Salmenes bok 102:5

Original Norsk Bibel 1866

Mit Hjerte er slaget og tørret som en Urt, at jeg glemmer at æde mit Brød.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 19:20 : 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.
  • Sal 6:8 : 8 Mit Øie er gjennemstukket af Harm; (det) er blevet gammelt formedelst alle mine Fjender.
  • Ordsp 17:22 : 22 Et glad Hjerte er en god Lægedom, men et nedslaget Mod fortørrer Been.
  • Klag 4:8 : 8 Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ.
  • Sal 32:3-4 : 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag. 4 Thi din Haand blev Dag og Nat svar paa mig, saa at min Saft blev forvandlet til Sommerens Tørheder. Sela.
  • Sal 38:8-9 : 8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød. 9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring. 10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
  • Sal 6:6 : 6 Thi (der skeer) ingen Erindring om dig i Døden; hvo vil takke dig i Graven?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Han gjorde mit Kjød og min Hud gammel, han sønderbrød mine Been.

  • 20 Mine Been hænge ved min Hud og ved mit Kjød, og (neppe) er jeg undkommen med mine Tænders Hud.

  • 81%

    2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.

    3 Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest, bøi dit Øre til mig paa den Dag, jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig.

    4 Thi mine Dage ere forgangne som Røg, og mine Been ere brændte som et Brandsted.

  • 5 Mit Kjød er klædt med Orme og Skarn af Støv, min Hud er sprukken og er bleven foragtelig.

  • 80%

    14 De oplode deres Mund imod mig, (som) en Løve, der river og brøler.

    15 Jeg er udøst som Vand, og alle mine Been adskille sig; mit Hjerte er som Vox, der smeltes midt i mit Liv.

  • 79%

    16 Derfor udgyder nu min Sjæl sig over mig, Elendigheds Dage angribe mig.

    17 Om Natten graver man igjennem mine Been i mig, og mine Aarer hvile ikke.

    18 Ved (Sygdommens) megen Kraft forvender sig mit Klædebon; han omgjordede mig (med) Smerte, som Kraven paa min Kjortel.

    19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 79%

    9 Og du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand, du lod mine Fødder staae paa et rumt (Sted).

    10 Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; mit Øie er gjennemstukket for Harm, (tilmed) min Sjæl og min Bug.

  • 21 Hans Kjød fortæres, saa man ikke kan see det, og hans Been, som ikke sees, blive sønderknuste;

  • 3 Thi der jeg vilde tie, fortæredes mine Been (som af Alderdom) ved min Hylen den ganske Dag.

  • 78%

    30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed.

    31 Og min Harpe er bleven til Sorrig, og mit Orgel til de Grædendes Lyd.

  • 7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.

  • 77%

    2 Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig (ikke) i din Grumhed.

    3 Thi dine Pile ere dybt nedtrykkede i mig, og din Haand nedtrykker mig dybt.

  • 17 Thi Hunde have omkringgivet mig, de Ondes Hob have omringet mig; de have gjennemgravet mine Hænder og mine Fødder.

  • 24 Mine Knæ rave af Faste, og mit Kjød er magert og haver ingen Fedme.

  • 2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.

  • 6 For mit Suks Røst hænge mine Been ved mit Kjød.

  • 76%

    6 Mine Bylder lugte ilde, de ere forfulede for min Daarligheds Skyld.

    7 Jeg gaaer kroget, jeg er heel saare nedbøiet; jeg gaaer hver Dag i Sørgeklæder.

    8 Thi mine Lænder ere ganske fortørrede, og (der er) intet Sundt i mit Kjød.

    9 Jeg er bleven svag og heel saare forstødt, jeg hyler for mit Hjertes Forstyrring.

    10 Herre! al min Begjæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

  • 11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.

  • 11 Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?

  • 4 Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forskrækket midt udi mig.

  • 13 Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 15 Jeg syede en Sæk omkring min Hud, og nedlagde mit Horn i Støvet.

  • 8 At du haver gjort mig Rynker, er et Vidne (imod mig), og min Magerhed opreiser sig imod mig, den svarer imod mig.

  • 21 Da mit Hjerte var opsvulmet, og jeg led Sting i mine Nyrer,

  • 4 for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.

  • 20 See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

  • 9 Mine Fjender forhaane mig den ganske Dag; de, som ere galne paa mig, sværge ved mig.

  • 3 Jeg er sunken i dybt (og) skident Dynd, hvor man ei kan staae; jeg er kommen i meget dybt Vand, og Strømmen overskyllede mig.

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 25 Min Sjæl hænger ved Støv; hold mig i Live efter dit Ord.

  • 19 Han straffes og med Pine paa sit Leie, og paa sine mange stærke Been,

  • 7 Derfor er mit Øie mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.

  • 16 Og han knuste mine Tænder med Gruus, han nedtrykkede mig i Asken.

  • 7 Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.

  • 22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben.

  • 6 Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela.