Jobs bok 6:16

Original Norsk Bibel 1866

der ere sorte af Iis, over hvilke der skjules med Snee.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.

    18 Deres Veies Stier løbe afsides ud, de fare op til Intet og omkomme.

  • 15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, de fare forbi som Bækkenes Strøm,

  • 74%

    7 Hendes Nasiræere vare renere end Snee, klarere end Melk; paa Legemet vare de rødere end Perler, de vare polerede som en Saphir.

    8 Deres Skikkelse er mørkere end Sorthed, de kjendes ikke paa Gaderne; deres Hud hænger ved deres Been, den er tør som Træ.

  • 73%

    29 Af hvis Liv er Frost udgangen, og hvo fødte Riimfrost under Himmelen?

    30 Vandet skjuler sig som en Steen, og Afgrunden holder sig tilsammen ovenpaa.

  • 30 Min Hud er bleven sort over mig, og mit Been er optændt af Tørhed.

  • 72%

    16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.

    17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.

    18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.

    19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.

  • 71%

    16 Han giver Snee som Uld, han udstrøer Riimfrost som Aske.

    17 Han udkaster sin Iis som Mundbide; hvo kan staae for hans Kulde?

  • 70%

    5 Jeg er sort, dog liflig, I Jerusalems Døttre! som Kedars Pauluner, som Salomos Gardiner.

    6 Seer ikke paa mig, at jeg er sortagtig, thi Solen haver brændt mig; min Moders Børns (Vrede) er optændt imod mig, de have sat mig til Viingaardenes Vogterinde; (men) jeg bevarede ikke min Viingaard, som jeg havde.

  • 22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,

  • 10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn for Hungerens vældige Storm.

  • 6 (Men) hvorledes ere de Ting opledte, (som) Esau (havde? hvorledes) ere hans skjulte Liggendefæ opsøgte?

  • 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.

  • Job 3:5-6
    2 vers
    69%

    5 Mørkhed og Døds Skygge skulle besmitte den, en Sky skal boe over den, den hede Damp om Dagen skal forfærde den.

    6 Mørkhed skal indtage den samme Nat, den skal ikke glæde sig iblandt Aarets Dage, den skal ikke komme i Maanedernes Tal.

  • 14 Mon man skulde forlade Libanons Snee for en Klippe paa Marken? eller (mon) flydende (Vande) skulde overgives for fremmede kolde Vande?

  • 12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.

  • 17 Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret.

  • 22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.

  • 6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.

  • 30 Om jeg end toede mig med Sneevand, og rensede mine Hænder med Sæbe,

  • 6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.

  • 6 Folkene skulle bæve for dets Ansigt; alle Ansigter skulle blive ganske sorte.

  • 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.

  • 68%

    9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.

    10 Gud giver Frost ved sin Aande, saa at det brede Vand bliver snevert.

  • 16 Mit Ansigt er skident af Graad, og Dødens Skygge er over mine Øienlaage,

  • 6 Han lod mig blive i mørke (Stæder) som de Døde i Verden.

  • 67%

    7 De lade den Nøgne ligge om Natten foruden Klæder og foruden Dække i Kulden,

    8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de have ingen Tilflugt, favne de en Klippe.

  • 6 De gjøre (mig) Smerte i mine Handeler den ganske Dag; alle deres Tanker ere imod mig til det Onde.

  • 40 Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine

  • 18 Thi Ugudelighed brænder som en Ild, der fortærer Torne og Riis, og sætter Ild paa de forviklede (Qviste) i Skoven, og de fare op med en høi Røg.

  • 21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.

  • 16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.

  • 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.

  • 19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?

  • 3 Thi den skulde nu blive svarere end Sand i Havet; derfor ere mine Ord opslugte.

  • 11 Hans Hoved er (som) det (kostelige) Guld, (som) det (fine) Guld; hans Lokker ere krusede, sorte som Ravnen.

  • 8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!

  • 22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.

  • 3 Jeg klæder Himmelen med Sort, og gjør dens Dække (som) en Sæk.