Jobs bok 27:12
See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige?
See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Thi hvor der ere mange Ting, der foraarsage de megen Forfængelighed; hvad haver et Menneske mere (deraf)?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
24 Kom ihu, at du ophøier hans Gjerning, hvilken Folk have beskuet,
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
17 Jeg vil kundgjøre dig det, hør mig; thi jeg haver seet det og vil fortælle det,
1 See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
14 Jeg saae alle de Gjerninger, som ere gjorte under Solen, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse.
7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
8 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre.
5 Herre! lad mig kjende min Ende og mine Dages Maal, hvad det er, at jeg kan kjende, hvor (snart) jeg skal lade af (at leve).
6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.
8 (Det er) idel Forfængelighed, sagde Prædikeren, (det er) altsammen Forfængelighed.
11 Thi han, han kjender de forfængelige Folk og seer Uretfærdighed; skulde han da ikke agte (derpaa)?
21 Og viger ikke af; thi (saa følge I) efter forfængelige Ting, som ei gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.
11 Jeg vil lære eder ved Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.
28 at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun?
29 Have I ikke adspurgt dem, som gaae forbi paa Veien, og kjende I ikke deres Tegn?
21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.
14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
17 Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
29 See, de ere alle Uretfærdighed, deres Gjerninger ere Intet; deres støbte (Billeder) ere Veir og Tomhed.
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
28 Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og (lader det komme) for eders Ansigt, om jeg lyver.
27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
2 Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Tranghed udbredte du (Rummet) for mig; vær mig naadig og hør min Bøn.
4 Thi sandeligen, I sammensye Løgn, I ere allesammen unyttige Læger.
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?
10 Thi du haver forladt dig paa din Ondskab, du sagde: Der er Ingen, som seer mig; din Viisdom og din Vidskab, den haver forvendt dig, at du sagde i dit Hjerte: Jeg (er det), og Ingen ydermere uden mig.
3 Hvad Raad gav du den, (som havde) ingen Viisdom, og lod ham i Overflødighed vide Sagen?
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
12 Da jeg (nu) haver agtet paa eder, see, da er der Ingen, som overbeviser Job, (Ingen) af eder, som kunde svare til hans Taler.
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
1 Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.
9 (Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
60 Du saae al deres Hevn, (ja) alle deres Tanker imod mig.
20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.
9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
2 (I mene) sandeligen, at I ere (alene) Folk, og med eder skal Viisdommen døe.
17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild?
11 Da saae jeg om til alle mine Gjerninger, som mine Hænder havde gjort, og til det Arbeide, som jeg arbeidende havde gjort, og see, det var alt Forfængelighed og Aandsfortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.