2 Mosebok 3:4
Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.
Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
2 Og Herrens Engel aabenbaredes for ham i en Ildslue, midt af en Tornebusk; og han saae, og see, Tornebusken brændte i Ilden, dog blev Tornebusken ikke fortæret.
3 Og Mose sagde: Jeg vil nu gaae hen og see dette store Syn, hvi Tornebusken ikke opbrændes.
5 Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Skoe af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er en hellig Jord.
6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.
7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.
30 Og der fyrretyve Aar vare fuldkommede, aabenbaredes Herrens Engel for ham i Sinai Bjergs Ørken, i en Tornebusks Ildslue.
31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:
32 Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.
33 Men Herren sagde til ham: Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er hellig Jord.
34 Jeg haver grant seet det Onde, mit Folk lider, som er i Ægypten, og hørt deres Suk, og er nedkommen for at udfrie dem; og kom nu hid, jeg vil sende dig til Ægypten.
3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:
2 Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren.
4 da kaldte Herren ad Samuel, og han sagde: See, her er jeg.
10 Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.
11 Og Mose sagde til Gud: Hvo er jeg, at jeg skulde gaae til Pharao, og at jeg skulde udføre Israels Børn af Ægypten?
12 Og han sagde: Sandelig, jeg vil være med dig, og dette skal være dig et Tegn, at jeg, jeg haver sendt dig: Naar du udfører Folket af Ægypten, da skulle I tjene Gud ved dette Bjerg.
13 Og Mose sagde til Gud: See, naar jeg kommer til Israels Børn og siger til dem: Eders Fædres Gud haver sendt mig til eder, og de sige til mig: Hvad er hans Navn? hvad skal jeg da sige til dem?
14 Og Gud sagde til Mose: Jeg skal være den, som jeg skal være; og han sagde: Saa skal du sige til Israels Børn: J e g s k a l v æ r e haver sendt mig til eder.
15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
16 Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.
1 Og han kaldte ad Mose; og Herren talede til ham af Forsamlingens Paulun, og sagde:
1 Og Mose svarede og sagde: Men see, de skulle ikke troe mig og ikke lyde min Røst, men de skulle sige: Herren haver ikke aabenbaret sig for dig.
2 Og Herren sagde til ham: Hvad er dette, du haver i din Haand? og han sagde: En Kjep.
3 Og han sagde: Kast den paa Jorden, og han kastede den paa Jorden, saa blev den til en Slange; og Mose flyede for den
17 Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gjøre dette Ord, som du haver sagt; thi du haver fundet Naade for mine Øine, og jeg kjender dig ved Navn.
18 Men han sagde: Kjære, lad mig see din Herlighed.
7 Og han saae omkring bag sig og saae mig; og han kaldte ad mig, og jeg sagde: See, her er jeg.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
16 Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.
6 Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.
8 Og Mose sagde til dem: Staaer (stille), og jeg vil høre, hvad Herren vil byde eder.
11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
9 Da sagde Herren til Mose: See, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og troe dig evindeligen; og Mose havde forkyndt Folkets Ord for Herren.
13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
20 Der Herren var nedkommen over Sinai Bjerg, over Bjergets Top, da kaldte Herren Mose op paa Bjergets Top, og Mose steg op.
9 Og Herren sagde til Mose: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.
21 Og Herren sagde: See, (her er) et Sted hos mig; og du skal staae paa Klippen.
12 Og Mose sagde til Herren: See, du siger til mig: Før dette Folk op, og du, du haver ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig, enddog du haver sagt: Jeg kjender dig ved Navn, og du haver ogsaa fundet Naade for mine Øine.
5 at de skulle troe, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, er aabenbaret for dig.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
29 Og Herren talede til Mose, sigende: Jeg er Herren, tal til Pharao, Kongen af Ægypten, Alt, hvad jeg taler til dig.
30 Og Mose sagde for Herrens Ansigt: See, jeg er uomskaaren paa Læberne, og hvorledes skulde Pharao høre mig?
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
10 Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.
1 Og Herren talede til Mose og sagde: