4 Mosebok 6:25
Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig!
Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!
27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.
22 Og Herren talede til Mose og sagde:
23 Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem:
24 Herren velsigne dig og bevare dig!
1 Til Sangmesteren paa Neginoth; en Psalmesang.
2 Gud være os naadig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse hos os, Sela —
6 Offrer Retfærdigheds Offere, og forlader eder paa Herren.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som mig forfølge.
6 Han haver stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
135 Lad dit Ansigt lyse for din Tjener, og lær mig dine Skikke.
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.
6 Velsignet skal du være, naar du gaaer ind, og velsignet skal du være, naar du gaaer ud.
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
16 Lad din Gjerning sees for dine Tjenere, og din Herlighed over deres Børn.
17 Og Herrens, vor Guds, Liflighed være over os, og befæst du vore Hænders Gjerning hos os; ja, befæst vore Hænders Gjerning!
3 Opvæk din Magt for Ephraim og Benjamin og Manasse, og kom os til Frelse.
16 Og hvorpaa skulde det kjendes her, at jeg haver fundet Naade for dine Øine, jeg og dit Folk? mon ikke, naar du gaaer med os? og saaledes skulle vi, jeg og dit Folk, adskilles fra hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.
17 Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gjøre dette Ord, som du haver sagt; thi du haver fundet Naade for mine Øine, og jeg kjender dig ved Navn.
18 Men han sagde: Kjære, lad mig see din Herlighed.
19 Og han sagde: Jeg vil lade al min Godhed fare frem for dit Ansigt, og jeg vil kalde paa Herrens Navn for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, som jeg vorder naadig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.
6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed,
15 Retfærdighed og Dom er din Thrones Befæstelse; Miskundhed og Sandhed skulle gaae frem for dit Ansigt.
19 og at han vil sætte dig til at være høi over alle Folk, som han haver gjort, til Lov og til Navn og til Prydelse, og at du skal være Herren din Gud et helligt Folk, saasom han haver sagt.
8 Til dig sagde mit Hjerte: — (der du sagde:) søger mit Ansigt! — Herre! jeg søger dit Ansigt.
7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte (os).
8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.
27 Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; fordi du, Herre, haver velsignet det, saa lad det blive velsignet evindeligen.
17 Da sagde han til ham: Kjære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, da gjør mig et Tegn, at du er den, der taler med mig.
1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.
11 Herren, eders Fædres Gud, lægge til eder, som I ere, tusinde Gange Flere, og velsigne eder, som han haver sagt eder!
15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
3 at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.
11 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
17 Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld!
29 at du ikke skal gjøre Ondt imod os, ligesom vi have ikke rørt dig, og ligesom vi have ikke gjort dig andet end Godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens Velsignede.
4 Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt altid.
6 Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.
16 Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.
29 Saa begynd nu og velsign din Tjeners Huus, at det maa blive evindeligen for dit Ansigt; thi du, Herre, Herre! du har talet det, og med din Velsignelse skal din Tjeners Huus velsignes i Evighed.
19 Saa ville vi ikke vende tilbage fra dig; du lade os leve, og vi ville kalde paa dit Navn.
23 Den Herres Jesu Christi Naade være med eder!
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.