1 Mosebok 34:23
Deres Fæ og deres Gods og alle deres Bæster blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de boe hos os.
Deres Fæ og deres Gods og alle deres Bæster blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de boe hos os.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20 Saa kom Hemor og Sichem, hans Søn, til deres Stadsport, og talede til deres Bymænd og sagde:
21 Disse Mænd ere fredsommelige hos os, og ville boe i Landet og handle derudi; og see, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døttre til Hustruer og give dem vore Døttre.
22 Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie, at boe hos os, at være eet Folk (med os), om vi ville omskjære alt Mandkjøn iblandt os, ligesom de ere omskaarne.
8 Da talede Hemor med dem og sagde: Sichems, min Søns, Hjerte haver Lyst til eders Datter; Kjære, giver ham hende til Hustru,
9 og gjører Svogerskab med os; giver os eders Døttre, og tager eder vore Døttre.
10 Og I skulle boe hos os, og Landet skal være (aabent) for eders Aasyn; boer og handler derudi, og erhverver eder Eiendom derudi.
11 Og Sichem sagde til hendes Fader og til hendes Brødre: Lader mig finde Naade for eders Øine, og jeg vil give, hvad I ville sige til mig.
12 Begjærer saare meget af mig til Morgengave og Skjenk, og jeg vil give, eftersom I sige mig; og giver mig Pigen til Hustru.
13 Da svarede Jakobs Sønner Sichem og hans Fader Hemor svigagtigen, og talede (med dem), fordi han havde skjændet Dina, deres Søster.
14 Og de sagde til dem: Vi kunne ikke gjøre denne Gjerning at give vor Søster en Mand, som haver Forhud; thi det er os en Haanhed.
15 Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, at lade omskjære hos eder alt Mandkjøn.
16 Og vi ville give eder vore Døttre og tage os eders Døttre, og boe hos eder, og vi ville være eet Folk.
17 Men dersom I ikke ville høre os, at omskjæres, da ville vi tage vor Datter og drage bort.
18 Og deres Tale behagede Hemor og Sichem, Hemors Søn.
24 Og de adløde Hemor og hans Søn, Sichem, alle de, som gik ud af hans Stadsport; og alt Mandkjøn lod sig omskjære, Alle, som gik ud af hans Stadsport.
25 Og det skede paa den tredie Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, og kom i Staden tryggeligen; og de sloge alt Mandkjøn ihjel.
26 Og de sloge Hemor og hans Søn Sichem ihjel med skarpe Sværd, og toge Dina af Sichems Huus og gik bort.
4 Og Sichem talede til sin Fader Hemor og sagde: Tag mig denne unge Pige til Hustru
28 Deres Qvæg og deres Oxen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.
29 Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Qvinder fangede de og røvede; ja og alt det, som var i Huset.
16 Derfor, al den Rigdom, som Gud haver borttaget fra vor Fader, den hører os til og vore Børn; og gjør nu alt det, som Gud haver sagt til dig.
7 Men alt Fæet og Rovet, som var i Stæderne, røvede vi for os.
26 Vore smaae Børn, vore Hustruer, vort Fæ og alle vore Bæster, de skulle blive der, i Gileads Stæder.
7 Thi deres Gods var saa meget, at de kunde ikke boe til sammen; og det Land, som de vare fremmede udi, kunde ikke bære dem for deres Fæes Skyld.
35 Kun Fæet røvede vi for os, og Rovet af Stæderne, som vi havde indtaget.
14 Og Mændene sagde til hende: Vore Sjæle skulle være istedetfor eders til at døe, dersom I ikke kundgjøre denne vor Handel; og det skal skee, naar Herren giver os Landet, da ville vi gjøre Miskundhed og Troskab imod dig.
16 Da gik de frem til ham og sagde: Vi ville ikkun bygge Faarestier her til vort Fæ, og Stæder for vore smaae Børn.
24 foruden det aleneste, som de unge Karle have fortæret, og de Mænds Deel, som gik med mig; Aner, Escol og Mamre, de, de maae tage deres Deel.
2 Og Sichem, Hemors, den Heviters, Landsherrens Søn, saae hende, og han tog hende, og laae hos hende, og krænkede hende.