Klagesangene 4:5

Original Norsk Bibel 1866

De, som aade de nydelige (Retter), ere ødelagte paa Gaderne, de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Amos 6:3-7 : 3 I, som vanke hid og did for (at undgaae) en ond Dag, og holde eder dog nær til Volds Sæde; 4 de, som sove paa Elfenbeens Senge og række sig paa deres Senge, og æde Lam af Hjorden og Kalve midt af de Fedede, 5 som gjøre Melodier efter Psalternes Lyd, og optænke sig Instrumenter til Sang, som David, 6 som drikke Viin af Skaaler, og salve sig med den ypperste Olie; men de bekymre sig ikke over Josephs Forstyrrelse. 7 Derfor skulle de nu bortføres fremmest iblandt de Bortførte, og Gjæstebud hos dem, som rækkede sig, skal fattes.
  • Luk 7:25 : 25 Eller hvad ere I udgangne at see? et Menneske iført bløde Klæder? See, de, som leve i herlige Klæder og i Vellyst, ere i Kongernes Gaarde.
  • Luk 15:16 : 16 Og han ønskede at fylde sin Bug med Mask, som Svinene aade, og Ingen gav ham (Noget).
  • Luk 16:19 : 19 Men der var et rigt Menneske, og han klædte sig i Purpur og kosteligt Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde.
  • 1 Tim 5:6 : 6 men den vellystige er levende død.
  • 2 Sam 1:24 : 24 I Israels Døttre! græder over Saul, han, som klædte eder stadseligen med Skarlagen, han, som lod sætte Prydelse af Guld paa eders Klæder.
  • Job 24:8 : 8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de have ingen Tilflugt, favne de en Klippe.
  • Ordsp 31:21 : 21 Hun frygter ikke Sneen for sit Huus; thi alt hendes Huusfolk er beklædt med dobbelte (Klæder).
  • Jes 3:16-26 : 16 Og Herren sagde: Fordi at Zions Døttre ophøie sig og gaae med oprakte Halse, og vinke med Øinene, og gaae frem og svandse, og kneppe med deres Fødder, 17 saa skal Herren gjøre Zions Døttres Hovedisse skaldet, og Herren skal blotte deres Blusel. 18 Paa den samme Dag skal Herren borttage Prydelse af Tøflerne, og de virkede Huer og Spænderne, 19 Halskjæderne og Armspannene og Hovedklæderne, 20 de deilige (Huer) og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Armringene, 21 Ringene og Ansigtets Smykke, 22 Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Pungene, 23 Speilene og (fine) Linklæder og Hviveklæderne og Sløierne. 24 Og det skal skee, at der skal være Stank for (vellugtende) Urter, og et løst Baand for et Bælte, og et skaldet (Hoved) for Haarflettelse, og en ombunden Sæk for et bredt Baand, og Forbrændelse i Deiligheds Sted. 25 Dine Folk skulle falde ved Sværdet, og dine Stærke i Krigen. 26 Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.
  • Jes 24:6-9 : 6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers. 7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke. 8 Trommernes Glædskab haver ophørt, de Glades Bulder haver ladet af, Harpes Glædskab haver ophørt. 9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den. 10 Den øde Stad er sønderbrudt, hvert Huus er tillukket, at Ingen gaaer ind. 11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra. 12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
  • Jes 32:9-9 : 9 I Qvinder, (som ere saa) rolige, staaer op, hører min Røst! I Døttre, (som ere saa) trygge, vender Ørene til min Tale! 10 I (mange) Dage og Aar skulle I, som ere trygge, foruroliges; thi Viinhøsten er endt, Indsamlingen skal ikke komme. 11 Forfærdes, I, (som ere saa) rolige! foruroliges, hver af eder, (som ere saa) trygge! før dig af og blot dig, og bind om Lænderne! 12 De skulle hyle, (som Børn) ved Brysterne, for de ønskelige Agre, for de frugtbare Viintræer. 13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad. 14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
  • Jer 6:2-3 : 2 Jeg lignede Zions Datter ved en deilig og kræsen (Jomfru). 3 Til hende skulle Hyrder komme og deres Hjorde; de slaae Pauluner trindt omkring imod hende, de afæde, hver sin Plads.
  • Jer 9:21-22 : 21 Thi Døden er opstegen i vore Vinduer, er kommen i vore Paladser, til at udrydde spæde Børn udenfor, de unge Karle af Gaderne. 22 Tal: Saa siger Herren: Menneskers Kroppe skulle ligge som Møg ovenpaa Marken, og som et Neg efter Høstmanden, hvilket Ingen sanker.
  • Åp 18:7-9 : 7 Saameget som hun haver ophøiet sig selv og levet i Yppighed, saameget giver hende af Pine og Sorrig. Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som Dronning og er ikke Enke, og Sorrig skal jeg ingenlunde see, 8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorrig og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som dømmer hende. 9 Og Jordens Konger skulle begræde hende og hyle over hende, de, som have bolet og drevet Vellyst med hende, naar de see Røgen af hendes Brand;
  • 5 Mos 28:54-56 : 54 Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers, 55 at give een af dem af sine Sønners Kjød, som han kunde æde, fordi ham er Intet blevet tilovers, i den Beleiring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden alle dine Porte. 56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    3Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken.

    4Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det).

  • 74%

    8Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ.

