var i Huset.

  • 84%

    25 Og det skede paa den tredie Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, og kom i Staden tryggeligen; og de sloge alt Mandkjøn ihjel.

    26 Og de sloge Hemor og hans Søn Sichem ihjel med skarpe Sværd, og toge Dina af Sichems Huus og gik bort.

    27 Saa kom Jakobs Sønner over de Ihjelslagne og røvede Staden, fordi de havde skjændet deres Søster.

  • 15 Og de sloge ogsaa Fæpaulunerne, og bortførte smaat Qvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.

  • 11 Og de toge alt Rovet og alt det, der var at tage, af Mennesker og af Dyr.

  • 75%

    11 Og de toge alt det Gods, som var i Sodoma og Gomorra, og al deres Spise, og droge bort.

    12 Og de toge Loth og hans Gods, Abrams Broders Søns, og droge bort; men han boede i Sodoma.

  • 7 Men alt Fæet og Rovet, som var i Stæderne, røvede vi for os.

  • 20 Og David tog alt smaat Qvæg og stort Qvæg; de førte det frem for dette Fæ, og de sagde: Dette er Davids Rov.

  • 9 Og Israels Børn toge Midianiternes Hustruer og deres smaae Børn fangne; og alle deres Bæster og alt deres Fæ og al deres Formue røvede de.

  • 6 Og de toge deres Fæ og deres Gods, som de havde forhvervet i Canaans Land, og kom til Ægypten, Jakob og al hans Sæd med ham,

  • 18 og bortførte alt sit Fæ og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Fæ, han eiede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak, sin Fader, i Canaans Land.

  • 35 Kun Fæet røvede vi for os, og Rovet af Stæderne, som vi havde indtaget.

  • 26 Og de lagde deres Korn paa deres Asener og fore derfra.

  • 21 Og de førte deres Fæ bort, deres Kameler, halvtredsindstyve tusinde, og to hundrede og halvtredsindstyve tusinde Faar, og to tusinde Asener, og hundrede tusinde Menneskers Sjæle.

  • 13 Da sønderreve de deres Klæder, og hver lagde paa sit Asen, og de fore til Staden igjen.

  • 27 Aleneste Fæet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig, efter Herrens Ord, som han bød Josva.

  • 14 Alene Qvinderne og smaae Børn og Fæet og alt det, som er i Staden, alt Byttet deraf skal du røve for dig; og du skal æde dine Fjenders Bytte, som Herren din Gud haver givet dig.

  • 8 Og Israels Børn førte fangne bort af deres Brødre to hundrede tusinde Qvinder, Sønner og Døttre, og røvede tilmed meget Rov fra dem; og de førte det Rov til Samaria.

  • 23 Deres Fæ og deres Gods og alle deres Bæster blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de boe hos os.

  • 6 Og Esau tog sine Hustruer og sine Sønner og sine Døttre, og alle de Sjæle, (han havde) i sit Huus, og sit Fæ og alle sine Bæster, og alt det Gods, som han havde forhvervet i Canaans Land, og foer til et (andet) Land fra Jakobs, sin Broders, Ansigt.

  • 7 Og Jakobs Sønner kom af Marken, der de det hørte, og Mændene bleve fortrydelige derover og saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel, at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde ikke skee.

  • 31 Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig.

  • 3 De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant.

  • 32 Og de Mænd ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, (som omgaaes) med Fæ; og deres Faar og deres Øxne og alt det, de have, have de ført hid.

  • 31 Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?

  • 4 Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen.

  • 2 Og de havde taget Qvinderne fangne, som vare derudi, baade smaae og store; de havde Ingen slaget ihjel, men de havde bortført (dem) og vare gaaede deres Vei.