Salmene 139:21
Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
23 Randsag mig, o Gud! og kjend mit Hjerte; prøv mig og kjend mine Tanker,
19 Gud! gid du vilde ihjelslaae en Ugudelig! og I blodgjerrige Mænd, viger fra mig!
20 de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.
19 See til mine Fjender, thi de ere mange og hade mig med fortrædeligt Had.
29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,
7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).
7 Herren er med mig iblandt dem, som hjælpe mig, derfor vil jeg, jeg see paa mine Hadere.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, (ja) mine Hadere, og jeg udrydder dem.
19 Lad dem ikke glædes over mig, som ere mine Fjender uden Skyld, eller dem blinke med Øiet, som hade mig uden Aarsag.
19 Thi jeg vil give min Misgjerning tilkjende, og vil sørge over min Synd.
20 Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.
2 Gud! ti du ikke, vær ikke taus, og, Gud! hold ikke stille.
6 Jeg vil befale min Aand i din Haand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
5 Jeg hader de Ondes Forsamling, og sidder ikke hos de Ugudelige.
1 Davids Psalme, der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
3 Og de omkringgave mig med hadefulde Ord, ja, de strede imod mig uden Aarsag.
4 Istedetfor at jeg elskede dem, stode de mig imod, men jeg (var stedse i) Bøn.
5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
23 Og du, Herre! du veed alt deres Raad imod mig til Døden; tag ikke Forsoning for deres Misgjerning, og udslet ikke deres Synd for dit Ansigt; lad dem blive nedstyrtede for dit Ansigt, handle med dem i din Vredes Tid.
40 Og du haver omgjordet mig med Kraft til Krigen; du skal nedbøie dem under mig, som staae op imod mig.
3 Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg maa hyle i min Klage og blive forstyrret
4 Jeg er bleven træt af det, jeg haver raabt, min Strube er hæs; mine Øine ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
163 Jeg hadede Løgn og havde Vederstyggelighed, dertil, (men) jeg elskede din Lov.
7 Og Herren din Gud skal lægge alle disse Forbandelser paa dine Fjender og paa dem, som dig hade, som dig have forfulgt.
14 Gud! de Hovmodige staae op imod mig, og Tyranners Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres (Øine).
157 Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; (men) jeg haver ikke bøiet mig (af Veien) fra dine Vidnesbyrd.
158 Jeg haver seet dem, som handle fortrædeligen, og kjedes ved dem, thi de holde ikke dit Ord.
9 for de Ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, (ja) min Sjæls Fjenders, som omringe mig.
7 Min Fjende skal vorde som en Ugudelig, og den, som opreiser sig imod mig, som en Uretfærdig.
10 Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage vare paa min Sjæl, raadføre sig tilhobe,
6 Min Sjæl har meget (længe) boet hos den, som hader Fred.
12 (Der er) megen Skade inden i den, og Bedrageri og Svig viger ikke fra dens Gade.
23 Fjenden skal ikke bedrage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.
6 da maa Fjenden forfølge min Sjæl og gribe den, og nedtræde mit Liv til Jorden, og lade min Ære boe i Støv. Sela.
19 Alle de Mænd, (som) vare i mit hemmelige Raad, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, ere vendte imod mig.
8 Jeg vaager og er bleven som en eenlig Spurv paa Taget.
23 Hvo mig hader, hader og min Fader.
10 Ogsaa den Mand, (som havde) Fred med mig, som jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
8 Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Høiestes Miskundhed skal han ikke snuble.
20 Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.
11 Og han optændte sin Vrede imod mig, og agtede mig for sig som sine Fjender.
26 Deres Palads skal blive øde, at der skal Ingen være, som skal boe i deres Pauluner.
4 See til, bønhør mig, Herre min Gud! oplys mine Øine, at jeg ikke skal hensove i Døden;
13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
2 De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been.
13 Thi den, som hevner Blod, kommer dem ihu, han haver ikke glemt de Elendiges Skrig.
24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
24 Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig;