Mika 3:2

Original Norsk Bibel 1866

De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 22:27 : 27 Dens Fyrster midt derudi ere som Ulve, der røve Rov, til at udøse Blod, at omkomme Sjæle, for at drive Gjerrighed.
  • Sal 53:4 : 4 Enhver er vendt tilbage, de ere stinkende tillige; (der er) Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
  • Esek 34:3 : 3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene.
  • Amos 5:10-14 : 10 De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen. 11 Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem. 12 Thi jeg kjender eders mange Overtrædelser og eders stærke Synder; de trænge den Retfærdige, tage Forsoning, og bøie (Retten) for de Fattige i Porten. 13 Derfor maa den, som vilde undervise (eder), tie paa den samme Tid; thi det er en ond Tid. 14 Søger Godt og ikke Ondt, paa det I maae leve; og saa skal den Herre Zebaoths Gud være med eder, saasom I sagde.
  • Amos 8:4-6 : 4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op, 5 sigende: Naar vil Nymaanen gaae forbi, at vi maae sælge Kornvarer, og Sabbaten, at vi maae lade op for Korn, at gjøre Epha liden, og at gjøre Sekelen stor, og at forvende Vægtskaalerne med Svig? 6 at kjøbe de Ringe for Penge, og den Fattige for et Par Skoe, at vi maae sælge det Affaldne af Kornet?
  • Sef 3:3 : 3 Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere ere Ulve om Aftenen, som ikke bryde et Been om Morgenen.
  • Sak 11:4-5 : 4 Saa sagde Herren min Gud: Fød de Slagtefaar, 5 hvilke de, som kjøbe dem, dræbe og holdes ikke skyldige, og de, som sælge dem, sige: Lovet være Herren, at jeg er bleven rig! og ingen af deres Hyrder skal spare dem.
  • Luk 19:14 : 14 Men hans (Riges) Borgere hadede ham, og skikkede Sendebud efter ham og lode sige: Vi ville ikke, at denne skal regjere over os.
  • Joh 7:7 : 7 Verden kan ikke hade eder; men den hader mig, fordi jeg vidner om den, at dens Gjerninger ere onde.
  • Joh 15:18-19 : 18 Dersom Verden hader eder, da vider, at den haver hadet mig førend eder. 19 Vare I af Verden, saa vilde Verden elske sit Eget; men efterdi I ikke ere af Verden, men jeg haver udvalgt eder af Verden, derfor hader Verden eder.
  • Joh 15:23-24 : 23 Hvo mig hader, hader og min Fader. 24 Havde jeg ikke gjort de Gjerninger iblandt dem, som ingen Anden haver gjort, da havde de ikke Synd; men nu have de seet dem og dog hadet baade mig og min Fader.
  • Joh 18:40 : 40 Da raabte de alle igjen, og sagde: Ikke denne, men Barrabas; men Barrabas var en Røver.
  • Apg 7:51-52 : 51 I haarde Halse og uomskaarne paa Hjerte og Øren! I imodstaae altid den Hellig-Aand; som eders Fædre, saa og I. 52 Hvilken af Propheterne forfulgte ikke eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den Retfærdiges Tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne,
  • Rom 1:32 : 32 hvilke, enddog de kjende Guds retfærdige Dom, — at de, som gjøre saadanne Ting, ere skyldige at døe — dog ikke alene gjøre det, men have endog Velbehag i dem, som det gjøre.
  • Rom 12:9 : 9 Kjærligheden være uden Skrømt; haver Afsky for det Onde, hænger fast ved det Gode;
  • 2 Tim 3:3 : 3 ukjærlige, uforligelige, Bagtalere, umaadelige, umilde, uden Kjærlighed til det Gode,
  • Sal 139:21-22 : 21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig? 22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.
  • Ordsp 28:4 : 4 De, som forlade Loven, rose en Ugudelig, men de, som bevare Loven, blande sig med dem (i Strid).
  • Jes 3:15 : 15 Hvi sønderstøde I mit Folk og sønderknuse de elendige Personer? siger Herren, den Herre Zebaoth.
  • 1 Kong 21:20 : 20 Og Achab sagde til Elias: Har du fundet mig, min Fjende? og han sagde: Jeg har fundet (dig), fordi at du har solgt dig selv til at gjøre det Onde for Herrens Øine.
  • 1 Kong 22:6-8 : 6 Da samlede Israels Konge Propheterne, ved fire hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Ramoth i Gilead i Krig eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand. 7 Men Josaphat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Prophet, at vi kunde spørge ham ad? 8 Og Israels Konge sagde til Josaphat: (Her er) endnu en Mand, ved hvem man kan spørge Herren ad; men jeg, jeg hader ham, fordi han spaaer ikke Godt over mig, men Ondt; (det er) Michæas, Jimlas Søn; og Josaphat sagde: Kongen sige ikke saa.
  • 2 Krøn 19:2 : 2 Og Jehu, Hanani Søn, den Seer, gik ud imod ham og sagde til Kong Josaphat: Skal du hjælpe den Ugudelige og elske dem, som hade Herren? derfor er der Vrede over dig fra Herrens Ansigt.
  • Sal 15:4 : 4 den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.

