Jobs bok 12:25
at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.
at de skulle føle sig for i Mørket, hvor intet Lys er, og han gjør, at de fare vild som den Drukne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.
20 Han borttager Læberne fra de Sanddrue, og borttager de Gamles Fornuftighed.
21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.
23 Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.
24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt.
14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.
9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdighed naaede ikke til os; vi forventede Lyset, og see, (her er) Mørke, (vi ventede idel) Skin, og see, vi vandre i (idel) Mørkhed.
10 Vi føle os for som de Blinde efter en Væg, ja, vi føle os for som de, der have ingen Øine; vi støde os om Middagen som i Tusmørket, vi ere i stinkende Steder som de Døde.
10 Men om Nogen vandrer om Natten, han støder sig; thi Lyset er ikke i ham.
22 Og han skal see til Jorden, og see, (der skal være) Angest og Mørkhed; Han skal være formørket ved Trængsel, og han skal bortdrives i Dunkelhed.
9 De dvæle, derfor forundrer eder, de forlyste sig, derfor raaber; de ere drukne, men ikke af Viin, de rave, men ikke af stærk Drik.
5 De kjende (det) ikke og forstaae (det) ikke, de vandre om i Mørket; (derfor maae) alle Landets Grundvolde ryste.
16 I Mørket bryder han ind i Husene, som de have betegnet for sig om Dagen; de kjende ikke Lyset.
17 Thi saasnart Morgenen kommer, da er den for dem som Dødens Skygge; naar man kan kjende (dem, strax falder paa dem) Dødens Skygges Forskrækkelser.
18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.
7 Dog ogsaa disse fare vild af Vinen, og ere forvildede af den stærke Drik, Præst og Prophet fare vild af den stærke Drik, de ere opslugte af Vinen, forvildede af den stærke Drik, de fare vild i Synet, de vakle i Dommen.
22 et meget mørkt Land, som Dødens Skygges Mørkhed, (og hvor) ingen Orden er, og (hvad) der skinner, er som Mørkhed.
10 De lade en Nøgen gaae uden Klæder, og de tage et Neg fra den Hungrige.
11 De udperse Olie imellem deres Mure, de træde Perserne og tørste.
12 Folk af Staden sukke, og, de Ihjelslagnes Sjæl skriger; dog vil Gud ikke Gjøre noget Usædvanligt (ved dem).
13 De, de ere iblandt de Gjenstridige imod Lyset, de kjende ikke hans Veie, og de blive ikke paa hans Stier.
12 De gjøre Nat til Dag, (at jeg kan ikke sove,) og Lyset er nær (ved at vige) for Mørkets Skyld.
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
23 Deres Bord blive for dem til en Strikke og til Betalinger, til en Snare!
2 Han førte mig og lod (mig) gaae i Mørke og ikke i Lys.
17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
3 paa den Dag, Vogterne i Huset bæve, og de stærke Mænd omkastes, og Møllerne holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som see igjennem Vinduerne, blive mørke,
23 Han vanker hid og did efter Brød, hvor det er; han veed, at Mørkheds Dag er tilrede hos ham.
10 Fordi de ere i hverandre forviklede som Torne, og ere drukne efter deres (sædvanlige) Drukkenskab, ere de fortærede som et tørt Straa fuldkommeligen.
5 Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra.
20 Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere.
16 Og de skulle drikke og tumle og blive galne for Sværdets Skyld, som jeg sender iblandt dem.
10 deres Øine vorde mørke, saa at de ikke see, og bøi altid deres Ryg.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham.
29 Og du skal føle for dig om Middagen, ligesom den Blinde føler for sig i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veie; og du skal aleneste lide Vold og røves alle Dage, og Ingen skal frelse dig.
17 Thi de æde Ugudeligheds Brød, og drikke Fortrædeligheds Viin.
5 at han ikke maaskee skulde drikke og glemme det, som er beskikket, og forandre alle elendige Folks Sag.
6 Giver stærk Drik til den, som omkommer, og Viin til dem, som ere beskeligen bedrøvede i Sjælen,
9 De skulle ikke drikke Viin med Sang, stærk Drik skal være beesk for dem, som drikke den.
40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er.
18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige.
16 Og jeg vil lede de Blinde paa den Vei, som de ikke vide, jeg vil lade dem træde paa de Stier, som de ikke kjende; jeg vil sætte Mørkhed for deres Ansigt til Lys, og de krumme (Stæder) til det, som er jævnt; disse Ting haver jeg gjort dem, og ikke forladt dem.
30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.
12 Derfor skal deres Vei være for dem som (meget) slibrige (Veie) i Mørke, de skulle bortstødes og falde derpaa; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem i deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.