5 Mosebok 33:11

Original Norsk Bibel 1866

Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 20:40-41 : 40 Thi paa mit hellige Bjerg, paa Israels høie Bjerg, siger den Herre Herre, der skal alt Israels Huus, alle de i Landet, tjene mig; der vil jeg have Behagelighed til dem, og der vil jeg spørge efter eders Opløftelsesgaver og det Første af eders Gaver, med alle de Ting, som I hellige. 41 Jeg vil have Behagelighed til eder for den søde Lugts Skyld, naar jeg udfører eder fra Folkene og sanker eder af Landene, i hvilke I ere adspredte; og jeg vil helliggjøres i eder for Hedningernes Øine.
  • Esek 43:27 : 27 Og naar de have fuldendt de Dage, da skal det skee paa den ottende Dag og fremdeles, at Præsterne skulle lave eders Brændoffere og eders Takoffere paa Alteret, og jeg vil have Behagelighed til eder, siger den Herre Herre.
  • 2 Sam 24:23 : 23 Den Konge Aravna gav Kongen alt det; og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!
  • Sal 20:3 : 3 Han sende dig Hjælp fra Helligdommen, og understøtte dig fra Zion!
  • Jes 29:21 : 21 som holde et Menneske for en Synder for Ordets Skyld, og stille Snarer for den, som straffer i Porten, og fordrive den Retfærdige i det Øde.
  • Jer 15:10 : 10 Vee mig, min Moder! at du fødte mig, en Mand, mod hvem alt Landet kiver og trætter; jeg haver ikke sat paa Aager, og de have ikke sat paa Aager hos mig, dog forbander Enhver mig.
  • 4 Mos 18:8-9 : 8 Og Herren sagde til Aron: Og jeg, see, jeg haver givet dig det, som forvares af mine Opløftelsers (Offere); af alle Israels Børns hellige Ting haver jeg givet dig de Ting, for (din) Salvelse, og dine Børn, til en evig Skik. 9 Dette skal høre dig til af det særdeles Hellige, af Ilden: Alle deres Offere med alle deres Madoffere og med alle deres Syndoffere og med alle deres Skyldoffere, som de skulle igjengive mig; det skal være dig særdeles helligt, og dine Sønner. 10 Paa et særdeles helligt (Sted) skal du æde det; alt Mandkjøn skal æde deraf, det skal være dig en Helligdom. 11 Og dette hører dig til, (nemlig) deres Gaves Opløftelse, med alle Israels Børns Bevægelsesoffere; dig haver jeg givet dem, og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; hver, som er reen i dit Huus, maa æde det. 12 Alt det Bedste af Olie og alt det Bedste af ny Viin og Korn, (ja) deres Førstegrøde, som de skulle give Herren, det haver jeg givet dig. 13 Førstegrøderne af alt det, som er i deres Land, som de skulle føre frem for Herren, skulle høre dig til; hver, som er reen i dit Huus, skal æde deraf. 14 Alt (det, som under) Band (er helliget) i Israel, skal høre dig til. 15 Alt det, som aabner Moders Liv, af alt Kjød, som de skulle frembære for Herren, af Mennesker eller af Dyr, det skal være dit; dog skal du løse Menneskens Førstefødte, og løse det Førstefødte af urene Dyr. 16 Og det, som skal løses deraf, det skal du løse, fra det er en Maaned gammelt, efter din Vurdering, for fem Sekel Sølv, efter Helligdommens Sekel; den er tyve Gera. 17 Men det Førstefødte af Øxne, eller det Førstefødte af Faar, eller det Førstefødte af Gjeder skal du ikke løse, de ere en Helligdom; deres Blod skal du stænke paa Alteret, og du skal gjøre et Røgoffer af deres Fedme, (det er) et Ildoffer til en behagelig Lugt for Herren. 18 Og deres Kjød skal høre dig til: ligesom Bevægelsens Bryst og som den høire Bov skal det høre dig til. 19 Alle de hellige Tings Opløftelser, som Israels Børn skulle opløfte for Herren, haver jeg givet dig og dine Sønner og dine Døttre med dig, til en evig Skik; det skal være en evig Saltpagt for Herrens Ansigt for dig og for din Sæd med dig. 20 Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn
  • 4 Mos 35:2-8 : 2 Byd Israels Børn, at de give Leviterne af deres Arvs Eiendom Stæder at boe udi; derhos skulle I give Leviterne Forstæderne til Stæderne trindt omkring dem. 3 Og de skulle have Stæderne til at boe udi; og deres Forstæder skulle være for deres Bæster og for deres Gods og for alle deres Dyr. 4 Og Stædernes Forstæder, som I skulle give Leviterne, (de skulle være) fra Stadsmuren og der udenfor tusinde Alen trindt omkring. 5 Saa skulle I maale udenfor Staden fra det østre Hjørne to tusinde Alen, og fra det søndre Hjørne to tusinde Alen, og fra det vestre Hjørne to tusinde Alen, og fra det nordre Hjørne to tusinde Alen, og Staden (skal være der) midt udi; dette skal være dem Stædernes Forstæder. 6 Og af Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være sex Tilflugtsstæder, som I skulle give, at Manddraberen kan flye derhen; og foruden dem skulle I give dem to og fyrretyve Stæder. 7 Alle Stæderne, som I skulle give Leviterne, skulle være otte og fyrretyve Stæder, de og deres Forstæder. 8 Og (anlangende) de Stæder, som I skulle give af Israels Børns Eiendom, da skulle I tage Meget fra den, som haver Meget, og tage Lidet fra den, som haver Lidet; hver efter sin Arvs Beskaffenhed, som de skulle arve, skal give Leviterne af sine Stæder.
  • 5 Mos 18:1-5 : 1 Præsterne, Leviterne, ja den ganske Levi Stamme skulle ikke have Deel eller Arv med Israel; de skulle æde Herrens Ildoffere og hans Arv. 2 Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham. 3 Men dette skal være Præsternes Rettighed af Folket, af dem, som offre Offeret, enten Oxe eller Lam, at man skal give Præsten Boven og Kjæverne og Kallunet. 4 Det Første af dit Korn, din nye Viin og din Olie, og den første Uld af dine Faar skal du give ham. 5 Thi Herren din Gud haver udvalgt ham af alle dine Stammer til at staae at tjene i Herrens Navn, han og hans Sønner alle Dage.
  • Amos 5:10 : 10 De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.
  • Mal 1:8-9 : 8 Og naar I fremføre et Blindt til at offre, er det ikke Ondt? og naar I fremføre et Halt eller Sygt, er det ikke Ondt? før det dog frem til din Fyrste, mon han skal have Behagelighed til dig, eller mon han skal ansee din Person? siger den Herre Zebaoth. 9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth. 10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand.
  • Matt 10:14-15 : 14 Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder. 15 Sandelig siger jeg eder: Det skal gaae de Sodomiters og Gomorriters Land taaleligere paa Dommens Dag end den Stad.
  • Luk 10:10-12 : 10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger: 11 Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder. 12 Men jeg siger eder: Det skal gaae Sodoma taaleligere paa hiin Dag end den Stad.
  • Luk 10:16 : 16 Hvo, som eder hører, hører mig, og hvo, som eder foragter, foragter mig; men hvo mig foragter, foragter den, som mig udsendte.
  • 1 Tess 4:8 : 8 Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 75%

