Jobs bok 13:1
See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
2 Ligesom I vide, veed jeg, (ja) jeg ogsaa; jeg feiler ikke mere end I.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
3 Jeg haver (vel) ogsaa et Hjerte ligesom I, jeg feiler ikke mere end I; og hvo veed ikke (saadanne Ting) som disse?
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
18 See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.
13 Jeg haver og seet denne Viisdom under Solen, og den (syntes) stor for mig:
12 Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
16 Jeg talede med mit Hjerte og sagde: See, jeg, jeg haver faaet større og mere Viisdom end alle de, som have været før mig i Jerusalem, og mit Hjerte haver seet megen Viisdom og Kundskab.
17 Og jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og at forstaae Galenskab og Daarlighed; jeg fornam, at dette var ogsaa Aandsfortærelse.
12 Fremdeles er et Ord mig tilbragt hemmeligen, og mit Øre fattede lidet deraf.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
12 See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige?
13 Og jeg gav mit Hjerte til at randsage og at opsøge med Viisdom om alt det, som skeer under Himmelen; saadan ond Møie haver Gud givet Menneskens Børn at plage sig derudi.
14 Jeg saae alle de Gjerninger, som ere gjorte under Solen, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
10 Jeg haver seet den Møie, som Gud haver givet Menneskens Børn at plage sig udi.
32 Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt.
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
8 Alle (disse) Ting ere møisommelige, Ingen kan udsige det; Øiet mættes ei af at see, og Øret fyldes ei af at høre.
27 hvilken jeg, jeg skal beskue for mig, og mine Øine skulle see, og ikke en Fremmed, (endskjøndt) mine Nyrer ere fortærede i mit Skjød.
3 Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
11 Men du skal ophøie mit Horn som en Eenhjørnings; jeg er overgydet med fersk Olie.
1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.
27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
25 Jeg vendte mig omkring, (jeg) og mit Hjerte, at forstaae og at opsøge og at lede efter Viisdom og Fornuftighed, og at forstaae Daarligheds Ugudelighed og Galenskabers Daarlighed.
60 Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.
20 Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,
9 Mon den, som plantede Øret, ikke skulde høre? (eller) den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?
21 Og de lode deres Mund vidt op imod mig, de sagde: Ha, ha! det saae vort Øie.
13 Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte; jeg veed, at dette var hos dig.