Hosea 8:11
Thi Ephraim gjorde mange Altere til at synde med; han havde Altere til at synde.
Thi Ephraim gjorde mange Altere til at synde med; han havde Altere til at synde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Derfor skal Jakobs Ondskab hermed forsones, og dette er al Frugten (deraf), at han skal borttage hans Synd, naar han gjør alle Alterets Stene som adspredte Kalkstene; Lunde og Billeder skulle ikke blive staaende.
1 Israel er et afplukket Viintræ, hans Frugt ligner ham selv; efter sin Frugts Mangfoldighed formerede han Alterne, eftersom det (gik) hans Land vel, (saa) smykkede de Støtterne.
2 Deres Hjerte deelte sig, nu skulle de ødelægges; han, han skal sønderbryde deres Altere, forstyrre deres Støtter.
1 Naar Ephraim talede, (var der) Forskrækkelse, han, han ophøiede sig i Israel, men han blev skyldig ved Baal og døde.
2 Og nu bleve de ved at synde, og gjorde sig et støbt Billede af deres Sølv, Afguder ved deres Forstand, (det var) altsammen Mesteres Gjerning; de sagde om dem: De Mennesker, som offre, skulle kysse Kalvene.
12 Om jeg end vilde skrive ham mangfoldige Ting af min Lov, bleve de dog agtede som noget Fremmed.
13 (Anlangende) mine Gavers Offere, da slagtede de Kjød og aade, (og) Herren havde ikke Lyst dertil; nu vil han komme deres Misgjerning ihu og hjemsøge deres Synder; de, de vende om til Ægypten igjen.
14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
11 Ephraim lider Vold og knuses med Dom; thi han vilde (saa have det), han vandrede efter Menneskebud.
13 Thi saa mange som dine Stæder ere, (saa mange) ere dine Guder, Juda! og saa mange Gader, (som ere i) Jerusalem, (saa mange) Altere have I opsat til den skammelige (Afgud, ja) Altere til at gjøre Røgelse for Baal.
11 Fordi at Manasse, Judæ Konge, haver gjort disse Vederstyggeligheder, saa han haver gjort værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare før ham, og kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder,
17 Ephraim haver forbundet sig til Afguder; lad ham fare!
7 Ligesom de bleve mangfoldige, saa syndede de imod mig; jeg vil omskifte deres Ære til Skam.
8 De aade mit Folks Syndoffer, og de opløftede (hver) sin Sjæls (Begjæring) til deres Misgjerning.
8 1 Kjøbmandens Haand ere falske Vægtskaaler, han elsker at fortrykke (Andre).
12 Ephraims Misgjerning er tilsammenbunden, hans Synd er gjemt.
11 Og jeg vil tale til Propheterne, og jeg vil formere Syner, og jeg vil give Lignelser ved Propheterne.
11 Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.
12 Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.
3 Jeg, jeg kjender Ephraim, og Israel er ikke skjult for mig, at Ephraim haver nu bedrevet Horeri, (og) Israel er besmittet.
4 De skulle ikke ville give deres Idrætter til at vende om til deres Gud; thi der er Horeries Aand midt i dem, og de kjende ikke Herren.
5 Og Israels Hovmodighed svarer imod ham for hans Ansigt, og Israel og Ephraim skulle falde for deres Misgjerning, Juda skal ogsaa falde med dem.
1 Judæ Synd er skreven med Jernstiil, (ja) med en Eg af en Demant; den er udgraven paa deres Hjertes Tavle og paa eders Alteres Horn,
2 saa deres Børn skulle ihukomme deres Altere og deres Lunde ved de grønne Træer, ved de ophøiede Høie.
9 De nedsænke sig dybt, de fordærve sig som i Gibeas Dage; han skal ihukomme deres Misgjerning, han skal hjemsøge deres Synder.
14 at paa den Tid, naar jeg vil hjemsøge Israels Overtrædelser over ham, da vil jeg hjemsøge over Bethels Altere, og Alterets Horn skulle afhugges og falde til Jorden.