    4 Da skulle de raabe til Herren, og han skal ikke bønhøre dem; men han skal skjule sit Ansigt for dem paa den samme Tid, eftersom de have gjort ilde i deres Idrætter.

  • 1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?

  • 21 Han bevarer alle hans Been, (at) ikke eet af dem skal blive sønderbrudt.

  • 10 De hade den, som straffer (dem) i Porten, og have Vederstyggelighed til den, som taler fuldkommeligen.

  • 8 De aade mit Folks Syndoffer, og de opløftede (hver) sin Sjæls (Begjæring) til deres Misgjerning.

  • 14 dem, som glæde sig ved at gjøre Ondt, som fryde sig i det Ondes forvendte Ting,

  • 9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret,

  • 20 Men mine Fjender, som leve, ere mægtige, og de ere mange, som mig hade uden Skyld.

  • 3 Foruden at de gjøre tilgavns Ondt med Hænderne, begjærer Fyrsten (Gaver), og Dommeren (dømmer) for Betaling, og den Mægtige taler (om det, som er) hans Sjæls Skade, han og de sammensnoe det.

  • 3 Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag.

  • 71%

    21 Herre! skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, og kjedes ved dem, som reise sig op imod dig?

    22 Jeg hader dem med et fuldkomment Had; de bleve mine Fjender.

  • 8 Men mit Folk haver nyligen opreist sig som en Fjende tvært over for (den, som kommer iført med) et Klædebon; I afføre en (herlig) Kappe af dem, som gaae forbi tryggeligen, som ere komne tilbage af Krigen.

  • 20 Vee dem, som sige om det Onde Godt, og om det Gode Ondt, som gjøre Mørke til Lys, og Lys til Mørke, som gjøre Bittert til Sødt, og Sødt til Bittert!

  • 15 Hader Ondt og elsker Godt, og bestiller Dom i Porten; maaskee Herren, den Zebaoths Gud, maatte vorde det Overblevne af Joseph naadig.

  • 5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.

  • 10 I, som elske Herren, hader det Onde! han bevarer sine Helliges Sjæle, han skal frie dem af de Ugudeliges Haand.

  • 3 Drag mig ikke hen med de Ugudelige og med dem, som gjøre Uret, som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte.

  • 15 deres Fødder ere snare til at udøse Blod;

  • 8 Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ.

  • 16 Thi deres Fødder løbe til det Onde, og de skynde sig til at udøse Blod.

  • 9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

  • 10 Blodgjerrige Mænd hade en fuldkommen (Mand), men Oprigtige søge hans Sjæl.

  • 2 til at afvende de Ringe fra (deres) Ret og bortrive de Elendiges Ret iblandt mit Folk, at Enkerne maae være deres Rov, og de kunne berøve de Faderløse.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 70%

    1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.

    2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.

    3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.

  • 3 Men jeg hadede Esau, og gjorde hans Bjerge aldeles øde, og hans Arv for Drager i Ørken.

  • 4 Enhver er vendt tilbage, de ere stinkende tillige; (der er) Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.

  • 3 Thi see, dine Fjender larme, og dine Hadere opløfte Hovedet.

  • 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde;

  • 17 Og tænker ikke Ondt, hver imod sin Næste, i eders Hjerte, og elsker ikke falsk Ed; thi alle disse Ting (ere de), som jeg hader, siger Herren.

  • 16 Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.

  • 3 I æde Fedmen og klædes med Ulden, I slagte det Fede; I føde ikke Faarene.

  • 15 Hvi sønderstøde I mit Folk og sønderknuse de elendige Personer? siger Herren, den Herre Zebaoth.

  • 5 Fordi at du haver et evigt Fjendskab, og haver adspredt Israels Børn ved Sværdets (megen) Magt, i deres Fordærvelses Tid, den Tid, Misgjerning havde Ende,

  • 12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.

  • 4 som boer i Gravene og bliver om Natten i de forvarede (Stæder), som æder Svinekjød og haver vederstyggelige Stykker (Kjød) i deres Kar,

  • 5 Herren prøver en Retfærdig, men en Ugudelig og den, som elsker Vold, hader hans Sjæl.

  • 7 Og dersom En (af dem) kommer at see (mig), taler han Falskhed, hans Hjerte samler sig Uret (tilsammen); gaaer han ud udenfor, da taler han (derom).

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 22 Dine Hadere skulle klædes med Skam, og de Ugudeliges Paulun skal ikke mere findes.

  • 20 Og der skal man skjære (i Stykker) paa den høire Side, og (dog) hungre, og der skal man æde paa den venstre Side, men de skulle (dog) ikke mættes; de skulle æde, hver sin Arms Kjød,

  • 9 Hans Vrede haver sønderrevet (mig), og han hader mig; han skjærer over mig med sine Tænder, min Modstander stirrer med sine Øine imod mig.

  • 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 7 Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.

  • 20 De Vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren, men de, som (vandre) fuldkommelig paa Veien, ere hans Velbehagelighed.