    9Det var bedre for dem, som vare ihjelslagne ved Sværd, end for dem, som bleve ihjelslagne ved Hunger; thi disse bortfløde som de, der ere igjennemstukne, fordi der ikke var Grøde paa Marken.

    10Barmhjertige Qvinders Hænder kogte deres Børn; de bleve dem til Spise i mit Folks Datters Forstyrrelse.

  • 5De Mætte ere leiede for Brød, og de Hungrige lode af (at hungre), indtil den Ufrugtsommelige fødte Syv, og hun, som havde mange Sønner, blev skrøbelig.

  • 6Og mit Folks Datters Misgjerning er større end Sodoms Synd, den, som blev omkastet som i et Øieblik, og der bleve ikke Hænder brugte paa den.

  • 4de, som sove paa Elfenbeens Senge og række sig paa deres Senge, og æde Lam af Hjorden og Kalve midt af de Fedede,

  • 72%

    9De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.

    10De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.

    11De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.

  • 71%

    11Mine Øine forsmægtede for den (megen) Graad, mine Indvolde rørtes, min Lever er udgydt paa Jorden over mit Folks Datters Forstyrrelse, der de spæde og diende Børn forsmægtede paa Gaderne i Staden.

    12De maatte sige til deres Mødre: Hvor er Korn og Viin? der de forsmægtede paa Gaderne i Staden som den, der er saaret, der de udgave deres Aand i deres Mødres Skjød.

  • Job 5:4-5
    2 vers
    71%

    4Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem).

    5Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.

  • 17Da skulle Lammene fødes efter deres Viis, og de Fremmede skulle æde i de Fedes Ørkener.

  • 14De vankede hid og did paa Gaderne (som) Blinde, de besmittede sig med Blod, saa man ikke kunde røre ved deres Klæder.

  • 3(De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),

  • 4De skulle døe af Sygdoms Død, de skulle ikke begrædes og ei begraves, de skulle vorde til Møg ovenpaa Landet, og de skulle (aldeles) udryddes ved Sværdet og ved Hungeren, og deres Kroppe skulle blive Himmelens Fugle og Dyr paa Jorden til Spise.

  • 70%

    19Disse tvende (Ting) ere dig vederfarne; hvo skal have Medynk med dig? (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; ved hvem skal jeg trøste dig?

    20Dine Børn ere forsmægtede, de laae foran paa alle Gader, ligesom en Uroxe i Garnet; de ere fulde af Herrens Grumhed, af din Guds Skjælden.

  • 11Alt dens Folk sukker og søger efter Brød, de give deres ønskelige Ting for Mad, at vederqvæge (deres) Sjæl; see, Herre! og sku, at jeg er ringe (agtet)!

  • 5Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.

  • 14Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.

  • 5Intet Øie ynkedes over dig at gjøre dig noget af dette, at forbarme sig over dig; og du var kastet paa Marken; (saa) væmmedes man ved din Sjæl paa den Dag, du blev født.

  • 30Og du Forstyrrede! hvad vil du gjøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde gnide dit Ansigt med Sminke, skal du dog smykke dig forgjæves; (thi) de, som brændte af Kjærlighed imod dig, have foragtet dig, de skulle søge efter dit Liv.

  • 4Enhver er vendt tilbage, de ere stinkende tillige; (der er) Ingen, som gjør Godt, end ikke Een.

  • 11Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.

  • 10Den blev ogsaa bortført, den maatte gaae i Fængsel, dens spæde Børn bleve ogsaa knuste foran paa alle Gader, og man kastede Lod om dens ærede (Folk), og alle dens store (Mænd) bleve bundne i Lænkerne.

  • 17fordi de skulle have Mangel paa Brød og Vand, og de skulle forskrækkes, den Ene med den Anden, og forsvinde i deres Misgjerning.

  • 10Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.

  • 7De hige efter, at Jordens Støv (kan komme) paa de Ringes Hoved, og forvende de Sagtmodiges Vei; og en Mand og hans Fader gik til (een) Pige for at vanhellige mit hellige Navn.

  • 4Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,

  • 7Derfor skulle de nu bortføres fremmest iblandt de Bortførte, og Gjæstebud hos dem, som rækkede sig, skal fattes.

  • 69%

    4De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.

    5See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.

  • 4Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.

  • 17Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.

  • 11De krænke Qvinderne i Zion, Jomfruerne i Judæ Stæder.

  • 12De skulle hyle, (som Børn) ved Brysterne, for de ønskelige Agre, for de frugtbare Viintræer.

  • 8Thi alle Borde ere fulde af Spy (og) Skarn, (saa der er) ikke Sted (mere).

  • 28Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.

  • 10Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke udbryde (i Mangfoldighed), fordi de have forladt Herren (og) at tage vare (paa hans Bud).

  • 19De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.

  • 4Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.

  • 8De aade mit Folks Syndoffer, og de opløftede (hver) sin Sjæls (Begjæring) til deres Misgjerning.

  • 23Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 26O mit Folks Datter! ombind en Sæk og vælt dig i Asken, gjør dig Sorg (som for) en eneste (Søn), en (saare) bitter Hylen; thi Ødelæggeren skal komme hasteligen over os.

  • 28De ere blevne fede (og) glindse, de overgik ogsaa en Onds Handeler; de udførte ingen Sag, (ja ikke) den Faderløses Sag, og havde (dog) Lykke, og de skaffede ikke de Fattige Ret.

  • 7Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).