Klagesangene 4:8

Original Norsk Bibel 1866

Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 30:30 : 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed.
  • Sal 102:3-5 : 3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig. 4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted. 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.
  • Klag 5:10 : 10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn for Hungerens vældige Storm.
  • Sal 119:83 : 83 Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; (dog) glemte jeg ikke dine Skikke.
  • Job 19:20 : 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.
  • Job 30:17-19 : 17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke. 18 Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel. 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.
  • Rut 1:19-20 : 19 Og de gik begge, indtil de kom til Bethlehem; og det skede, der de kom til Bethlehem, da kom den ganske Stad i Bevægelse over dem, og de sagde: Er denne Noomi? 20 Og hun sagde til dem: Kalder mig ikke Noomi, kalder mig Mara; thi den Almægtige har gjort det saare beskt for mig.
  • Job 2:12 : 12 Men der de opløftede deres Øine langt fra, da kjendte de ham ikke, og de opløftede deres Røst og græd; og de sønderrev hver sin Kappe, og de strøede Støv paa deres Hoveder mod Himmelen.
  • Job 33:21 : 21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;
  • Sal 32:4 : 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.
  • Sal 38:3 : 3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt.
  • Jes 52:14 : 14 Ligefom Mange forskrækkes over dig, saa var hans Anseelse fordærvet fremfor (andre) Folks, og hans Skikkelse fremfor Menneskens Børns.
  • Klag 4:1-2 : 1 Hvorledes er Guldet blevet (saa) fordunklet, det gode (kostelige) Guld (saa) forandret? Helligdommens Stene ere kastede foran paa alle Gader. 2 De dyrebare Zions Børn, de agtedes lige ved (fiint) Guld; hvorledes holdes de (lige) ved Leerflasker, en Pottemagers Hænders Gjerning?
  • Sal 102:11 : 11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.
  • Joel 2:6 : 6 Folkene skulle bæve for dets Ansigt; alle Ansigter skulle blive ganske sorte.
  • Nah 2:10 : 10 Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    9 Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.

    10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn for Hungerens vældige Storm.

    11 De krænke Qvinderne i Zion, Jomfruerne i Judæ Stæder.

  • 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed.

  • 78%

    5 De, som aade de nydelige (Retter), ere ødelagte paa Gaderne, de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet.

    6 Og mit Folks Datters Misgjerning er større end Sodoms Synd, den, som blev omkastet som i et Øieblik, og der bleve ikke Hænder brugte paa den.

    7 Hendes Nasiræere vare renere end Snee, klarere end Melk; paa Legemet vare de rødere end Perler, de vare polerede som en Saphir.

  • 21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;

  • 6 Folkene skulle bæve for dets Ansigt; alle Ansigter skulle blive ganske sorte.

  • 74%

    16 der ere sorte af Iis, over hvilke der skjules med Snee.

    17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.

  • 74%

    5 Jeg er sort, dog liflig, I Jerusalems Døttre! som Kedars Pauluner, som Salomos Gardiner.

    6 Seer ikke paa mig, at jeg er sortagtig, thi Solen haver brændt mig; min Moders Børns (Vrede) er optændt imod mig, de have sat mig til Viingaardenes Vogterinde; (men) jeg bevarede ikke min Viingaard, som jeg havde.

  • 9 Det var bedre for dem, som vare ihjelslagne ved Sværd, end for dem, som bleve ihjelslagne ved Hunger; thi disse bortfløde som de, der ere igjennemstukne, fordi der ikke var Grøde paa Marken.

  • 10 Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.

  • 5 Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

  • 11 Hans Hoved er (som) det (kostelige) Guld, (som) det (fine) Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen.

  • 18 Og de skulle ombinde Sække, og Bævelse skal skjule dem; og over alle Ansigter (skal være) Skam, og alle deres Hoveder (skulle blive) skaldede.

  • 70%

    2 De hade Godt og elske Ondt, de rive deres Hud af dem, og deres Kjød af deres Been.

    3 Ja, de ere de, som æde mit Folks Kjød, som drage og deres Hud af dem og bryde deres Been; og de udsprede (Stykkerne) saasom i en Gryde, og som Kjød midt i en Kjedel.

  • 7 (Hvert af) deres Øine staaer ud for Fedme, (deres) Hjertes Tanker faae Fremgang.

  • 9 Deres Ansigters Forhærdelse svarer imod dem, og de have forkyndt deres Synd som Sodom, de dulgte (den) ikke. Vee deres Sjæle! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

  • 69%

    16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.

    17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.

  • 21 Jeg er forstyrret over mit Folks Datters Forstyrrelse, jeg gaaer i Sørgeklæder, Forskrækkelse har betaget mig.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),

  • 5 Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

  • 5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

  • 14 De vankede hid og did paa Gaderne (som) Blinde, de besmittede sig med Blod, saa man ikke kunde røre ved deres Klæder.

  • 22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.

  • Jes 1:6-7
    2 vers
    68%

    6 Fra Fodsaale og indtil Hovedet er intet Heelt paa det, (men) Saar og Blaaslaget og Bylder, fulde af Røde, som ikke ere udtrykkede og ei forbundne og ei lindrede med Olie.

    7 Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).

  • 14 See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den.

  • 7 Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.

  • 12 Eders Erindringer ere at ligne ved Aske, eders Høiheder (skulle blive) til Høiheder af Leer.

  • 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.

  • 17 fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning.

  • 67%

    10 De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.

    11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.

  • 23 Den gjør, at Stien skinner efter den, saa man maatte holde Afgrunden for graa.

  • 30 Og de skulle lade deres Røst høre over dig og raabe bitterligen, og de skulle opkaste Støv paa deres Hoveder, de skulle velte sig i Asken.

  • 7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.

  • 23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!

  • 20 Fra Morgenen indtil Aftenen sønderknuses de; uden at der er Nogen, som lægger (det paa Hjerte), fordærves de evindeligen.

  • 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

  • 14 Deres Sjæl skal døe i Ungdommen, og deres Liv (skal endes) iblandt Skjørlevnere.

  • 16 hvis Kogger er som en aabnet Grav; de ere allesammen vældige.

  • 9 Fremmede fortære hans Kraft, men han, han fornemmer det ikke; der udstrøes ogsaa graae Haar paa ham, og han, han fornemmer det ikke.