Job 24:7
De lade den Nøgne ligge om Natten foruden Klæder og foruden Dække i Kulden,
De lade den Nøgne ligge om Natten foruden Klæder og foruden Dække i Kulden,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de have ingen Tilflugt, favne de en Klippe.
9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.
10 De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.
11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.
2 De antaste Landemærkerne, de røve Hjorden og føde den.
3 De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant.
4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.
5 See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.
6 De høste deres Foder paa Marken, og de Ugudelige afplukke Viingaarden.
6 Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder.
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække,
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
15 Men dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,
20 Thi Sengen er saa kort, at man ikke kan strække sig ud, og Dækket er (for) smalt, naar man vil dække sig (dermed).
29 Og de skulle handle med dig af Had, og tage alt dit Arbeide, og forlade dig nøgen og blot; og dit Horeries Blusel og din Skjændsel og dit Horeri skal aabenbares,
16 og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
1 Og Kong David var gammel, var kommen til Alder, og de dækkede ham til med Klæder, og han blev ikke varm.
16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.
18 og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder.
39 Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.
7 (Bør dig) ikke at dele dit Brød med den Hungrige, og skal du (ikke) lade komme de Elendige, (ja) Ynkværdige i dit Huus? Naar du seer en Nøgen, skal du klæde ham, og ikke skjule dig fra dit Kjød.
5 de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv.
6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.
19 Tørhed, ja Hede borttager Sneevand, (men) Helvede dem, som have syndet.
13 De, de ere iblandt de Gjenstridige imod Lyset, de kjende ikke hans Veie, og de blive ikke paa hans Stier.
14 Morderen staaer op, naar det dages, slaaer den Nødtørftige og Fattige ihjel, og om Natten er han som Tyven.
17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.
25 at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.
17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
18 Og de skulle ombinde Sække, og Bævelse skal skjule dem; og over alle Ansigter (skal være) Skam, og alle deres Hoveder (skulle blive) skaldede.
14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
14 See, de vare som Halm, en Ild haver opbrændt dem, de kunde ikke redde deres Liv fra Luens Magt; der skal ikke være en Glød at varme sig ved, (eller) en Ild at sidde for den.
26 Og de skulle drage dine Klæder af dig, og tage din Prydelses Tøi.
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),
10 Man haver blottet en Faders Blusel i dig, de have krænket (den Qvinde, som var) ureen ved Fraskillelse.
6 Naar de nærme sig, er deres Hjerte som en Ovn, naar de lure; den, som bager dem, sover den ganske Nat, om Morgenen brænder han som af gloende Lue.
6 De ihjelslaae Enken og den Fremmede, og myrde de Faderløse.
7 De hige efter, at Jordens Støv (kan komme) paa de Ringes Hoved, og forvende de Sagtmodiges Vei; og en Mand og hans Fader gik til (een) Pige for at vanhellige mit hellige Navn.
8 Og de bøiede sig ned paa pantede Klæder ved hvert Alter, og drak i deres Guders Huus Viin, (som de fik) af dem, som bleve straffede.
14 De vankede hid og did paa Gaderne (som) Blinde, de besmittede sig med Blod, saa man ikke kunde røre ved deres Klæder.
25 Udøs din Vrede over dem, og lad din grumme Vrede gribe dem.
4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi,
1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt.
37 de bleve stenede, gjennemsaugede, fristede, henrettede med Sværd, gik omkring i Faare- og Gjedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede,
27 Thi det er hans Skjul aleneste, det er hans Klædebon for hans Hud, som han skal ligge udi; og det skal skee, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.