5 Mosebok 33:11
Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.
Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Han sagde til Benjamin: Herrens Elskelige skal boe tryggeligen hos ham; han skal skjule over ham den ganske Dag, og han boede imellem hans Skuldre.
13 Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder.
7 Og dette hører til Juda, nemlig han sagde: Hør, Herre, Judæ Røst, og du skal lade ham komme til sit Folk; lad hans Hænder være nok for ham, og du skal være en Hjælp mod hans Fjender.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
7 Herren skal give dine Fjender, som opreise sig imod dig, slagne for dit Ansigt; ad een Vei skulle de udgaae imod dig, og ad syv Veie skulle de flye for dit Ansigt.
8 Herren skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig.
22 Med ham skal min Haand blive fast, ja, min Arm skal bekræfte ham.
23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
2 Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
28 Lad dem forbande, men velsigne du; lad dem opreise sig, men beskjæmmes, og din Tjener skal glædes.
9 Han haver bøiet sig, lagt sig som en Løve og som en stor Løve, hvo tør opvække ham? velsignede være de, som dig velsigne, og forbandede være de, som dig forbande!
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
29 Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!
13 Herre! staa op, forekom ham, bøi ham; frels min Sjæl fra en Ugudelig ved dit Sværd,
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),
16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
13 Hans Afkom skal være til at udryddes; deres Navn skal udslettes i den anden Slægt.
26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred!
8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner falde ned.
5 Herren er hos din høire Haand, han skal knuse Konger paa sin Vredes Dag.
3 Herren velsigne dig af Zion, han, som gjorde Himmel og Jord!
4 Velsignet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt og dit Fæes Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.
10 Og hans Børn skulle vanke ustadige hid og did og tigge, og søge (efter deres Nødtørft) fra deres øde Stæder.
11 Aagerkarlen skal besnære alt det, han haver, og Fremmede skulle røve hans Arbeide.
9 Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.
11 Gud, (som beviser) mig Miskundhed, skal komme mig tilforn, Gud skal lade mig see paa mine Fjender.
9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, da vil jeg udrydde dine Heste midt af dig, og jeg vil fordærve dine Vogne.
21 Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.
17 Fordi han elskede Forbandelse, saa kom den paa ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev langt fra ham.
13 (for) deres Munds Synd, (for) deres Læbers Ord; ja, lad dem gribes i deres Hovmodighed og for Forbandelse og Løgn, som de fortælle.
21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!
24 Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse.
29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
15 De skulle være altid for Herren, og han skal udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
6 Og nu Kjære, gak hid, forband mig dette Folk, thi det er mig for mægtigt, maaskee jeg kunde slaae det og uddrive det af Landet; thi jeg veed, at hvem du velsigner, er velsignet, og hvem du forbander, skal være forbandet.
19 Israels Huus, lover Herren! Arons Huus, lover Herren!
17 Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.