5 Din Kalv, Samaria! bortkastede (dig), min Vrede er optændt imod dem; hvorlænge (skal det vare)? de kunne ikke rose sig af Uskyldighed.
6 Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.
1 Ephraim har omringet mig med Løgn, og Israels Huus med Svig; men Juda regjerer endnu med Gud, og er trofast med de Hellige.
8 Ephraim, han blander sig iblandt Folkene, Ephraim er (som) en Kage, der er ikke vendt.
7 Thi mit Folk, de hænge ved at afvende sig fra mig, de kalde dem, (at de skulle omvende sig) til den Høieste, (men) Ingen ophøier (ham) tillige.
8 Hvorledes skulde jeg hengive dig, Ephraim, og overantvorde dig, Israel? hvorledes skulde jeg gjøre ved dig som ved Adma? skulde jeg sætte dig som Zeboim? mit Hjerte haver vendt sig i mig, mine Fortrydelser ere optændte tillige.
10 Jeg saae i Israels Huus en gruelig Ting; der er Ephraims Horeri, Israel er besmittet.
30 Og denne Gjerning blev til Synd; og Folket gik hen for den ene indtil Dan.
5 Dette er alt for Jakobs Overtrædelse og for Israels Huses Synder; hvo er (en Begyndelse) til Jakobs Overtrædelse? mon ikke Samaria? og hvo til Judæ Høie? mon ikke Jerusalem?
7 Hvor skulde jeg tilgive dig dette? dine Børn forlode mig og svore ved (det, som) ikke er Gud; der jeg havde mættet dem, da bedreve de Horeri og sloge sig sammen i Troppetal i Horehuset.
2 (Ligesom) de kaldte dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, de offrede til Baalim og gjorde Røgelse for de udskaarne Billeder.
10 Fordi de og have betinget (Bolere for Horeløn) iblandt Hedningerne, vil jeg nu samle dem; ja, de have (allerede) begyndt et Lidet for Kongens (og) Fyrsternes Byrdes Skyld.
14 Og ved en Prophet førte Herren Israel op af Ægypten, og ved en Prophet blev han bevaret.
16 Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, som syndede, og som kom Israel til at synde.
8 Og de Høie i Aven, (som vare) Israels Synd, skulle ødelægges, der skulle opvoxe Torne, og Tidsler paa deres Altere, og de skulle sige til Bjergene: Skjuler os! og til Høiene: Falder over os!
9 Du haver syndet fra Gibeas Dage af, o Israel! der stode de; den Krig i Gibea, (som blev ført) imod Uretfærdigheds Børn, skal ikke gribe dem.
15 Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, (og) den Høi, som Jeroboam, Nebats Søn, gjorde, han, som kom Israel til at synde, ja det samme Alter og den Høi nedbrød han; og han opbrændte den Høi, stødte den smaa til Støv og opbrændte Lunden.
10 De have vendt om til deres de første Fædres Misgjerninger, som vægrede sig for at adlyde mine Ord, og de gik efter andre Guder for at tjene dem; Israels Huus og Judæ Huus have gjort min Pagt til Intet, som jeg gjorde med deres Fædre.
11 Han, han gjorde ogsaa Høie paa Judæ Bjerge og kom Indbyggerne i Jerusalem til at bedrive Hor, ja han drev Juda dertil.
12 Fordi at de tjente det for dets (stygge) Afguders Ansigt og vare Israels Huus til Misgjernings Stød, derfor haver jeg opløftet min Haand over dem, siger den Herre Herre, og de skulle bære deres Misgjerning.
9 Ephraim skal blive øde paa Straffens Dag; iblandt Israels Stammer haver jeg kundgjort, at det er vist.
30 (saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.
21 Thi Israel rev sig fra Davids Huus, og de gjorde Jeroboam, Nebats Søn, til Konge; og Jeroboam drev Israel af fra (at følge) efter Herren og kom dem til at synde en stor Synd.