Hosea 4:8
De aade mit Folks Syndoffer, og de opløftede (hver) sin Sjæls (Begjæring) til deres Misgjerning.
De aade mit Folks Syndoffer, og de opløftede (hver) sin Sjæls (Begjæring) til deres Misgjerning.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Ligesom de bleve mangfoldige, saa syndede de imod mig; jeg vil omskifte deres Ære til Skam.
9Derfor, ligesom Folket, saa skal Presten være, og jeg vil hjemsøge dets Veie over det, og betale det sine Idrætter.
10Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke udbryde (i Mangfoldighed), fordi de have forladt Herren (og) at tage vare (paa hans Bud).
4Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.
4Enhver er vendt tilbage, de ere stinkende tillige; (der er) Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.
2De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been.
3Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.
9Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
2Og de sige ikke i deres Hjerte, at jeg haver ihukommet al deres Ondskab; nu have deres Idrætter omringet dem, de ere for mit Ansigt.
3Ved deres Ondskab glæde de Kongen, og Fyrsterne ved deres Løgn.
17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
13(Anlangende) mine Gavers Offere, da slagtede de Kjød og aade, (og) Herren havde ikke Lyst dertil; nu vil han komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder; de, de vende om til Ægypten igjen.
9De nedsænke sig dybt, de fordærve sig som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgjerning, han skal hjemsøge deres Synder.
12Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
18Men jeg vil først betale dobbelt deres Misgjerning og deres Synd, fordi de besmittede mit Land med deres Vederstyggeligheders (døde) Kroppe, og de fyldte min Arv med deres Vederstyggeligheder.
7(Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.
8De komme (Andre) til at forsmægte, og tale af Ondskab om (at gjøre) Vold; de tale af det Høie.
6Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.
13Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.
14Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
7Thi man haver ædet Jakob, og de have ødelagt hans Bolig.
4Vee et syndigt Folk, et Folk med svar Misgjerning, de Ondes Sæd, de fordærvelige Børn! de forlode Herren, de opirrede den Hellige i Israel, de vege tilbage.
26Thi der findes Ugudelige iblandt mit Folk: (hver) seer til, som Fuglefængere stille sig; de stille en fordærvelig (Snare), de ville fange Folk.
7Alle, som fandt dem, aade dem, og deres Fjender sagde: Vi have ikke Skyld, fordi at de have syndet imod Herren i Retfærdigheds Bolig, og imod Herren, deres Fædres Forhaabning.
7Men de, de overtraadte Pagten, som Adam; der bleve de troløse imod mig.
7Hvor skulde jeg tilgive dig dette? dine Børn forlode mig og svore ved (det, som) ikke er Gud; der jeg havde mættet dem, da bedreve de Horeri og sloge sig sammen i Troppetal i Horehuset.
8Du foragtede mine Helligdomme og vanhelligede mine Sabbater.
9Bagvaskere vare i dig, paa det de kunde udøse Blod; og de aade paa Bjergene i dig, de gjorde skjændelige Ting midt i dig.
18Din Vei og dine Idrætter have gjort disse Ting ved dig; denne er din Ondskabs (Frugt), at Bitterhed (kommer), at den haver naaet indtil dit Hjerte.
39Men (anlangende) dem, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen i deres Misgjerning, i deres Fjenders Lande, ja de skulle og svinde hen i deres Fædres Misgjerninger med dem
4Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
7Deres Fødder løbe til det Onde og skynde sig til at udgyde uskyldigt Blod, deres Tanker ere uretfærdige Tanker, (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse paa deres banede Veie.
18Vee dem, som drage Misgjerning med Forfængeligheds Snorer, og Synd med Vognreb!
11Thi Ephraim gjorde mange Altere til at synde med; han havde Altere til at synde.
8Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme.
17fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning.
30De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
21Men de, hvis Hjerte vandrer efter deres slemme (Afguders) og deres Vederstyggeligheders Hjerte, deres Gjerning vil jeg lægge paa deres Hoved, sagde den Herre Herre.
5Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
10(hver,) som bygger Zion med Blod, og Jerusalem med Uret!
8De sagde i deres Hjerte: Lader os berøve dem tilhobe; de opbrændte alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
19Og mine Faar, skulle de afæde det, som var nedtraadt med eders Fødder, og drikke det, som I have rørt med eders Fødder?
13(Det skede) for dens Propheters Synder, for dens Præsters Misgjerninger, som udgøde Retfærdiges Blod midt i den.
11Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som (om den havde været) ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.
31Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
16og (ikke) belade sig med Misgjerning (og) Skyld, naar de æde deres hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
6Og mit Folks Datters Misgjerning er større end Sodoms Synd, den, som blev omkastet som i et Øieblik, og der bleve ikke Hænder brugte paa den.
6De styrke sig i en ond Handel, de fortelle (hverandre, hvorledes de ville) skjule Snarer, de sige: Hvo kan see dem?
10Alle Syndere af mit Folk skulle døe ved Sværdet, de, som sige: Ulykken skal ikke naae os eller komme os tilforn.
10Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.