Jobs bok 13:4

Original Norsk Bibel 1866

Thi sandeligen, I sammensye Løgn, I ere allesammen unyttige Læger.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 119:69 : 69 De Hovmodige have sammensyet Løgn imod mig; men jeg, jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
  • Jer 8:22 : 22 Mon der ikke er Balsam i Gilead? eller er der ikke Læge? hvorfor tager mit Folks Datters Lægedom ikke til?
  • Jer 46:11 : 11 Far op til Gilead og tag Balsam, du Jomfru, Ægypti Datter! du bruger forgjæves megen Lægedom; dig (vederfares dog) ingen Helbredelse.
  • Job 16:2 : 2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
  • Job 18:5-9 : 5 Ja, de Ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Gnist skal ikke skinne. 6 Lyset skal blive mørkt i hans Paulun, og hans Lygte skal udslukkes over ham. 7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham. 8 Thi han er ført i Garnet ved sine Fødder, og skal vandre i et forvillet (Garn). 9 Snaren skal holde ved hans Hæl, Røveren skal faae Overhaand over ham. 10 Hans Strikke er skjult i Jorden, og hans Fælde er paa en Sti. 11 Forskrækkelser skulle forfærde ham trindt omkring, og de skulle drive ham hid og did, hvor han gaaer. 12 Hans Kraft skal (vansmægte) af Hunger, og Ulykke skal være beredt ved hans Side. 13 Dødens Førstefødte skal fortære hans Huds Lemmer, ja den skal fortære hans Lemmer. 14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge. 15 Den skal boe i hans Paulun, fordi (han har) Ingen (mere, som hører) ham til; Svovel skal strøes over hans Bolig. 16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres. 17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne. 18 De skulle udstøde ham fra Lys til Mørke, og bortstøde ham fra Jorderige. 19 Han skal ikke have en Søn og ei en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal Ingen blive øvrig i hans Boliger. 20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse. 21 Visseligen, disse ere en Uretfærdigs Boliger, og dette (hans) Sted, som ikke kjender Gud.
  • Job 21:27-34 : 27 See, jeg kjender eders Tanker, ja eders (underfundige) Tanker, (med hvilke) I gjøre Vold imod mig; 28 at I ville sige: Hvor er den Ædles Huus, og hvor er de Ugudeliges Boligers Paulun? 29 Have I ikke adspurgt dem, som gaae forbi paa Veien, og kjende I ikke deres Tegn? 30 at en Ond spares til Ulykkens Dag; de skulle henføres til (den grumme) Vredes Dag. 31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham? 32 Dog han, han skal (ogsaa) henføres til Gravene, og blive varagtig ved Høien. 33 Jordklimperne ved Bækken smage ham vel, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem, (som vare) for ham, er ikke Tal. 34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.
  • Job 22:6-9 : 6 Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder. 7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød. 8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri. 9 Du lod Enker fare tomhændede, og de Faderløses Arme maatte knuses. 10 Derfor ere Snarerne trindt omkring dig, og Rædsel haver hasteligen forfærdet dig, 11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig. 12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere. 13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket? 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds. 15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa? 16 som have faaet Rynker, førend det var deres Tid, en Flod er udøst over deres Grundvold, 17 de, som sagde til Gud: Vig fra os! og hvad havde den Almægtige gjort dem? 18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig. 19 De Retfærdige see det og glæde sig, og den Uskyldige spotter dem (sigende:) 20 Vor Formue er ikke udslettet; men Ild haver fortæret det Øvrige af dem. 21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig. 22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte. 23 Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du opbygget; lad Uret være langt fra dine Pauluner! 24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene. 25 Ja, den Almægtige skal være dig det (skjønne) Guld, og være dig Sølv til megen Styrke. 26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud. 27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter. 28 Naar du beslutter en Ting, da skal den stadfæstes for dig, og Lyset skal skinne paa dine Veie. 29 Naar (Nogle) fornedre sig, og du siger: (Lad her skee) en Ophøielse, saa skal han frelse den, som nedslaaer Øinene. 30 Han skal frie endogsaa den, der ikke er uskyldig, og den Samme skal udfries ved dine Hænders Reenhed.
  • 2 Mos 20:16 : 16 (VIII.) Du skal ikke svare mod din Næste som et falskt Vidne.
  • Job 4:7-9 : 7 Kjære, kom ihu, hvilken Uskyldig er omkommen? eller hvor ere de Oprigtige udslettede? 8 Saasom jeg haver seet: De, som pløie Uret, og de, som saae Møie, de maae høste det Samme. 9 De skulle omkomme for Guds Aande, og fortæres af hans Vredes Aand. 10 Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste. 11 Den (stærke) Løve omkommer, fordi der er intet Rov, og den (gamle) Løves Unger adspredes.
  • Job 5:1-5 : 1 Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet? 2 Thi Fortørnelse skal slaae en Daare ihjel, og Nidkjærhed skal dræbe den Taabelige. 3 Jeg, jeg saae en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hasteligen. 4 Hans Børn skulle være langt fra Frelse og sønderstødes i Porten, og der skal Ingen være, som redder (dem). 5 Den Hungrige skal æde hans Høst, og skal tage den ind af Torne, og Røverne skulle opsluge deres Formue.
  • Job 6:21 : 21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.
  • Job 8:3-4 : 3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed? 4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
  • Esek 34:4 : 4 I styrkede ikke det Svage, og lægede ikke det Syge, og forbandt ikke det Sønderbrudte, og førte ikke det Fordrevne tilbage, og ledte ikke efter det, som var tabt; men med Haardhed og med Strenghed herskede I over dem.
  • Hos 5:13 : 13 Der Ephraim saae sin Sygdom, og Juda sin Byld, da gik Ephraim til Assyrien, og sendte til Kong Jareb; men han, han kunde ikke læge eder, og ei hele eders Byld for eder.
  • Mark 2:17 : 17 Og der Jesus det hørte, sagde han til dem: De Karske have ikke Læge behov, men de, som have ondt. Jeg er ikke kommen at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse.
  • Mark 5:26 : 26 Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen, men det var blevet alt værre med hende.
  • Jer 23:32 : 32 See, jeg vil til dem, som spaae løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgn og med deres Letfærdighed; og jeg, jeg sendte dem ikke og befoel dem det ikke, og de gavnede ikke dette Folk, siger Herren.
  • Jer 30:13 : 13 Ingen udfører din Sag anlangende (din) Byld, ingen Lægedom (vederfares) dig til Helbredelse.
  • Jer 6:14 : 14 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som om den havde været ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5 Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.