    12 Han sagde til Benjamin: Herrens Elskelige skal boe tryggeligen hos ham; han skal skjule over ham den ganske Dag, og han boede imellem hans Skuldre.

    13 Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder.

  • 7 Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.

  • 22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.

  • 2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.

  • 72%

    7 Herren skal give dine Fjender, som opreise sig imod dig, slagne for dit Ansigt; ad een Vei skulle de udgaae imod dig, og ad syv Veie skulle de flye for dit Ansigt.

    8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.

  • 72%

    22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.

    23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

  • 2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.

  • 72%

    27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.

    28 Lad dem forbande, men velsigne du; lad dem opreise sig, men beskjæmmes, og din Tjener skal glædes.

  • 9 Han haver bøiet sig, lagt sig som en Løve og som en stor Løve, hvo tør opvække ham? velsignede være de, som dig velsigne, og forbandede være de, som dig forbande!

  • 12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.

  • 29 Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!

  • 71%

    13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,

    14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.

  • 71%

    15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),

    16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

  • 23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.

  • 5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.

  • 41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.

  • 1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

  • 13 Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt.

  • 26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!

  • 8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.

  • 5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.

  • 3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!

  • 4 Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.

  • 70%

    10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.

    11 Aagerkarlen skal besnære alt det, han haver, og Fremmede skulle røve hans Arbeide.

  • 9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.

  • 11 Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.

  • 9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.

  • 21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.

  • 17 Fordi han elskede Forbandelse, saa kom den paa ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev langt fra ham.

  • 13 (for) deres Munds Synd, (for) deres Læbers Ord; ja, lad dem gribes i deres Hovmodighed og for Forbandelse og Løgn, som de fortælle.

  • 21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?

  • 40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.

  • 70%

    23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!

    24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.

  • 42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.

  • 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;

  • 6 Og nu Kjære, gak hid, forband mig dette Folk, thi det er mig for mægtigt, maaskee jeg kunde slaae det og uddrive det af Landet; thi jeg veed, at hvem du velsigner, er velsignet, og hvem du forbander, skal være forbandet.

  • 19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!

  • 17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.