1 Mosebok 34:7

Original Norsk Bibel 1866

Og Jakobs Sønner kom af Marken, der de det hørte, og Mændene bleve fortrydelige derover og saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel, at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde ikke skee.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 7:15 : 15 Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel.
  • Dom 20:6 : 6 Da tog jeg fat paa min Medhustru, og huggede hende istykker, og sendte hende til alt Israels Arvs Land; thi de have gjort en Skjændsel og en Daarlighed i Israel.
  • 5 Mos 22:21 : 21 da skulle de føre Pigen ud til Døren af hendes Faders Huus, og Folkene af hendes Stad skulle stene hende med Stene, og hun skal døe, fordi hun gjorde en Daarlighed i Israel, at bedrive Hor i hendes Faders Huus; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.
  • 1 Mos 20:9 : 9 Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.
  • Hebr 13:4 : 4 Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.
  • Jak 3:10 : 10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
  • 1 Pet 2:9 : 9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørket til sit underfulde Lys;
  • 1 Mos 46:7 : 7 hans Sønner og hans Sønners Sønner med ham, hans Døttre og hans Sønners Døttre, og al hans Sæd; han førte dem med sig til Ægypten.
  • 2 Mos 19:5-6 : 5 Og nu, dersom I ville visseligen lyde min Røst og holde min Pagt, da skulle I være mig en Eiendom fremfor alle Folk; thi mig hører al Jorden til. 6 Og I skulle blive mig et præsteligt Kongerige og et helligt Folk; disse ere de Ord, som du skal sige til Israels Børn.
  • 3 Mos 4:2 : 2 Tal til Israels Børn og siig: Naar en Person synder af Vanvittighed (imod noget) af alle Herrens Bud, hvilket ikke skulde skee, og gjør (imod noget) af eet af dem —
  • 3 Mos 4:13 : 13 Og dersom al Israels Menighed forseer sig, og Gjerningen er skjult for Forsamlingens Øine, og de have gjort Noget (imod noget) af Herrens Bud, som ikke skulde skee, og ere blevne skyldige,
  • 3 Mos 4:27 : 27 Men dersom en Person af det menige Folk synder af Vanvittighed, saa han gjør Noget (imod) Herrens Bud, som skulde ikke skee, og bliver skyldig,
  • 5 Mos 23:17 : 17 Der skal ingen Skjøge være af Israels Døttre, og ingen Skjørlevner skal være af Israels Sønner.
  • Dom 19:22-25 : 22 Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham. 23 Men den Mand, som var Husets Herre, gik ud til dem og sagde til dem: Ikke saa, mine Brødre! Kjære, gjører ikke Ondt, efterat denne Mand er kommen i mit Huus, saa gjører ikke denne Daarlighed. 24 See, (her er) min Datter, (som er) Jomfru, og hans Medhustru, Kjære, dem vil jeg udføre, og dem maae I krænke, og gjøre ved dem, hvad som godt er for eders Øine; men gjører ikke denne daarlige Gjerning mod denne Mand. 25 Men Mændene vilde ikke høre ham; da tog Manden fat paa sin Medhustru og førte (hende) ud til dem udenfor; og de kjendte hende og handlede skjændeligen med hende den ganske Nat indtil om Morgenen, men der Morgenrøden gik op, lode de hende fare.
  • 2 Sam 13:12-13 : 12 Og hun sagde til ham: Ikke saa, min Broder, krænk mig ikke, thi man bør ikke saaledes gjøre i Israel; gjør ikke denne Daarlighed. 13 Men jeg, hvor skulde jeg føre min Skam hen? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, Kjære, tal til Kongen, thi han negter dig ikke mig.
  • 2 Sam 13:21 : 21 Der Kong David hørte alle disse Gjerninger, da blev han saare vred.
  • Sal 93:5 : 5 Dine Vidnesbyrd ere saare trofaste, Hellighed sømmer sig for dit Huus, Herre! saalænge Dagene (vare).
  • Ordsp 7:7 : 7 Og jeg saae iblandt de Vanvittige, jeg blev vaer iblandt Sønnerne en ung Karl, som fattedes Forstand,
  • 1 Kor 6:18 : 18 Flyer Skjørlevnet! al Synd, som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo, som bedriver Skjørlevnet, synder mod sit eget Legeme.
  • 1 Kor 10:8 : 8 Lader os ei heller bedrive Hor, som Nogle af dem bedreve Hor og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde.
  • Ef 5:3 : 3 Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,
  • Kol 3:5 : 5 Døder derfor eders jordiske Lemmer, Horeri, Ureenhed, Blødagtighed, ond Lyst og Gjerrighed, som er en Afgudsdyrkelse;
  • 1 Tim 5:13 : 13 Tilmed lære de ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse, men ogsaa med Sqvalder og (dem) uvedkommende Ting, idet de tale, hvad ikke sømmer sig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 34:1-6
    6 vers
    82%

    1 Og Dina, Leas Datter, som hun havde født Jakob, gik ud for at see paa Landets Døttre.

    2 Og Sichem, Hemors, den Heviters, Landsherrens Søn, saae hende, og han tog hende, og laae hos hende, og krænkede hende.

    3 Og hans Hjerte hængte ved Dina, Jakobs Datter; og han havde Pigen kjær og talede kjærligen med Pigen.

    4 Og Sichem talede til sin Fader Hemor og sagde: Tag mig denne unge Pige til Hustru

    5 Og Jakob havde hørt, at han havde skjændet Dina, hans Datter; og hans Sønner vare med hans Fæ paa Marken, og Jakob taug, indtil de kom.

    6 Og Hemor, Sichems Fader, gik ud til Jakob, at tale med ham.

  • 1 Mos 34:24-27
    4 vers
    82%

    24 Og de adløde Hemor og hans Søn, Sichem, alle de, som gik ud af hans Stadsport; og alt Mandkjøn lod sig omskjære, Alle, som gik ud af hans Stadsport.

    25 Og det skede paa den tredie Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, og kom i Staden tryggeligen; og de sloge alt Mandkjøn ihjel.

    26 Og de sloge Hemor og hans Søn Sichem ihjel med skarpe Sværd, og toge Dina af Sichems Huus og gik bort.

    27 Saa kom Jakobs Sønner over de Ihjelslagne og røvede Staden, fordi de havde skjændet deres Søster.

  • 1 Mos 34:13-14
    2 vers
    81%

    13 Da svarede Jakobs Sønner Sichem og hans Fader Hemor svigagtigen, og talede (med dem), fordi han havde skjændet Dina, deres Søster.

    14 Og de sagde til dem: Vi kunne ikke gjøre denne Gjerning at give vor Søster en Mand, som haver Forhud; thi det er os en Haanhed.

  • 1 Mos 34:8-9
    2 vers
    81%

    8 Da talede Hemor med dem og sagde: Sichems, min Søns, Hjerte haver Lyst til eders Datter; Kjære, giver ham hende til Hustru,

    9 og gjører Svogerskab med os; giver os eders Døttre, og tager eder vore Døttre.

  • 1 Mos 34:18-20
    3 vers
    81%

    18 Og deres Tale behagede Hemor og Sichem, Hemors Søn.

    19 Og den unge Karl tøvede ikke at gjøre denne Gjerning, thi han havde Lyst til Jakobs Datter; og han var æret fremfor alt sin Faders Huus.

    20 Saa kom Hemor og Sichem, hans Søn, til deres Stadsport, og talede til deres Bymænd og sagde:

  • 1 Mos 34:31
    78%

    31 Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?