  • 8 See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.

  • 12 See, I alle, I have seet det; hvorfor ville I da vorde saa aldeles forfængelige?

  • 70%

    3 Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.

    4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.

  • 7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?

  • 4 Imod hvem forlyste I eder? imod hvem udvide I Munden, udrække Tungen langt? ere I ikke Overtrædelsens Børn, en falsk Sæd?

  • 13 Ingen udfører din Sag anlangende (din) Byld, ingen Lægedom (vederfares) dig til Helbredelse.

  • 69%

    3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?

    4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine.

  • 69%

    6 De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.

    7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?

    8 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre.

  • 34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.

  • 2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 22 Fordi at I bedrøvede en Retfærdigs Hjerte falskeligen, og jeg, jeg havde ikke bedrøvet det, og styrkede en Ugudeligs Hænder, at han ikke omvendte sig fra sin onde Vei, at (jeg kunde) holde ham i Live,

  • 4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).

  • 28 De ere alle afvegne (og) modvillige, (og) vandre (som) Bagvaskere, de ere Kobber og Jern; de, de ere allesammen Fordærvere.

  • 3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren.

  • 24 See, I ere (mindre) end Intet, og eders Gjerning er (værre) end en Øgle; (den er) en Vederstyggelighed, som udvælger eder.

  • Jer 9:5-6
    2 vers
    67%

    5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten).

    6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren.

  • 67%

    13 Thi Enhver er saare gjerrig, fra den Mindste af dem indtil den Største af dem, og fra Prophet og indtil Præst bedrive de allesammen Løgn.

    14 Og de lægede mit Folks Datters Forstyrrelse, som om den havde været ringe, og sagde: Fred! Fred! dog der var ikke Fred.

  • 11 Jeg, jeg sagde, der jeg hastede: Hvert Menneske er en Løgner.

  • 6 Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.

  • 8 Og de ere tilsammen ufornuftige og handle daarligen; saadant et Træ er en forfængelig Underviisning.

  • 19 Og skulle I vanhellige mig for mit Folk for en Haandfuld Byg og for Stykker Brød, til at dræbe Sjæle, som ikke skulle døe, og til at dømme Sjæle til Liv, som ikke skulle leve, idet I lyve for mit Folk, for dem, som høre Løgn?

  • 66%

    3 Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag.

    4 Din Tunge tænker paa idel Skade; som en skjærpet Ragekniv gjør den Svig.

  • 27 Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.

  • 19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.

  • 15 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.

  • 2 Frels, Herre! thi en From er borte, thi de Trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

  • 5 Hvorfor skulde I slaaes ydermere, (da) I (dog kun) forøge (eders) Afvigelse? det ganske Hoved er sygt, og det ganske Hjerte er svagt.

  • 9 Forlader eder paa ham til hver Tid, (kjære) Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt! Gud er vor Tilflugt. Sela.

  • 13 (som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet.

  • 17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?

  • 4 Hvorlænge stille I efter en Mand? I skulle allesammen ihjelslaaes, (I skulle være) som en Væg, der hælder, som et Gjærde, der nedstødes.

  • 4 I styrkede ikke det Svage, og lægede ikke det Syge, og forbandt ikke det Sønderbrudte, og førte ikke det Fordrevne tilbage, og ledte ikke efter det, som var tabt; men med Haardhed og med Strenghed herskede I over dem.

  • 8 hvis Mund taler Forfængelighed, og hvis høire Haand er en falsk høire Haand.

  • 65%

    13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

    14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt?

  • 17 Hvert Menneske er ufornuftigt, for det har ingen Kundskab, hver Guldsmed er beskjæmmet ved det udskaarne Billede; thi hans støbte Billede er falskt, og der er ikke Aand i dem.

  • 18 Hvorfor varer min Pine evindeligen, og min Plage er ulægelig, saa den ikke vil læges? du er vist bleven mig ligesom en skuffende (Kilde), (som) Vande, der ikke ere bestandige.

  • 10 Hvo danner en Gud og støber et Billede, som gavner til Intet?

  • 21 Thi nu ere I (som) Intet; I see (min) Rædsel og frygte.

  • 12 Alle ere afvegne, de ere tilsammen blevne uduelige; der er Ingen, som gjør godt, der er end ikke Een.